**På fuglefødder**
Grethe Margrethe, klokken seks er der forældremøde i Ibsens skole. Du bliver nødt til at gå, for Anders og jeg når det ikke. Og så du ikke glemmer det, ringer jeg klokken fem for at minde dig om det, meldte svigerdatteren Mette fra gangen, mens hun samtidig pudrede næsen.
Mette, jeg synes nu, I skal klare det selv. Jeg hører dårligt. Der er så mange forældre. Alle har noget at sige, og jeg bliver bare stresset, svarede Grethe Margrethe og kom ud fra sit værelse.
Grethe Margrethe, nu ved du godt, at Anders arbejder til sent, og min rapport skal afleveres. Du sidder jo alligevel bare derhjemme! Hvorfor skal det altid være den samme sang fnøs Mette irriteret.
Mette, jeg sidder ikke bare sådan. Jeg gør rent, handler ind, laver mad til lille Ib Og jeg er allerede 67 insisterede Grethe Margrethe.
Åh, du har åbenbart lyst til at skændes i dag. Skal jeg nu også bebrejdes for, at jeg laver supper til din barnebarn? Han er din eneste, hvis du har glemt det! Anders, hvorfor siger du ingenting?! Sig dog noget Mette var rasende, da hun vendte sig mod sin mand.
Mor, altså Gå nu bare. Sid der, lyt. Hvis der skal betales penge til noget, kan du bare skrive til mig, så overfører jeg. Hvad er problemet? Jeg forstår ikke, hvorfor vi diskuterer det her, svarede Anders, som altid, med rolig stemme.
Alligevel Jeg kan ikke i dag. Jeg havde andre planer sagde Grethe Margrethe lavmælt.
Nå, så må du hellere passe dine *planer*. Alle de andre børn får deres forældre med, men vores står der som forældreløs! Tak fordi du ødelægger min dag! råbte Mette og smækkede døren på vej ud.
Netop *Alle* får deres forældre med sagde Grethe Margrethe og gik tilbage på sit værelse.
Anders trådte lidt ubeslutsomt i gangen, rettede sit slips foran spejlet, greb sin laptop og gik også mod døren.
Jeg går nu. Ib, kom nu ikke for sent i skole til første time. og med de ord smækkede også Anders døren.
Der blev stille i lejligheden
Tolvårige Ib var allerede klar til skole. De sidste minutter inden afgang brugte han fornuftigt på at spille PlayStation. Han havde høretelefoner på og hørte ikke rigtig efter, hvad der foregik i lejligheden. Eller rettere han hørte slet ingenting
Grethe Margrethe sad på sin lille sofa i værelset og stirrede ud ad vinduet. I de fem år, hun havde boet i det lille rum, havde hun lært udsigten udenfor udenad. Et hjørne af nabohuset, en birk, nogle hyldebuske og en lille del af legepladsen alt sammen kendt som sin egen lomme. Og det var fordi det meste af sin fritid brugte Grethe Margrethe sådan på at sidde på sofaen og stirre ud. Længe havde hun følt, at hun i sin søns lejlighed blot var babysitter og opvaskemaskine. Og det var hun jo også. Men engang havde hendes liv været helt anderledes
Grethe blev født i en almindelig familie. Hun voksede op som en stille, velopdragen pige. Alt gik sin sædvanlige gang: skole, universitet, første job. Hun besluttede sig for ikke at blive i den fremmede by og vendte hjem til Jylland.
Hun fik job på en lokal fabrik. Der mødte hun sin fremtidige mand. Den unge afdelingsleder, Flemming, syntes med det samme om hende. Hun kunne også lide ham. Et par måneder senere blev de gift. Så kom lille Anders.
Grethe drømte om også at få en pige. Men det blev ikke til noget. En dag ankom en kvindelig tekniker fra København til fabrikken. Rygtet sagde, hun var der for at optimere produktionsprocessen på nye maskiner. Lise sådan hed hun fik faktisk optimeret produktionen. Og så stjal hun Grethes mand.
Først troede Grethe, at Flemming ville vende hjem. Men han indgav selv skilsmissepapirerne og sagde, at han altid havde drømt om at bo i en storby. Og her var chancen Lise var en attraktiv kvinde med lejlighed i København. Kort sagt forlod Flemming Grethe og lille Anders for at starte et nyt liv. Han betalte dog altid børnebidrag den fastsatte sum men interesserede sig aldrig rigtig for sin søn.
Grethe Margrethe klagede aldrig over skæbnen. Hun arbejdede hårdt, gav sin søn det bedste og opdrog ham til en ordentlig mand. Det eneste, hun ikke kunne lide, var, at Anders havde arvet hendes karakter blød, eftergivende og for god.
Anders voksede op, startede på universitetet. Og en dag fortalte han sin mor, at han ville tage sin kæreste med hjem i weekenden hans kommende kone. Grethe Margrethe blev ikke ligefrem glad for nyheden. Hun havde vænnet sig til at bo alene med sin søn, og nu skulle hun pludselig bo alene i en lille toværelses. Hun bad til Gud om, at Anders havde fundet en god pige, så de kunne få et godt forhold.
I weekenden kom Anders med sin kæreste Mette. Grethe Margrethe kunne ikke rigtig lide sin svigerdatter. Hun var flot nok, men for frisk og kæphøj. Hun havde forestillet sig, at Anders ville finde en mere jordnær pige. Men hun blandede sig ikke. Anders var trods alt en voksen mand han måtte selv vælge, hvem han ville dele livet med.
Snart blev de gift. Først boede Anders og Mette i en lejet lejlighed. Så sparede de sammen til en lille ejerlejlighed. Et par år senere kom deres første barn, Ib. Da drengen skulle i skole, begyndte Mette at tænke på boligsituation og en, der kunne passe ham.
Anders, hvad med at overtale din mor? spurgte hun en dag.
Overtale hende til hvad? forstod Anders ikke.
Altså, hun kan sælge sin gamle lejlighed, og vi sælger vores. Så køber vi en treværelses. Alle har deres eget værelse, og hun kan passe Ib. Han skal jo hentes fra skole, følges til fodbold, hjælpes med lektier. Jeg er lige blevet forfremmet til afdelingsleder. Jeg kan ikke bare ofre min karriere. Hun er jo alligevel pensionist. Sidder bare derhjemme hele dagen og laver ingenting.
Nå vi kan jo prøve svarede Anders usikkert.
Grethe Margrethe kunne ikke lide forslaget.
Mette, du ved godt, jeg ikke vil være til besvær. Her er jeg herre i mit eget liv, men hos jer bliver jeg bare en fugl på en gren I har jeres eget liv, jeres egne interesser, prøvede hun at forklare.
Grethe Margrethe, nu taler du jo bare
