Det husker jeg tydeligt, selvom det er længe siden nu. Vaskede op igen, for tredje dag i træk stod tallerkenerne i vasken. Der var ikke engang en ren kop tilbage. Jeg ventede og ventede… Hvad skulle jeg gøre? Kom hjem fra arbejdet, sulten, sur og træt. Og først skulle jeg vaske alle tallerkenerne, ellers var der ingenting at spise.
Og der var faktisk heller ikke noget mad. Jeg satte kogevandet over og fyldte grydens bund med vand. Måske kunne jeg i det mindste koge nogle pølser. Bare lige noget. Jeg var virkelig sulten. Jeg havde aldrig troet, at jeg ville ende sådan her… Og hvor var det en god aspargessuppe Signe lavede! Det var nu, jeg ønskede sådan en varm skål suppe…
Og hendes tærter! Og franske brød, fyldt med forskelligt. Og de der ovnbagte spareribs hendes specialitet. Ja, og hvor der var orden, hvor der var renlighed i hjemmet! Når jeg kom hjem fra arbejde, stod alting skinnende. Duften af friskhed overalt. Men nu…
Hvorfor opdagede jeg ikke det dengang? Det virkede som om Signe ikke havde behov for andet end at vaske tøj og lave mad…
En dag så jeg Camilla. Smuk, i kort nederdel og høje hæle. Hun kom ud fra frisørsalonen, velplejet, noget helt særligt. Det virkede dengang…
Jeg gik aldrig i saloner, jeg brugte ingen kroner på håret, var ikke til at farve det. Jeg gik heller ikke i modebutikker ret ofte. Men Signe hun var også slank og flot. Hun brød sig bare ikke om alt det feminine. Altid i jeans og sneakers. Hun løb ud efter mælk eller rendte rundt og ordnede det hele.
Jeg elsker en anden! sagde jeg til Signe, da jeg kom hjem. Jeg forlader dig! Jeg vil ikke lyve for dig.
Signe stod og piskede fløde til lagkagen. Hun vendte sig ikke engang om. Jeg lagde ikke mærke til, at tårerne løb ned ad hendes kinder…
Jeg blev træt af at have en husmor ved min side, ikke en kvinde. Måske var det derfor, jeg blev så fascineret af Camilla. Og nu står jeg selv med opvasken, gulvvasken og oprydningen. Jeg har stadig ikke lært at lave mad, og nogle nætter drømmer jeg om Signes tærter…
Camilla har fået nyt manicure, så nu kan hun ikke tage opvasken. Hun sidder på sofaen, bladrer i et af sine magasiner, skal i salonen og have ordnet håret igen. Rundt omkring på gulvet ligger der kjoler, og jeg er allerede snublet over hendes sko et par gange. Hun ved ikke, hvad hun skal tage på til salonen. Glasset ved døren det hun fik i går står stadig, det blev ikke ryddet væk.
Hvorfor byttede jeg min kone ud med sådan en doven pige? Det er ikke for lang tid, man holder til det. Skal jeg lave mere pasta? Jeg er så sulten…
