Fiktivt ægteskab.
Jeg er gift med Mikkel men det er kun på papiret.
Mikkel havde brug for et ægteskab for at komme videre i karrieren. Han arbejder i en solid, traditionsbunden virksomhed, hvor direktøren, Henning Sørensen, er kendt som en stor fortaler for familielivet. Henning er overhoved i en respekteret slægt, far til fem voksne døtre og dermed svigerfar til fem svigersønner og bedstefar til ni børnebørn. Det er noget, han er ualmindeligt stolt af. I hans øjne er ungkarl nærmest et skældsord, og en ugift medarbejder bliver anset som en person, der ikke kan regnes for fuldgyldig, uanset faglige eller personlige kvaliteter.
Så snart Mikkel indså dette, forstod han, at han havde brug for et officielt ægteskab, hvis han ville sikre sig en stilling, der passede til hans evner og ambitioner.
Efter mange overvejelser faldt valget på mig. Risikoen var minimal vi har kendt hinanden siden børnehaven, vores mødre var veninder og er det stadig, og vi sad ved siden af hinanden gennem hele folkeskolen. Han hjalp mig med matematik, og jeg rettede kommaer og tegnsætning i hans essays. Han ved, jeg ikke kan finde på at rage til mig, og han frygtede ikke, jeg skulle stikke af med lejligheden på Nørrebro eller hans opsparing.
Personligt indrømmer jeg, at jeg let sagde ja jeg var stadig ramt efter et brud med min kæreste gennem tre år. Jeg trængte til at tænke på noget andet for ikke at synke ned i tungsind og selvmedlidenhed. Og sandt at sige var det en lille hævn at kunne vise min eks: Se mig, gift med en spændende mand, med smart bil og treværelses lejlighed i Indre By ikke dårligt! Jeg nød også at kunne fortælle veninderne, at alt kørte på skinner.
Vi havde altså begge klare fordele: Mikkel fik papir på familieforholdet, og jeg fik både en frisk start og lidt street credit i omgangskredsen. Vi giftede os på rådhuset en helt almindelig tirsdag ingen stor fest, ingen limousine, ingen hvide duer eller brudekjole, ingen slipsede vidner. Vi stak bare af fra arbejdet lidt tidligere og satte vores underskrifter i kirkebogen. Dog udvekslede vi selvsagt ringe.
Jeg tog endda hans efternavn for en periode: Baastrup lyder lidt mere spændende end bare Jensen.
Det må siges, at vores forventninger blev indfriet til fulde. Allerede efter en måned blev Mikkel udnævnt til afdelingschef i selskabet helt fortjent. Min nye status fik mig til at vokse i både familie og veninders øjne. Jeg fik endda beskeder fra min eks: Ønsker dig al lykke, troede ellers vi måske skulle finde sammen igen. Dér kunne jeg kun smile. Man værdsætter ikke, hvad man har, før det er væk. Kan du så forstå det, makker!
Kort sagt det ægteskab gav os nøjagtig, hvad vi havde håbet på og lidt til.
For at gøre det hele mere troværdigt foreslog Mikkel også, at jeg flyttede ind hos ham. Det blev jeg så hængende ved.
Lørdag morgen.
Jeg står i køkkenet og laver morgenmad: omelet, klatkager, kaffe med mælk. Mikkel kan godt lide et solidt morgenmåltid.
Jeg kaster et blik ud ad vinduet. Det er en vidunderlig aprildag under opsejling.
Foråret det er min yndlingsårstid.
I dag er der meget på programmet: besøge forældre, gøre rent hjemme, vaske tøj, og lave noget godt til frokost for eksempel wienerschnitzler, biksemad, pizza eller måske en god gammeldags salat. Tankerne kredser om de huslige pligter, som enhver dansk hustru kender alt til.
Nu har vi faktisk været fiktivt gift i tretten år. Vores datter Freja starter i første klasse i år. Og vores søn, Emil, afslutter femte han får topkarakterer, ligesom sin far. For hans far er både dygtig og ægte. Ikke bare lånt som min…
Jeg har lært, at livet nogle gange kræver, at man tager utraditionelle beslutninger, og at loyalitet og venskab kan bære længere end nogen romantisk illusion.
