Fiktivt ægteskab.
Mig og Mads har et fiktivt ægteskab.
Det skete, fordi Mads havde brug for at være gift for at få fart på karrieren han arbejder i et respektabelt firma, hvor chefen, Ejnar Birk, står i spidsen. Ejnar går meget op i familie og er overhoved for en stor, sammentømret dansk familie. Han er far til fem voksne døtre, svigerfar til fem svigersønner og bedstefar til ni børnebørn. Han praler ofte med sin store familie, og ordet ungkarl er nærmest et skældsord i hans optik. Hvis man er ugift på arbejdspladsen, er man ringeagtet uanset, hvor dygtig man ellers er.
Da Mads blev klar over det, forstod han hurtigt, at ægteskab var en absolut nødvendighed, hvis han skulle forfremmes til en stilling, der matchede hans evner og ambitioner. Vi har kendt hinanden siden vi gik i børnehave vores mødre har drukket kaffe sammen i årevis, og vi sad bænket sammen gennem hele folkeskolen. Han hjalp mig altid med regnestykket, jeg til gengæld satte kommaer og punktummer i hans stile. Han kender mig altså ud og ind. Han ved, jeg ikke er grådig eller beregnende, og at jeg ikke vil gøre krav på hans lejlighed, penge eller andet, hvis det skulle ende med skilsmisse.
Da jeg på daværende tidspunkt lige var kommet ud af et treårigt forhold og mest af alt havde lyst til bare at glemme det hele, sagde jeg hurtigt ja til Mads forslag om et proformaægteskab. Jeg havde brug for at skifte fokus og komme ovenpå igen det føltes næsten som terapi. Og det var da også rart at kunne vise både ekskæresten og veninderne, at man sagtens kunne blive gift med en flot, fremadstormende mand med lækker bil og en stor lejlighed midt i København. Jeg nød at de så, at jeg havde det godt.
Så vores interesser passede egentlig perfekt sammen, og vi gik ned på rådhuset en tirsdag formiddag, fik fri lidt tidligere fra arbejde og skrev under. Ingen stor fest, ingen lakeret limousine, ingen riskastning, ingen hvide kjoler eller slør bare to håndtryk og to ringe på fingrene. Jeg tog endda hans efternavn for et stykke tid Bjerggård lyder alligevel bedre end bare Nielsen.
Vores forventninger blev indfriet til fulde. Allerede efter en måned blev Mads udnævnt som afdelingsleder, hvilket han virkelig havde fortjent. Og pludselig blev der set helt anderledes på mig mit nye fru-status blandt veninderne og familien gav øjeblikkelig respekt. Jeg må indrømme, jeg frydede mig, da min ekskæreste sendte mig en sms, hvor han ønskede mig lykke, men også skrev: Jeg troede, vi havde mere sammen. Nu kunne han bare sidde og ærgre sig, for han så, at han havde mistet noget.
Med andre ord vores ægteskab havde faktisk opfyldt sit formål.
I en periode flyttede jeg også ind hos Mads mest for, at det skulle se autentisk ud.
Lørdag morgen. Jeg står i køkkenet og laver morgenmad: æggekage, pandekager og god kaffe med mælk. Mads kan godt lide et solidt morgenmåltid. Jeg kigger ud ad vinduet. Det bliver en smuk aprildag. Foråret er min yndlingsårstid.
Der er mange ting på programmet i dag. Jeg skal nå at besøge mine forældre, gøre rent, vaske tøj og overvejer en rigtig lørdagmiddag måske koteletter, biksemad, hjemmelavet pizza eller en god cæsarsalat. Man tænker mest på alle de små pligter, som enhver husmor nu gør.
I øvrigt har vi nu været gift på papiret i tretten år. Vores datter, Tilde, skal starte i første klasse til efteråret, og vores søn, Asger, slutter femte klasse og han får topkarakterer hele vejen igennem. Ligesom sin far. For hans far er både begavet og ægte.
I modsætning til min mand som jo bare er fiktiv.
En dag som i dag kan jeg kun trække på skuldrene og smile: Man kan aldrig helt planlægge livet. Nogle gange er det bedste, man kan gøre, at tage situationen, som den kommer, og gøre det bedste ud af det.
