Rita var taget hjem til sin veninde Malene for at vande blomsterne og fodre hendes skildpadde. Malene og hendes mand var taget på ferie. Rita låste sig ind med nøglen, som Malene havde givet hende, og trådte ind i gangen og stivnede! Alle lamper lyste, juletræet blinkede med kulørte lyskæder, og fjernsynet bragede i stuen. Der lød underlige lyde fra badeværelset. Rita åbnede forsigtigt døren og tabte næsten tingene af overraskelse.
Rita sad alene nytårsaften. Eller, ikke stolt alene snarere trist alene
Hendes bedste veninde, Malene, var taget til Skagen med sin mand fem dage før jul.
Inden de drog afsted, havde Malene overdraget det fulde ansvar for blomster og skildpadde til Rita hun stolede nok ikke på andre.
De boede i samme lejlighedsblok, blot i hver sin opgang.
Rita sagde ja uden at tænke nærmere over det. Dengang anede hun ikke, hvilket drama der snart ventede hende.
En uge før nytår, satte Ritas kæreste, Søren eller Søren Mus, som hun kaldte ham sig overfor hende til aftensmaden.
De havde boet sammen i to år, alt havde virket vidunderligt.
Men den aften fortalte Søren, at han havde mødt en anden.
Og denne anden ventede allerede barn i fjerde måned.
Selvfølgelig ville han tage det rette skridt og gifte sig med hende, for det sagde både den nye kæreste, hendes mor og hendes mormor. Søren protesterede ikke.
Hvad så med mig? hviskede Rita forvirret.
Søren spiste færdig med god appetit, tørrede munden og sagde:
Dig? Åh, du skal ikke tage det så tungt. Jeg er ikke noget at hænge sig i. Du ved selv, der har ikke været kærlighed længe bare tomme vaner.
Sådanne brud sker for mange. Du burde takke mig nu slipper du ud.
Vil du hjælpe mig med at pakke? Nej? Bare rolig, jeg klarer mig selv.
Og så gik han stille og roligt i gang med at pakke
Rita græd fire dage i træk uden at forlade sin lejlighed. Hun fik kun drukket kaffe. Først da hendes gode veninde, Jette, kiggede forbi, gik det op for hende, at hun ikke havde spist mad i flere dage.
Jette, Rita og Søren havde egentlig planlagt at fejre nytår sammen ude i byen.
Bordet på restauranten var booket på forhånd. Nu ville Søren i stedet tage sin nye hustru med.
Rita havde ingen lyst til at fejre nytår hos forældrene. Hun kendte dem de ville straks begynde at ynke hende. Søren havde aldrig været populær hos hendes mor
31. december gik Rita rundt i lejligheden og ventede på hvad, vidste hun ikke. Måske på et lille mirakel. Det gør man vel hvert nytår barnligt håbefuldt, selv om man egentlig godt ved, at mirakler ikke sker.
Aftenen nærmede sig, og der skete ingenting.
Pludselig kom hun i tanker om, hun ikke havde fået afleveret Sørens gave. Nu ejede hun en lækker, lyseblå uldsweater rigtig dyr, havde hun købt den, lige inden han gik.
Hun pakkede den ud. Prøvede den på. Alt for stor. Skuldrene for brede.
Den havde nok også været for stor til Søren, mumlede Rita og lagde den tilbage i sin pose.
Så lagde hun makeup, lovede sig selv ikke at græde mere, og gik udenfor.
Rita troede på det gamle ordsprog: Som man fejrer nytår, sådan bliver resten af året. Bedre at tage en tur rundt i byen end at sidde hjemme alene.
Der var halvanden time til midnat. Hun håbede tiden ville gå hurtigt.
Det var gråt og regnede. Ensomt.
I supermarkedet mærkede hun pludselig Malenes indkøbsseddel i lommen.
Blomster og, ja, fodre skildpadde to gange om ugen.
Rita fik helt ondt i maven.
Hvor kunne jeg glemme det! Hvis der sker noget med skildpadden, så får jeg ballade med Malene!
Nytår blev glemt, hun skyndte sig over mod Malenes opgang.
Rita låste sig ind, og blev chokeret alt lyste op, juletræet blinkede, fjernsynet buldrede.
Der kom lyde fra badeværelset. Rita gik derud og så det utrolige.
En mand, hun ikke kendte, stod og barberede sig mens han smånynnede.
Først tænkte hun på indbrud, men han så ikke spor farlig ud.
Hvem er du? spurgte Rita strengt.
Manden tørrede skummet af kinden og smilte.
Rolig, der er ingen grund til panik. Jeg er Malenes fætter Mads, arbejder ovre i Aarhus og har været til møde i København. Jeg skulle egentlig rejse hjem men det kunne jeg ikke heldigvis har jeg nøgle til min kusines lejlighed. Hun sagde god for det. Her bor jeg så lidt midt i det hele.
Har du set skildpadden? spurgte Rita.
Ja. Jeg har endda fodret den, den er gået om bag sofaen et sted, sagde han og pegede.
Han knappede sin skjorte og rakte hånden frem.
Skal vi ikke hilse på hinanden jeg hedder Mads.
Rita sagde sit navn. Han smilede og foreslog:
Hvad siger du skal vi fejre nytår sammen? Der er kun ti minutter tilbage.
Rita blev forfjamsket, løb ud af lejligheden og for ned ad trapperne. Mads råbte efter hende.
Vent, hvad er der galt?
Men Rita nåede hjem, greb posen med sweateren og skyndte sig tilbage.
Hun kom ind igen til Malene, hvor døren stadig stod åben præcis klokken tolv.
Mads rakte hende et glas bobler, hun rakte ham pakken.
Godt nytår! sagde Rita.
Mads pakkede ud og trak den flotte lyseblå sweater op. Han trak den over hovedet og den passede perfekt, selv om skuldrene var brede.
Jeg har oplevet mange nytårsovergange, men aldrig fået sådan en overraskelse, sagde Mads med ét.
Jeg har to overraskelser et brud med Søren og et nyt venskab, tænkte Rita, men sagde bare ikke noget, hun smilede blot.
Næste nytår fejrede Rita, Mads og deres lille datter sammen i Mads lejlighedDe stod midt i stuen med boblerne i glassene og smilede lidt usikkert til hinanden, mens raketterne begyndte at glitre udenfor. Mads hævede glasset mod hende.
På det nye år, sagde han blidt. Må det bringe os begge noget, vi ikke havde forestillet os.
Rita nikkede, mærkede en ukendt varme brede sig i kroppen. Der var gået ti minutter ind i det nye år, da hun pludselig brød ud i grin, så hun måtte holde sig på maven.
Hvad? spurgte Mads forundret.
Jeg tænkte bare Min værste nytårsaften er måske ved at blive min bedste, sagde hun og tørrede en tåre væk en af de gode denne gang.
Mads smilede det bredeste smil, hun længe havde set.
Skal vi fylde glassene igen og snige os ud på altanen? Jeg har hørt, det bringer held at ønske på det første fyrværkeri, grinede han.
De gik ud sammen, hun med følelsen af at det nye år faktisk kunne blive anderledes end frygtet. Under stjerner og farverige eksplosioner i natteluften lod Rita tankerne om Søren fare i det øjeblik handlede det kun om hende, Mads, natten og muligheden for begyndelser, man ikke selv kunne have planlagt.
Hun lagde hånden kort på hans arm og så op på ham.
Må det blive et år fuld af overraskelser, sagde Rita. Og mens hun sagde det, var hun slet ikke bange.
