Når de så, hvordan Johan hellere tegnede endnu en Spiderman i sit kladdehæfte end regnede gangestykker, indså forældrene, at det nok kun var familiens kat, Misse, der kunne se frem til et ubekymret og trygt liv. Dusinvis af privatlærere havde forsøgt at vække drengens interesse for matematik og historie, men jo flere undervisere, de prøvede, desto mere forsvandt Johan ind i sine egne tanker. Han mente, at alt i livet blot var tom travlhed, og ægte lykke lå i dovenskab, hindbærsnitter og tegnefilm på mobilen.
Da håbløsheden næsten havde fået forældrene til at opgive helt, faldt Johans far over et mærkeligt opslag på DBA: Sælger vægtstang og tilbyder samtidig min personlige metode til at gøre børn og unge glade for skolefag og motion. Jeg underviser i matematik, historie, dansk, engelsk, biceps, triceps, ben, skuldre og litteratur. Venlig hilsen Søren.
Farens skepsis forsvandt i desperation. Han tastede nummeret og snart lød en tung, stakåndet stemme i mobilens højtaler.
Ja? Stemmen blev suppleret af rytmiske klonk fra metal.
Hej, jeg ringer angående dit opslag.
Vægtstangen er solgt, sagde Søren, allerede ved at lægge på.
Nej vent, jeg vil gerne have du hjælper min søn med dansk og matematik!
Alder, vægt, elevens færdigheder?
Sørens fåmælte stil var både tillidsvækkende og en smule skræmmende. Klonkene blev afløst af piften fra et sjippetov. Faren syntes, han kunne lugte sved ud af højtaleren.
Ni år. Femogtyve kilo. Han kan næsten lægge sammen i kolonner
Hvor mange armbøjninger kan han tage?
Hvad?
Hvor mange armbøjninger og pull-ups, gentog Søren.
Aner det ikke Måske fem?
Kan han kende forskel på præfiks og suffiks?
Det det må jeg spørge min kone om.
Hvilket udstyr har I derhjemme?
Udstyr?
Passer, vinkelmåler, expander, kettlebells?
Vi har en trælineal.
Godt, send mig adressen, jeg er der inden for en time, sagde Søren og råbte: Sæt benene bredere, rank ryggen! Ikke til dig jeg har historieundervisning, forklarede han og lagde på.
Faren stod et øjeblik med benene spredt og ryggen ret, inden han gik ind til Johan.
Nyheden om endnu en privatlærer fik samme standardreaktion fra Johan han skruede op for fjernsynet og bad om varm kakao og en ostemad. Han kunne ikke hidse sig op over forsøg på læring.
Så ringede det på døren. Johans mor kiggede i dørspionen og så et brystparti, hun næsten blev lidt misundelig på.
Goddag, sagde en bjerg af muskler i tætsiddende undertrøje, der lugtede svagt af kokosshampoo. Hvor er jeres nye olympier?
Vi-we-wil stammede moren. Jeg tror det er den fyr fra Opelen, du lovede på en seddel at fikse synet for, mumlede hun til faren.
Undskyld lød det indefra lejligheden der må være opstået en misforståelse. Jeg er optiker tidligere.
Jeg hedder Søren Jørgensen, privatlærer, i øjeblikket, præsenterede han sig.
Det er dig! Udbrød faren lettet. Beklager, vi genkendte dig ikke. Må jeg tage din taske?
Søren rakte ham en hockeytaske, og da han slap håndtaget, blev faren trukket mod gulvet af vægten. Katten Misse smøg sig hurtigt igennem stuen og skjulte sig bag en låst dør i køkkenet.
Hvad har du med?
Undervisningsmateriale. Folkeskoleniveau, plus lidt ekstra.
Johan, som lå henslængt med mobilen, blev først interesseret, da Søren trådte ind og betragtede væggene.
Har I slagbor?
Til hvad?
Til at træne stavning i dansk, svarede Søren og trak et ophæng, en boksepude og reb op fra tasken.
Jeg spørger naboen, stønnede faren og forlod rummet. Lær lige hinanden at kende imens, det her er Johan. Faren løftede drengen op så han stod overfor Søren, selvom Johan kun nåede Søren til knæet. Dét er Søren Jørgensen privatlærer.
Hvordan har du fået så mange muskler? spurgte Johan i stedet for at sige hej.
Tallet sammen i kolonner, svarede Søren og stablede vægtskiverne.
God fornøjelse, mumlede faren og forsvandt.
Er du stærkere end Spiderman?
Banker Spiderman 200 kilo i bænkpres?
Johan fattede ikke helt spørgsmålet, men gættede hurtigt at svaret nok var nej.
Jeg hader lektier, sagde han og lagde kortene på bordet.
Lektier er tabernes beskæftigelse. Vi skal lave mavebøjninger!
Søren lagde sig på gulvet og gik i gang. Johan betragtede ham og ventede på, at den mærkelige lærer ville opgive men Søren skiftede blot tempo og tog mere vægt til. Da han var færdig, tog han fat i håndvægte, derefter expander og til sidst armbøjninger.
Så? Husker du det hele? Vil du være stærk? Eller vil du som din mutant-Spiderman bare rode rundt i støv og spindelvæv hele dit liv?
Johan rystede på hovedet.
Fint. Så: alle øvelser tre gange så mange, som 45 minus 39 er. Start med mavebøjninger.
Hvor meget er det?
Det kan du regne ud.
