»En overraskelse« fra ekskæresten
Emil, vent! råber Freja ud ad det åbne vindue.
Men fyren hører hende ikke.
Han har allerede sat sig ind i bilen og startet motoren. Så Freja griber sin telefon og løber mod døren.
Mens hun drøner ned ad trapperne fra fjerde til første sal, ringer hun flere gange til Emil. Men han tager heller ikke telefonen.
Det eneste, hun tænker på, er: “Bare jeg når det!”
Heldigvis hører nogen oppe over hendes bøn. Da Freja stormer ud på gaden, står Emil stadig og varmer bilen op.
Da han ser hende uden overtøj, ruller han forvirret vinduet ned: “Hvad sker der? Du ser helt bleg ud!”
Der er… Der er noget…
Freja er så forpustet, at hun ikke kan sige noget sammenhængende. I stedet falder hun på knæ og kryber ind under bilen.
Hun er ligeglad med det sjappede sne og de beskidte knæ.
Da hun kommer ud igen med en mager, laset kat i armene, står Emil ved siden af og kigger forbløffet på hende.
Freja, hvad laver du? Hvad er det for et show? Jeg er altså ved at komme for sent på arbejde.
Du havde en kat under bilen, jeg så ham fra vinduet. Jeg var bange for, at du ville køre og…
En kat? Emil griner kort. Er det derfor, du laver så stort et nummer ud af det? Jamen altså…
Mener du, at katte ikke gerne vil leve? Freja ser overrasket på sin kæreste.
Hvis den kat virkelig havde et ønske om at leve, gemte den sig næppe under en bil. Og ellers ville den løbe væk så snart motoren startede. Du gik vist lidt i panik lige der…
Nej, Emil. Se på ham. Han har ikke kræfter nok til at miave engang. Tror du så, han kan løbe væk?
Nå, men altså… Du har reddet katten, godt gået. Du kan tage et bolsje fra skålen, når du kommer hjem og poste om det på Facebook. Jeg er nødt til at køre. Vi ses i aften.
Freja står med katten i armene og ser efter bilen, der forsvinder. Hun forstår ikke, hvorfra al den kulde i Emils sind kommer. Før har hun ikke lagt mærke til det.
Hun ser ned på katten.
Han er virkelig meget svag. Selv at se på hende kræver anstrengelse. Men han ser… Og i hans blik opfanger hun taknemmelighed? Ja, det må det være.
Med katten i armene går hun hjem, tager tøj på, finder sin pung og bestiller en taxa.
Hvor skal vi hen? spørger chaufføren venligt, idet Freja sætter sig på bagsædet.
Jeg sagde det i telefonen, til dyreklinikken. Jo hurtigere, jo bedre.
Klinik? Åh ja, undskyld, glemte det et øjeblik. Er der noget galt med katten? spørger han, mens han kører.
Ja. Han har brug for hjælp.
Forstået. Jeg spørger ikke mere. Ved du hvad, jeg kender en rigtig god klinik det går vel an?
Helst til den bedste, tak.
Det skal jeg nok sørge for, nikker chaufføren. De har reddet mange dyr tilbage fra graven, skulle jeg hilse og sige.
Femten minutter senere sidder Freja i venteværelset på dyreklinikken med katten og venter på, at det bliver hendes tur. Der er mange med deres kæledyr. Alle med deres egne sorger…
Hvad er der med din mis? spørger en ældre dame kærligt med en lille hund på skødet.
Jeg ved det ikke rigtigt, svarer Freja. Jeg fandt ham under en bil. Han må have siddet der hele natten. I kulden…
I kulden?! siger damen forfærdet. Ved du hvad, tag du bare min plads i køen. Vi er her bare til rutinetjek, mens I har mere brug for at komme til.
Virkelig? Vil De lade mig komme før?
Selvfølgelig. Vi må hjælpe hinanden, ikke?
Endelig kommer Freja ind til dyrlægen og sidder uroligt på stolen, mens han undersøger katten.
Efter det første tjek skal hun vente på prøverne. Tiden snegle sig afsted.
I mellemtiden ringer Emil flere gange, men Freja nægter at tage telefonen alt hendes fokus er på katten.
Altså, siger dyrlægen alvorligt. Du fandt den på gaden, ikke?
Ja, under en bil. Jeg ved ikke hvor længe. Men jeg tror, han har siddet der hele natten.
Han har forfrysninger, ja. Men det er ikke det værste. Han fejler også en hel del andet. Behandlingen vil tage tid, og den bliver ikke billig. Så jeg er nødt til at spørge: Er du klar til at tage ansvaret? Hvis ikke, bør vi finde et andet hjem til ham.
Freja havde regnet med, at katten skulle behandles men langvarig og dyr behandling, det var hun ikke forberedt på.
Hun ser katten i øjnene.
Han beder ikke om noget, trygler ikke… Han ser bare på hende med taknemmelighed og et blik der siger: Hvis du siger nej, så forstår jeg det.
Jeg er klar! siger Freja fast. Jeg vil tage mig af ham, uanset hvor længe det tager.
