17. marts
I dag oplevede jeg noget, jeg aldrig havde forventet ville ske i mit ægteskab. Jeg fandt ud af, at min kone, Agnes, har været mig utro. Det værste var, at det var hende selv, der fortalte mig det, mens hun græd og bad mig inderligt om tilgivelse. Jeg kunne simpelthen ikke forstå, hvordan Agnes havde kunnet gøre sådan noget mod mig også selvom hun altid har været lidt impulsiv.
Allerede på anden dag efter vores bryllup i København, fortalte Agnes mig, at hun havde taget et kviklån, og nu skulle vi to kæmpe for at betale det tilbage. Senere begyndte hendes helbred at blive mærkbart dårligere, og jeg var nødt til at ringe efter en ambulance. Det viste sig, at Agnes havde haft en spontan abort og det overraskede mig dybt, for jeg vidste slet ikke, hun havde været gravid. Lægerne sagde, det var derfor, hun havde fået komplikationer.
Nå, men nu har vi begge gode jobs, penge nok, og jeg vil ikke ødelægge vores økonomiske fremtid med et barn lige nu, sagde hun engang. Og så kom utroskaben
For at dulme sin dårlige samvittighed foreslog Agnes, at jeg også skulle være hende utro så ville vi måske stå lige. Hun fandt sågar en veninde til mig, en høj lyshåret pige med flotte former, som hed Birgitte. Men jeg kunne ikke gøre det. Det føltes helt forkert og absurd.
Er du ikke rigtig mand, eller hvad? spurgte Birgitte skeptisk, da jeg takkede nej. Jeg svarede hende: Jeg er bare et almindeligt menneske, jeg kan ikke bedrage min kone med vilje.
Jeg gik hjem i dårligt humør, ønskede hverken at tale eller se på Agnes. Jeg pakkede mine ting og flyttede ind hos min gamle kammerat Mikkel. Efter noget tid ringede Agnes og sagde: Jeg er gravid så nu bliver du nødt til at komme hjem. Du har ansvar for din familie.
Men jeg havde ikke lyst til at vende tilbage ikke til hverken hende, barnet eller familien. En dag i Føtex mødte jeg tilfældigvis Birgitte igen. Hun spurgte overrasket: Hvad laver du her? Jeg troede, Agnes plan var lykkedes, nu hvor hun sagde, hun var gravid.
Der gik noget op for mig. Noget stemte ikke. Jeg bad Agnes sende billeder af scanningerne eller en lægeerklæring, så jeg kunne se, det var rigtigt. Hun blev fornærmet: Tror du ikke på mit ord? Men efter alt det, der var sket, kunne jeg slet ikke stole på hende længere.
Agnes havde intet at vise mig, så jeg indså, at hun endnu engang havde løjet for mig. Jeg gik ind og bad om skilsmisse.
Jeg forstår nu, hvor vigtigt det er at lytte til sin mavefornemmelse og stå fast ved sine egne værdier uanset hvor svære beslutningerne er. Man må aldrig gå på kompromis med sig selv for at please andre, heller ikke dem, man elsker.
