**Dagbog**
*7. marts*
I dag var det igen en af de dage, hvor jeg kom for sent hjem fra arbejde. Arbejdsbyrden har været overvældende i det seneste, og det begynder at tage på familien. Mette havde lagt børnene og var gået ud i køkkenet for at lave en kop te. Jeg var stadig ikke kommet hjem. Jeg har været så optaget af arbejdet på det seneste, og det er blevet en vane at komme sent.
Mette syntes synd for mig og prøvede at skåne mig for hjemmets pligter. Jeg er jo den eneste forsørger. Efter brylluppet blev det aftalt: Mette skulle passe hjemmet og de kommende børn, mens jeg sørgede for en komfortabel tilværelse. Én efter én kom de tre børn. Hver af dem bragte mig stor glæde, og jeg sagde altid, at jeg ikke ville sætte en grænse.
Men Mette var træt af de endeløse bleer, grød og søvnløse nætter. Hun besluttede sig for at tage en pause med børnene.
Jeg kom hjem efter midnat. Jeg var lidt oppe at køre. Da hun spurgte, hvorfor jeg var så sent, svarede jeg:
*”Mette, vi har alle været pressede på arbejdet, så vi besluttede os for at slappe lidt af.”*
*”Min stakkels mand!”* smilede hun. *”Kom, så skal jeg lige varme noget mad til dig.”*
*”Det er ikke nødvendigt. Vi fik småretter det ødelagde min appetit. Jeg går i seng.”*
Det nærmede sig kvindernes internationale kampdag, og Mette havde bedt sin mor om at passe børnene, så hun kunne tage i butikkerne. Hun ville gerne markere dagen særligt: en romantisk middag for os to. Moren sagde ja til at tage børnene.
Udover mad og gaver besluttede Mette sig for at købe noget til sig selv. Hun havde ikke købt noget i lang tid det føltes forkert at tage penge fra mig til tøj, og hun havde ikke rigtigt steder at gå hen. Det sidste, hun købte, var en hjemmedragt, men den var ikke passende til en aften som denne. Hun gik ind i en tøjbutik, fandt et par kjoler og begyndte at prøve dem.
Da hun stod og prøvede den anden kjole, hørte hun en velkendt stemme fra kabinen ved siden af:
*”Mmm, jeg har lyst til at tage den af dig allerede!”*
En kvindes latter lød som svar.
*”Vent nu lidt, din frække! Gå hellere og find noget til din kone!”*
*”Hvorfor skulle hun have brug for det? Hun er druknet i børnepasning. Børnene er ligeglade med, hvad hun har på de skal bare spise, få skiftet bleer, og legetøjet skal ryddes op! Jeg giver hende en mixer! Eller en brødrister så bliver hun glad!”*
Det føltes som iskoldt vand, der løb ned ad ryggen på Mette. Hun prøvede at lade være med at larme, mens hun automatisk prøvede kjolerne og lyttede til stemmerne ved siden af.
*”Hvad hvis hun spørger, hvor du har brugt så mange penge?”* grinede kvinden. *”En mixer og en brødrister koster ikke så meget…”*
*”Og hvorfor skulle jeg forklare, hvad jeg bruger MINE penge på? Det er mig, der arbejder, mens hun sidder derhjemme og har alt! Jeg giver hende en fast sum til husholdningen, og det er det! Hun burde takke mig for det.”*
Det lød som om de var færdige med at prøve tøj, for stemmerne forsvandt. Mette kiggede forsigtigt ud fra sin kabine. Og ja, der stod min kæreste mand ved kassen med en blondine og betalte for indkøbene. Efter han havde betalt, vendte han sig mod hende og gav hende et kys lige på munden uden at skænke ekspedienten en tanke.
*”Er alt i orden?”* Mette indså, at hun havde siddet i prøverummet i lang tid, stirrende tomt frem for sig.
*”Ja, ja, alt er fint!”* Hun trak i gardinet og rakte sælgeren kjolerne: *”Jeg tager dem alle.”*
Derhjemme, efter moren var gået og børnene lagt til middagslur, tænkte Mette over, hvad hun nu skulle gøre? Hun havde aldrig forventet, at jeg kunne være hende utro. Ikke så meget selve utroskaben, men måden, jeg talte om hende og nedvurderede hendes indsats for familien.
Hun havde lyst til at løbe og bede om skilsmisse, men tvang sig selv til at stoppe og tænke.
*”Hvis jeg beder om skilsmisse, forlader han mig for sin blondine, og jeg står alene med børnene uden indkomst. Børnepenge? Det bliver sikkert småpenge… Hvad skal vi leve af?”*
Inden aftenen var beslutningen taget. Jeg kom hjem til tiden den dag uden undskyldninger om “arbejde”. *”Han har nok fået nok kærlighed i dag,”* tænkte Mette ligegyldigt. Alle de følelser, hun engang havde for mig, var væk. Jeg var blevet en fremmed. Det eneste, der generede hende, var, at jeg måske ville kræve intimitet, og hun kunne ikke give mig det længere.
Men jeg havde åbenbart fået mit på min blondine, for jeg rørte hende ikke.
Næste dag skrev Mette sit CV og sendte det til forskellige firmaer og jobportaler. Nu begyndte hun hver dag med at tjekke sin mail. Endelig kom det længe ventede svar. Hun var blevet indkaldt til en samtale hos en af byens virksomheder den samme, hvor jeg arbejdede. Mette tøvede, men besluttede sig alligevel for at tage afsted.
Efter at have bedt sin mor om at passe børnene, tog Mette til samtalen. Efter næsten to timer med ledelsen blev hun tilbudt en god stilling med mulighed for fleksible arbejdstider. Lønnen var ikke høj i starten, men nok til at forsørge sig selv og børnene.
Hun kom hjem som på vinger. Da moren så sin datter så glad, spurgte hun ivrigt:
*”Mor, han er mig utro!”* udbrød Mette muntert. Moren, der troede, datteren var ved at miste forstanden, tog hende i hånden og satte sig ved siden af hende på sofaen.
*”Mette, hvad snakker du om? Hvordan kan han være dig utro? Han arbejder jo hele tiden!”*
*”Han arbejder ikke han er sammen med sin kæreste!”* Og Mette fortalte alt, hvad hun havde hørt i prøverummet. Moren lyttede og spurgte:
*”Hvad har du tænkt dig at gøre?”*
*”Jeg beder om skilsmisse! Og ja, jeg har fundet et job med fleksible timer. Nu skal jeg skrive ansøgninger til børnehaver, og så snart alle mine børn starter der, begynder jeg på fuld tid!”*
*”Jeg skal ikke holde dig tilbage! Utro