Fint, smiler dyrlægen. Så skal han indlægges i to uger først, derefter laver jeg en plan for videre behandling.
Tusind tak, er Freja lige ved at græde.
Det er dig, der skal have tak, svarer dyrlægen alvorligt. Der er ikke mange i dag, der ville gøre det samme.
Freja lover katten, at hun kommer igen, klapper ham farvel og går ud i vintermørket.
Hjemme om aftenen er hun så træt, at hun bare vil falde om og sove. Men Emil venter hende og hans blik viser, at han er vred.
Freja! Hvor har du været? Jeg har ringet flere gange, men du svarer ikke. Hvad sker der?
Jeg havde en forfærdelig dag, siger Freja, tager overtøjet af, og sætter Emils sko, som han igen har smidt på gulvet, på plads.
Interessant… Det var jo din fridag i dag, siger Emil sarkastisk. Hvad har du lavet, siden du er så træt?
Jeg har været i dyreklinikken med katten hele dagen.
Hvilken kat?
Ham, jeg fandt under din bil. Freja sukker. Jeg orker ikke at diskutere lige nu. Kan vi tage den i morgen?
Nej, vent! Du brugte hele dagen på en forvildet kat? Forstår jeg korrekt?
Hvad betyder det om det er en gadekat eller ej, nu koger Freja Han trængte til hjælp. Ellers ville han dø…
Og jeg ligger herhjemme og er ved at dø af sult? Kommer hjem, ingen mad, ingen Freja…
Emil, du er voksen. Der er frosne frikadeller i fryseren du kunne nemt have lavet dem. Forstår godt, det ikke er gourmet, men hvis du er så sulten…
Frikadeller? Hvad tror du jeg er? Jeg har arbejdet hele dagen, i modsætning til dig og nu skal jeg ovenikøbet lave mad?
På trods af sin træthed laver Freja alligevel mad til Emil, præcis som han kan lide det.
Han fortjener det ikke, men for at undgå mere ballade, vælger hun at give efter. Han siger end ikke tak…
To uger senere henter Freja så katten hjem fra klinikken.
Hun har for længst købt alt det nødvendige, men ikke vist Emil noget endnu for ikke at provokere ham.
Faktisk har hun tænkt over, hvordan hun skal fortælle ham, at hun nu har kat.
Men hun føler sig sikker på, at Emil nok skal forstå. Det er jo hendes lejlighed. Og han har aldrig friet, så…
Hun tager fejl. Da Emil opdager katten, er der optræk til storm.
Du… du har taget en vildkat med hjem?! Er du rask i hovedet, Freja? Måske slog du hovedet da du kiggede under min bil?
Rolig nu, Emil. Jeg har reddet den kat og tager ansvar for ham.
Hvor meget har du brugt på dyrlægeregningen? Og hvor meget vil du bruge endnu?
Hvad rager det dig? Det er mine penge. Du forklarer heller ikke dit forbrug du køber end ikke mad, men nyder alligevel at spise…
Jeg har jo også en bil, Freja, og den koster. Du forstår det vist ikke. Du skyder skylden på mig, men det her handler om den kat…
Han hedder Viggo.
Du har allerede givet ham navn? Du må være skør!
Den nat sover Freja for sig selv. Godt lejligheden har to værelser. Hele natten tænker hun over forholdet.
De har boet sammen mindre end et år, men på det seneste er alt gået skævt.
Emil er blevet krævende og nu også grov. Det her er usundt, ved hun.
Men hun vil give ham én sidste chance.
Han gør dog intet for at ændre sig. Tværtimod: skænderierne fortsætter altid på grund af Viggo, som han konstant mener, burde smides ud. Freja lytter, men trækker også sine konklusioner. En aften siger hun bestemt:
Emil, jeg elsker dig ikke mere. Du elsker heller ikke mig. Så hvorfor pine hinanden?
Hvad mener du?
Du pakker dine ting i morgen og flytter ud. Jeg er træt af dine optrin. Jeg har brug for ro.
Så du bringer en kat hjem uden at spørge, men jeg laver ballade?
Hvis du ikke kan acceptere, at Viggo bor her, siger Freja roligt så skal vi ikke bo sammen. Find dig en kæreste uden kat. Eller køb din egen lejlighed.
Freja har fri dagen efter. Bedre tidspunkt for et brud findes ikke.
Emil forsøger desperat at overtale “sin elskede”, men han holder ikke længe.
Så snart ordet kat bliver nævnt, går han helt i baglås. Så Freja føler sig lettet dette menneske giver hende aldrig lykke.
Emil begynder at pakke hen mod middag. Freja skubber lidt på, men han trækker ud i det længste måske håber han på et eller andet.
Freja sidder ude i køkkenet og drikker te, da hendes chef ringer og beder hende haste ind:
Freja, skat, jeg ved godt det var din fridag, men vi klarer den ikke uden dig.
Birthe, det er virkelig dårlig timing, Freja kaster et blik mod Emil, der febrilsk pakker tasker og computeren sammen.
Bare en time, jeg lover. Du ved, jeg ringer aldrig uden grund.