Vi har ikke slagbor, kun fundet boremaskinen, larmede faren da han kom ind og stoppede forbløffet op ved synet af sønnen i gang med armbøjninger. Jeg kigger senere, hviskede han og lukkede døren bag sig.
***
Næste morgen ringede det på døren klokken halv seks. Søvndrukken forlod faren soveværelset parat til at skælde ud, men opgav, da han så Sørens skaldede hoved fylde døråbningen ingen bandeord var grove nok til hans nye dimensioner. Selv Sørens øjenrande lignede biceps.
I dag står den på historie og geografi tøj: kondisko, T-shirt, shorts. Vi løber en borgbytur og lærer om Aalborgs landskab og historie.
Han går kun i 3. klasse, de har ikke engang de fag endnu, gabte faren.
Der kommer også poesi på programmet. Vil du med?
Nej tak, jeg klarede mig godt i skolen.
Hvornår forlod svenskerne egentlig Nordjylland? spurgte Søren.
Eh jeg skal på arbejde om en time jeg vækker drengen nu, undskyldte faren og forsvandt.
Efter nogle minutter vendte han tilbage: Han vil ikke vågne.
Klæd ham på, så vågner han på vejen, foreslog Søren.
***
Tre gange om ugen dukkede Søren op hjemme hos Johan, og de gik i gang: Mandag: bryst-triceps-skuldre-matematik-dansk. Onsdag: ryg-biceps-litteratur-engelsk. Fredag: ben-geografi-historie.
Efter tre uger kom Johan ind i køkkenet uden trøje, og faren skjulte hurtigt sin ølvom bag en elkedel, da han så sønnens mavemuskler. Drengen var blevet rank, stærk og begyndt at lægge pres på forældrene om deres dovne livsstil.
Christian, jeg ved ikke, om jeg bryder mig om alt det her, sagde moren under aftensmaden. Ved du, hvad Johan bad om til fødselsdag?
Xbox, han spurgte mig allerede.
Nej, en ribbe til væggen og en blender til smoothies. Jeg tror ikke engang Søren er rigtig lærer. Bare endnu en fanatisk træner!
Tror du? De virker ellers til at lave matematik.
Har du set en eneste skolebog? spurgte moren.
Kalorietabel
Ja, netop! Du ved jo selv, at bodybuildere ikke altid er de skarpeste knive
Jeg vil bare have en normal dreng! Jeg vil have de timer stoppet nu!
Telefonen ringede.
Det er hans klasselærer, sagde hun og tog den. Ja? Hvad har han lavet? Ja, selvfølgelig, jeg kommer straks.
Hvad er der sket?
Johan har lavet ballade. Der kan du bare se!
Jeg tager med.
***
Forældrene tog taxa til skolen og blev straks kaldt ind til skolelederen. Byens snak gik. Skolelederen, forældre, børn, psykolog alle var samlet. Larmen var så voldsom, at flygelet i musiklokalet gik i stykker.
Her er ikke noget fitnesscenter, her underviser vi! skældte en mor ud.
Hvad er der egentlig sket? prøvede Johans far.
Klasselæreren tog ordet.
Johan tvang de andre til at konkurrere i stige og føre facitliste med brøkdelening i frikvarteret.
Undskyld, hvad?
Træk i ribben, skiftevist, med stigende sværhedsgrad, forklarede Johan.
Nu må det stoppe! Børnene ville ikke. Johan truede dem.
De begyndte først! De kaldte mig navne. Jeg forklarede dem, hvordan man bøjer ordene håndbøjet og smartepeter så gik de til angreb, og så svarede jeg igen. Som Søren Jørgensen siger: Har du energi, så tag flere pull-ups. Og Slå igen med matematik i stedet for slagsmål.
Han sagde, at hvis vi nærmede os ham igen, skulle vi lære at udtrække kvadratrod, græd en af drengene.
Han-der hulemand hører ikke hjemme her! skreg en af mødrene.
Men altså var der slagsmål? spurgte Johans far.
De andre forældre rystede på hovedet.
Så han svarede med matematik og sport?
Han fik os også til at løbe stadion og læse H.C. Andersen!
Kan du se, nu skal han nok ikke ende som dum bodybuilder, sagde faren til moren, der nikkede.
Jeg vil gerne undskylde, sagde skolelederen pludselig.
Han skal undskylde! råbte en forælder, pegede på Johan.
Nej, over for Johans forældre. Jeres søn er sej! Men i øvrigt han skal faktisk rykke klasse op.
Ja, det var det hele! Sådan! råbte nogle, hånligt.
Ja, han rykkes op i 4. klasse. Han er klart foran niveau, forklarede skolelederen.
Der blev helt stille. Man hørte næsten misundelse og bitterhed nive gennem rummet, og folk sneg sig ud, uden øjenkontakt.
Hej, Søren Jørgensen, det er sådan Han rykkes op i 4. klasse, der kommer flere fag, sagde faren til Søren udenfor.
***
En uge senere var Johan rykket op. To uger efter var han til crossfit-konkurrence og begyndte at forberede sig til sin første børnelitteratur-olympiade. En måned efter ringede en af de forurettede forældre for at spørge om Sørens nummer.
Snart opstod et børnehold, hvor man ikke blev smidt ud for at være dårlig til sport, men for ikke at kunne følge med i skolen.
For livet er ikke kun én slags styrke, men handler om at finde balancen og om at hjælpe hinanden til at blive både klogere og stærkere sammen.
