På officersskolen underviste der en læge, doktor Madsen. Hele sit liv havde han arbejdet på børneafdelingen på Rigshospitalet i København. Engang fortalte han noget, der virkelig vakte min opmærksomhed. Hans egne børn havde haft næsten alle børnesygdomme, selvom han selv var læge. Faktisk blev de ofte ramt af de samme virusinfektioner, som han behandlede på hospitalet, og til sidst blev det nærmest en daglig kamp at få dem raske igen. Børnene fejlede dog ikke andet; de var altid fulde af energi og glade.
Selvfølgelig sørgede doktor Madsen for hygiejnen han tog bad, skiftede tøj og vaskede hænder, når han kom hjem, men alligevel fik børnene altid præcis de sygdomme, han havde haft med patienter at gøre. De blev især syge, hvis det havde været en særlig svær sag på arbejde. Hverken vitaminer eller kolde skylninger hjalp, og til sidst blev han næsten helt fortvivlet.
En dag kom han helt udmattet hjem efter en hård vagt. Han frygtede virkelig at hans børn nu igen ville blive syge, fordi han havde haft endnu en turbulent dag. Men i stedet for at tage direkte hjem, gik han i biografen og så ‘Indiana Jones og de forsvundne skatte’. Efter filmen gik han hjem, lidt med dårlig samvittighed, men også opløftet, fordi han havde moret sig. Da han kom hjem, var børnene raske og legesyge som altid.
Nogle dage senere besøgte han en god ven, fik kaffe, småkager og grinede længe af en sjov historie. Også denne gang forblev børnene raske.
Efter det tog han det til sig som en vane at gå en lille tur i Botanisk Have, før han gik hjem selvom han stadig var træt, og der ventede en masse arbejde derhjemme. Han satte sig på en bænk og nød synet af blomsterne og lyden fra rislende vand i det lille springvand. Først derefter gik han hjem. Og til sin store overraskelse var børnene raske, uge efter uge.
Doktor Madsen nåede til en erkendelse det handlede ikke kun om mikrober og bakterier. Det var også de oplevelser og stemninger, han bar med sig hjem. Dårligt humør og stress kunne næsten, som han sagde, ‘smitte’ børnene. Hans observation var, at den tunge energi og negative tanker påvirkede børnene langt mere end han havde troet. Siden han begyndte på denne lille rutine, havde ingen været syge derhjemme og det var næsten et mirakel.
Så min egen konklusion er klar: Man skal ikke skyde genvej direkte hjem til dem, man holder af, når man er fyldt med negative oplevelser eller dårligt humør. Det er let at bringe den dårlige stemning med sig uden at tænke over det. Nogle gange er det bedste, man kan gøre, at tage en lille afstikker, finde ro og glæde i noget andet først. Forskere må undersøge, hvorfor det virker men det gør det, det lover jeg. En gåtur gennem en blomstrende have, en tur i biografen, eller bare et grin sammen med en ven kan gøre en forskel. Det har jeg lært at passe på sin energi, før man bringer den med hjem til dem, man elsker.
