Katrine, du har været væk i fem år nu, og du bekymrer dig ikke længere om, hvordan jeg har det eller hvad der sker med mit liv
Katrine og Mads boede sammen i over fem år. Mads tjente ikke nogen formue hans løn var forholdsvis beskeden, for han arbejdede som håndværker om dagen. Katrine drømte altid om et liv i luksus, ja helst rigdom, så hun blev altid begejstret, når hun mødte mænd, der havde flere penge end hendes mand.
En dag vendte heldet for Katrine hun blev bemærket af en velhavende erhvervsmand, som lovede hende guld og grønne skove. Hun lod sig forføre af hans ord og forlod sin fattige mand for at starte et nyt liv et helt andet sted.
Mads blev rystet over hendes valg. Han faldt næsten ned på knæ foran sin elskede, tryglede hende om at blive. Han lovede hende, at alt ville forandre sig, at han ville tjene flere penge, sige sit job op, og arbejde både dag og nat for at hun skulle blive glad.
Men Katrine var urokkelig, hun drømte allerede om at sejle langs den jyske vestkyst på en hvid yacht og shoppe i de dyreste butikker i København og Paris. Hendes stakkels mand ville aldrig kunne give hende det. Kærlighedserklæringer og løfter om at flytte bjerge for hende kunne ikke få hende til at ændre mening.
Fem år senere, da Katrine er blevet 32 år, mister hendes rige mand alt interesse for hende han er nu omgivet af unge, smukke kvinder og fristelser. Han siger til Katrine, at hun er blevet for krævende og for vanskelig, og den sidste rest af interesse forsvinder.
Katrine står nu i København uden penge og har aldrig været vant til at arbejde eller stå på egne ben, så hun beslutter at forsøge at vende tilbage til sin eksmand. Hun overbeviser sig selv om, at Mads jo havde lovet hende evig kærlighed, og at hans hjerte ville have ventet kun på hende.
Nu, hvor hun nærmer sig den lejlighed de engang delte, hører hun lyde bag døren og pludselig åbnes den af en ukendt kvinde, der står med en lille pige på armen.
Skat, vi har jo snakket om, at du ikke skal åbne døren alene, siger kvinden kærligt til barnet og vender sig mod Katrine: Undskyld, hvem leder du efter?
Katrine står forvirret i døråbningen, mundlam. Jeg leder efter Mads, er han hjemme?
Mads, der er en dame, der spørger efter dig! Undskyld, hvad er dit navn? råber kvinden ind i lejligheden og betragter gæsten nysgerrigt.
Katrine! siger Mads overrasket, og henvender sig derefter til kvinden: Skat, gå du bare ind i stuen, jeg skal lige tale med hende.
Hvem var den kvinde? spørger Katrine forundret, mens hun ser kvinden forsvinde ind med pigen på armen.
Det er min hustru, Freja, og hendes datter min datter, Karla, forklarer Mads roligt.
Hvornår blev du gift igen? Har du en datter? Du svor jo, at du altid ville elske mig højest af alle!
Det er jo mange år siden nu! I starten var jeg helt knust, men siden forstod jeg, at livet ikke slutter bare fordi du forsvandt. Så mødte jeg Freja og fandt ægte lykke. Hun gjorde mig glad og gav mig en datter.
Og hvad med mig?
Katrine, du har været væk i fem år, du har aldrig spurgt efter mig eller bekymret dig om, hvordan jeg havde det. Du løb efter penge og det søde liv, bekymrede dig kun om luksus og status. Måske havde vi aldrig meget, men det var aldrig en undskyldning for det, du gjorde. Og nu kommer du tilbage? Troede du, jeg ville sidde og vente på dig for evigt?
Jeg var dum! Jeg elsker dig stadig!
Katrine, lad nu være. Det er slut. Gå nu, jeg har ikke behov for dig længere og vil heller ikke se dig. Bare fordi din nye mand har forladt dig, så skal du ikke vende tilbage til mig. Det er ikke fair gå nu!
Tårerne løber ned ad kinderne på Katrine ingen har brug for hende længere. Samtidig føler Mads en lettelse han er endelig kommet videre og kan smile igen.