Freja sukker og går i gang med at gøre sig klar. Hun siger til Emil han kan smide nøglerne i postkassen. Han nikker stift og sender hende et blik så koldt, at hun får kuldegysninger.
På jobbet varer det faktisk ikke længe, så efter fyrre minutter bestiller hun en taxa hjem.
Hvordan går det med katten? smiler chaufføren.
Freja ser overrasket på ham det er samme chauffør som før.
Tak, det går bedre. Kan vi køre hurtigt hjem?
Selvfølgelig, svarer han med et smil.
Tilbage i opgangen kigger Freja straks i postkassen, men nøglerne mangler og Emils bil er væk.
“Han er vel ikke flyttet endnu, men har bare parkeret et andet sted,” tænker hun.
Men da hun når op til fjerde sal, finder hun døren låst. Hun tager sine egne nøgler, låser op og går ind.
Alle Emils ting er væk. Også computer og værktøj.
Jeg bad ham ellers pænt lade nøglerne være. Nå, så skifter jeg bare låsen.
Så går hun ind i soveværelset og stivner…
Viggo er væk. Også transporttasken. Hun kalder og leder, men katten er ingen steder.
Det står klart: Emil har taget ham. Men hvorfor?
Emil! Er du fuldstændig gak? Hvorfor har du taget Viggo? råber Freja, da hun når ham på mobilen.
Hvorfor? Jo, det er sådan en lille overraskelse, Freja! Når du kravler til mig på knæ, så kan vi snakke om, om du får ham tilbage!
Ved du, hvad du gør? Han kræver særlig foder, pleje!
Freja råber videre, men Emil lægger på. Hun ved ikke, hvor hun skal begynde at lede.
Inden de flyttede sammen, lejede Emil en lejlighed i en anden by. Han har aldrig fortalt hende meget om sig selv eller inviteret hende med hjem til sin familie.
Hele natten kan hun ikke sove, og tidligt næste morgen tager hun til Emils arbejde.
Men han er der ikke. “Han har taget fri i flere dage,” siger hans chef. “Er der sket noget?”
Freja forklarer kort, og chefen lover at tage en snak hvis Emil dukker op, og ønsker hende held og lykke. Hun går ud, prøver Emils nummer men han har slukket telefonen.
Skal du have et lift?
Freja gyser og kigger. Det er taxichaufføren igen.
Tak… Kan du køre mig hjem?
Hun er ved at give op, har ikke flere idéer.
Sæt dig bare ind, siger chaufføren.
På vejen ringer hendes telefon. Ukendt nummer.
Hallo?
Er det Freja? en kvindestemme.
Ja… Hvem er det?
Det er sådan, at Emil kom hjem til os i går aftes, han arbejder sammen med min mand, og bad om at sove her nogle dage.
Havde han en kat med?
Ja. Det er derfor, jeg ringer. Han drak meget i går og sagde, han ville vinde dig tilbage gennem katten. Men katten ser miserabel ud, sidder i transportkassen og miaver. Han savner dig tydeligt.
Giv ham ikke noget almindeligt mad, han må kun få særlig kost.
Jeg prøvede, men han vil ikke spise. Men min mand er på arbejde nu, og Emil er gået ud, sikkert på bar. Vil du ikke hente katten hurtigst muligt? Jeg bryder mig ikke om folk som Emil og det er ikke kattens skyld. Han fortjener bedre.
Selvfølgelig! Giv mig adressen!
Freja forklarer taxachaufføren situationen. Han nikker forstående og sætter straks kursen mod adressen.
Hun ryster ti gange i bilen over hans kørsel, men han er rolig og vælger den korteste vej.
Ved huset stormer Freja op til tredje etage, banker på, får katten udleveret, takker pigen inderligt, og styrter ud til taxaen.
Da boligblokken med “Emils fangelejr” forsvinder i bakspejlet, ånder Freja endelig lettet op.
Hele vejen hjem græder hun over den barmhjertighed, hun har mødt: damen i klinikken, chaufføren, kvinden med katten. Så længe sådanne mennesker findes, overvinder de gode altid det onde.
Skal jeg blive lidt hos dig? spørger chaufføren. Bare i tilfælde af at din eks dukker op?
Ja, tak! svarer Freja uden tøven.
Samme dag får hun en låsesmed til at skifte låsen. Viktor taxachaufføren sidder imens med Viggo, som spinder lykkeligt.
Freja er SÅ taknemmelig for alt Viktor har gjort.
Historien slutter egentlig her.
Og mon ikke Freja og Viktors venskab med tiden bliver til noget smukt, man kalder kærlighed.
Men lidt skal der ikke lægges skjul på om Emil…
Samme dag smides han ud fra den ven, han midlertidigt bor hos da Emil råber ad hans kone og får oven i købet et blåt øje.
På arbejdet beder chefen ham dagen efter skrive sin opsigelse.
Men hvorfor? spørger Emil forvirret.
Fordi! svarer chefen strengt. Kom så i gang, Emil.
Der er kun ét at sige: Så fik han hvad han fortjente.
For man kan ikke opføre sig sådan. Man skal elske dyr og kan man ikke, må man i det mindste behandle dem ordentligt.
