Altså, på fabrikken var det altid lidt sjov med mit efternavn. Både mænd og kvinder kunne ikke lade være med at fnise, især første gang de hørte det. For eksempel her forleden, da der begyndte en ny vagt på fabrikken, en kvinde omkring de fyrre, lidt yngre af udseende. Da hun skulle tjekke mit adgangskort og læste mit efternavn, kunne hun straks ikke lade være med at smile.
Nå da! Bøgelund! Findes der virkelig sådan nogle efternavne?
Jamen, det kan du selv se svarede jeg og gik straks over til du, fordi hun virkede yngre end mig. Det gør de i høj grad.
Hvordan i alverden har sådan et efternavn sneget sig ind i din familie? Bøgelund, det lyder jo næsten magisk!
Jeg er for længst blevet vant til at tage gas på sådan nogle kommentarer.
Der går en gammel historie i familien, om at min tipoldemor for mange generationer siden blev lidt for glad for nissen på gården. Og ja, hun fik så et barn med ham, og det er derfor vi nu alle sammen hedder Bøgelund.
I stedet for at le slap hun et helt forskrækket ansigt. Jeg kunne ikke lade være med at grine.
Er det sandt? spurgte hun lavt og så nærmest bange ud.
Helt sikkert, drillede jeg videre. Alle Bøgelunder har særlige evner så du skal nok ikke lægge dig ud med mig, smukke. Jeg kan sagtens komme forbi i nat, forklædt som nisse, og så sover du altså ikke meget!
Hun kiggede på mig med mistroiske øjne og sagde så skrapt:
Lad nu være, jeg skal nok finde ud af at håndtere en nisse, hvis det skulle være. Kom nu videre, du holder på folkene.
Senere den dag, da jeg skulle hjem, stod hun stadig i vagten. Hun skulede straks, da hun så mig.
Hva er der, smukke, hvorfor er du så sur? sagde jeg venligt.
Jeg er ikke din “smukke”, jeg hedder Astrid Møller! svarede hun bestemt. Og lad nu være med at glo sådan, det er udgangen derhenne!
Jamen dog, tænkte jeg. Nu har jeg da vist fået mig en fjende. Hun tager tydeligvis ikke spøg for alvor
Næste morgen var det en anden vagt, men ved frokost dukker Astrid pludselig op i kantinen hos mig. Hun sætter sig og hvisker hidsigt, mens jeg sidder med min kartoffelmos og frikadelle:
Kom nu, Bøgelund! Det der i nat, det var din skyld, ikke?
Jeg var ved at få maden galt i halsen.
Undskyld, hvad mener du, frøken Møller? Hvilken skyld?
Lad nu være! Du advarede mig jo selv i går det der om at du kunne dukke op som nisse om natten!
Ej, altså, jeg jokede bare. Det var for sjov
Ja, ja! For sjov! Og hvem var det så, der hev mig i benet i nat?
Hvad snakker du om? Hev i benet?
Jeg var lige faldet i søvn ved midnat, og så mærker jeg, at dynen glider ned. Og så er der nogen, der meget forsigtigt napper mig i foden! Jeg var nær død af skræk!
Du mener ikke, jeg har krøbet ind ad dit vindue i nat og hevet i dig?
Om du er kravlet ind ad vinduet, eller noget andet, det ved jeg ikke men der var kun dig eller ingen!
Hør nu, måske var det din mand, der ville have lidt sjov?
Mand? Jeg har været skilt i fem år. Det må have været dig! Du sagde det jo selv om din tipoldemor og nissen!
Jeg sværger, det var bare en joke. Jeg siger det til alle! De fleste griner bare
Ja, og se hvor langt du kom med den spøg. Jeg kunne ikke sove hele natten. Hver gang jeg lukkede øjnene, syntes jeg jeg hørte lyde i hjørnerne.
Det er altså bare noget, du har bildt dig ind, forsøgte jeg at trøste. Det var ikke mig, æresord.
Men Astrid rystede bestemt på hovedet.
Nej, Bøgelund, du slipper ikke så let. Du har selv startet det, så må du også hjælpe med at stoppe det.
Hvordan det?
Jeg har lige hørt, at du ikke er gift.
Nej, hvad så?
Så i nat skal du være hos mig. Der er ingen der bliver sur på dig for det, vel?
Hvad mener du?
Jeg vil have dig til at holde mine nisser væk! For nu tør jeg ikke sove i mørke, men jeg kan heller ikke sove med lyset tændt. Forstår du?
Ja mumlede jeg, sådan lidt bange for at modsige hende. Hvornår skal jeg komme?
Lige efter fyraften. Vi går sammen hjem! Jeg giver mad, og så kan du lægge dig ved siden af, og så vækker jeg dig klokken ni, så kan du holde vagt hele natten.
Og ja, det kan jeg godt sige dig, Bøgelund gik ikke fra Astrid Møller efter den nat. For hun viste sig faktisk at være en virkelig fin kvinde. Nervøs og let at skræmme, men omsorgsfuld og, lidt overraskende, ret kærlig. Hvad mere kan man egentlig ønske sig? Bare lidt kærlighed og forståelse, så er der faktisk ikke mere, man har brug for.
