Signe pakker sine ting og går fra dig. “Hvorhen?” “Hvad rager det dig? Du skal også tømme lejligheden, den er min og min fars. Jeg vil udleje den. Jeg har ikke brug for nogen ludere her. Find dig et sted at bo.”
Signe kom hjem fra arbejde og så igen, at hendes mand holdt fest. Han var ikke alene, men havde vennerne med. Ved bordet sad naboen Mads og hans bror Jakob, som var kommet på besøg. Nu havde de fejret hans ferie i tre dage i træk.
Anders, Signes mand, drak normalt ikke meget. Kun en sjælden gang til fest. Men nu var der venner på besøg, og selvom han vidste, det var forkert, kunne han ikke sige nej.
“Er du min ven eller ej?” sagde Jakob hele tiden.
“Anders, få nu dine venner hjem og gå i seng. De kan knap stå på benene.”
“Hold kæft, kvinde!” råbte Jakob.
“Signe, vi går nu,” sagde Mads stille og rejste sig.
“Hvordan taler du til min kone?”
“Slap af. Alle hjem nu.”
Signe skubbede gæsterne ud, skubbede manden på sofaen og begyndte at rydde op. Snart ville hendes svigermor komme. Lad hende bare se, hvad hendes søn foretager sig!
Signe nåede at gøre rent før Kirsten ankom. Hun havde endda lavet aftensmad i en fart, for gæsterne havde spist alt det færdigmad. Resten på bordet endte i skraldespanden.
“Kirsten, Emma, hvor har jeg savnet jer!”
“Mormor, farfar har en killing. Den er rød. Han siger, den er en lille snydepæl.”
“Emma!”
“Det er bare det, farfar siger.”
“Vask hænder, så spiser vi og drikker te.”
“Hvor er Anders? Jeg ringede, men han svarede ikke.”
“Han sover. Tredje dag i træk med naboen. Jeg kommer hjem fra arbejde og smider dem ud, men om morgenen starter det forfra. Snart må jeg smide ham ud uden nøgler. Før Jakobs ankomst var alt fint. Men nu er han flyttet til naboen. Peters kone tillader ikke fest de har små børn så de valgte os.”
“De har været venner siden første klasse. Da vi flyttede hertil, blev de uadskillelige. Du kan ikke bare afslutte det. I må flytte.”
“Hvorhen? Huset er ikke færdigt, selvom der kun mangler lidt. Vi må tage derud og se. Men hvordan kan jeg forlade ham?”
“Han kommer nok efter.”
“Hvem kommer efter?” Anders stod i køkkendøren.
“Dig. Hvem ellers? Du er allerede her, lokket af madlugten?”
“Jeg vil ikke have noget.”
“Godt. Signe pakker sine ting og forlader dig.”
“Hvorhen?”
“Hvad rager det dig? Tøm lejligheden, den er min og min fars. Jeg udlejer den. Jeg har ikke brug for nogen ludere her. Find dig et sted at bo.”
“Hvilket sted, mor?” Jakob stirrede forvirret. “Vi bygger jo et hus.”
“Et hus? Tænk dig om hvis hus er det? Hvem har betalt? Netop Signe og dig. Men du brugte vores penge. Huset bliver Signes og Emmas. Signe, pak nu dine ting og Emmas.”
“Jeg giver ikke min datter til dig!”
“Åh, hvor er du skræmmende.”
“Hun er min! Signe har intet med hende at gøre.”
“Havde hun noget med hende at gøre, da hun blev hendes mor? Skam dig! Hun er hendes mor! Og hold mund foran Emma. Pak i stedet dine ting.”
“Mor, jeg er din søn. Hvad med mig?”
“Og hvad så? I morgen skal lejligheden være tom. Vi tager afsted nu.”
“Hvorhen?”
“For at se deres hus og skynde på bygherrerne. Der mangler ikke meget. Vi bestiller også møbler.”
“Hvad med mig?”
“Hvorfor bekymrer du dig? Du har venner de kan hjælpe.”
“Nej, sådan kan det ikke være.”
“Jeg har sagt mit. Signe, er du klar? Så kører vi. Tag bilnøglerne.”
“Min bil?”
“Vil du have os til at gå? Du er for fuld til at køre.”
“Nu kører vi hjem til os, og i morgen tjekker vi huset,” sagde svigermoren. “Det er weekend. Vi slapper af. Lad ham tænke over det.”
Næste morgen stod Anders med sine ting på forældrenes dørtrin. Hans mor mente, hvad hun sagde, og det var bedst at adlyde.
“Hvad vil du?”
“Mor, du bad mig tømme lejligheden. Den er tom. Jeg bliver her, indtil jeg finder et sted. Jeg tager Emma og Signe tilbage. Hvor er de?”
“Her lige nu, men snart tager vi afsted for at se huset.”
“Jeg ledte efter dem. Mor, kan vi snakke? Det er min fejl. Det er brødrene. Du kender Jakob og Mads. Man kan ikke slippe af med dem.”
“Netop derfor bor du ikke der mere.”
Signe og Anders sloges ikke længe. Hun var såret, men troede på ham.
“Ikke flere naboer eller venner.”
“Husk, ellers ser du ikke Emma igen. Hun bliver hos mig. Og sønnen også…”
“Søn? Søn! Vi må få huset færdigt. Jeg må fortælle det til mor!”
“Rolig, hun ved det. Måske er det endnu en datter. Det er tidligt endnu.”
“Ligemeget, datter eller søn. Du er min Signe!” Anders løftede hende og dansede rundt.
“Forsigtigt! Sæt mig ned.”
Familien flyttede ind i det nye hus. Emmas lillebror blev født lige efter.
“Emma, kom og se din lillebror,” sagde mormor.
“Han er så lille. Min er større. Mor gav mig den. Nu har jeg to mødre. Ikke også, mormor?”
“Jo, skat.”
“Jeg er ikke lille. Han er lille. Og mor lovede, vi skulle have en lille snydepæl. Eller…”
“Emma!”
“Det er bare det, farfar siger.”
Livets lektie: Kærlighed og familie er vigtigere end druk og fest. Nogle gange skal man stå fast for at beskytte dem, man elsker.
