Jeg har fået nok af, at I kommer hver eneste weekend!
Måske har du også mødt den slags mennesker, som oprigtigt tror, at hele verden drejer rundt om dem, og som ikke tager hensyn til, at man måske har sine egne planer. Min svoger og hele hans familie vælter ind hos os hver eneste weekend. Familien består af ham, hans kone, deres to børn og hendes bror. Hele flokken kommer for at overnatte, uden overhovedet at spørge, om det passer os, eller om vi har andre aftaler.
Det har nu stået på i næsten et år, og jeg kan ærligt talt ikke holde det ud længere. Jeg kan godt lide gæster men med måde. Jeg kan knap nå at få ordnet mine egne ting eller bare slappe af og hente energi efter en lang arbejdsuge.
I stedet for at hvile ud, ender jeg med at stå i køkkenet hele weekenden og underholde gæster, gøre senge klar og bagefter vaske bunkevis af sengetøj. Hver eneste gang spørger jeg mig selv, om de egentlig ikke kan se, hvor uhøfligt det er at dukke op uanmeldt selvom vi godt nok er i familie. Hvis det bare var hver anden måned, kunne jeg måske holde det ud, men de er her altså mindst tre gange om måneden.
Min kone og jeg gør aldrig sådan overfor andre i familien. Måske burde vi tage på weekendophold hos dem et par gange, bare for at de kunne få fornemmelsen af, hvordan det føles. Jeg har flere gange bedt min kone om at tage en snak med dem, men hun ved ikke, hvordan hun skal sige det, uden at nogen bliver fornærmet. Måske har hun det helt ok med det? Hun nægtede i hvert fald at hjælpe, så jeg måtte tage sagen i egen hånd.
Først holdt jeg helt op med at lave mad i weekenden. Det betød, at gæsterne måtte spise de madrester, der var fra ugen og hvis der ikke var mere, måtte de selv gå i gang i køkkenet. Jeg kan sagtens springe et måltid over.
En dag satte hele flokken sig forventningsfuldt ved spisebordet og kiggede spørgende på mig. Jeg fortalte dem roligt, at der ikke var mad i dag, og hvis de var sultne, kunne de jo selv lave noget. De sagde ikke noget de lavede heller ikke mad de drak bare en kop te og gik så i seng.
Jeg holdt også op med bede lejligheden op til deres besøg. En dag brokkede min svogers kone sig over, at hendes datters hvide sokker var blevet mere grå end hvide. Jeg svarede hende bare, at jeg ikke havde haft tid til at vaske gulv, men hun kunne da bare gribe spanden og moppen, hvis hun synes det trænger. Jeg pegede på badeværelset, hvor det hele stod. Hun har aldrig nævnt det siden.
Og vigtigst af alt holdt jeg op med at sætte mig selv til side. Jeg ændrede ikke længere mine planer bare, fordi der kom gæster. Til sidst på dagen er det mig, der skal have et privatliv og bruge tid med dem, jeg selv vælger. Når de kom, sad jeg en time med dem, derefter sagde jeg pænt godnat eller undskyldte mig nu havde jeg andet, jeg skulle. Vil min kone sidde og underholde, må hun selv klare det. Og hvis jeg en dag ingenting havde, begyndte jeg bevidst på hovedrengøring for at tilbringe mindst mulig tid sammen med dem.
En dag efter en af deres evindelige weekender, sagde min svoger til min kone: Det lader til, at vores tid er løbet ud? Tænk, at det tog dem så lang tid at indse det! Siden da kommer de kun, hvis vi på forhånd har aftalt det, og kun for et kort besøg ingen overnatning, og det sker meget sjældnere.
Jeg har lært, at grænser ikke kommer af sig selv. Hvis du gerne vil have dit eget liv og privatliv respekteret, er der kun én vej: at stå ved sig selv. Og i dag nyder jeg weekenderne meget mere og føler mig ikke længere som gæst i mit eget hjem.
