Jeg forstår, svarede Astrid og hastede straks ud i køkkenet for at hente mobilen. Efter hun havde sendt en besked til nogen, vendte hun tilbage til stuen. Det var dér, jeg Henrik blev endnu mere overbevist om mine antagelser om, at min kone var mig utro. På en eller anden måde lod hun mig altid tage ud med vennerne eller på forretningsrejser uden at stille mange spørgsmål. Hun blev ikke engang sur, når jeg kom hjem lidt beruset. Mine venner var alle enige om, at sådan en kvinde er yderst sjælden ingen fælder, ingen smålighed. Men jeg blev alligevel plaget af tvivl og dårlig samvittighed.
Jeg er otte år ældre end Astrid. Hvis nu hun har fundet en yngre mand, og slet ikke gider mig mere? Heldigvis var jeg så fornuftig, at jeg holdt mine mistanker for mig selv det ville være helt forkert at komme med beskyldninger uden beviser. Jeg ville være hundrede procent sikker. Derfor kunne jeg ikke finde på noget bedre end at sætte overvågningskameraer op i hele lejligheden.
Jeg tog afsted på min forretningsrejse med dårligt humør. Selv Astrid lagde mærke til, hvor sur jeg virkede. Hun var lige ved at give mig Panodil for hovedpinen. Jeg blev på en måde beroliget af hendes omsorg, og jeg tænkte, det hele var nok okay. Jeg havde ikke lyst til at se på videooptagelserne online, og tiden var knap. Først sent om aftenen fik jeg åbnet appen og så lidt på videoen. Efter fem minutters kiggen lukkede jeg appen ned og lagde min laptop væk længst muligt fra fristelsen.
Min forretningsrejse fløj afsted. Den morgen sendte jeg Astrid på arbejde, åbnede laptoppen og begyndte at se videooptagelserne. Stadig havde jeg ikke lyst til at kende hele sandheden.
Så jeg satte mig ned og så alle optagelserne igennem. Til at begynde med var alt som det plejer. Astrid stod op, spiste morgenmad og gjorde rent. Senere på dagen bemærkede jeg dog noget nyt min kone, altid så stilet, sad nu i mine store shorts og en oversized t-shirt foran computeren og spillede et computerspil. Jeg kunne høre stemmerne fra de andre spillere gennem skærmen. Astrid var tydeligvis blevet afhængig af online-spil.
Det er ikke ligefrem noget positivt, tænkte jeg. Men alle har deres egne interesser, og jeg slappede lidt mere af. Jeg gik igennem resten af optagelserne i hurtig tempo der var intet nyt. Computer, rengøring, og ingen fremmede folk i lejligheden i den periode.
Jeg lukkede laptoppen og sukkede dybt. Nu følte jeg bare skyld over, at jeg havde tænkt så skidt om min kone. Derfor besluttede jeg at købe en stor buket roser til Astrid og lave en romantisk middag for os. Dog valgte jeg at lade overvågningskameraerne blive lidt endnu. Man ved jo aldrig
Den oplevelse har lært mig, at mistillid æder én op indefra, og at tillid til folk, man holder af, er langt vigtigere end at lede efter fejl.
