Når forældrene så, hvordan Emil i stedet for at løse matematikopgaver tegnede endnu en edderkop i sin notesbog, var de ikke længere i tvivl: Familien ville nok kun få en sorgløs og rig fremtid i huset for katten Bamse.
Utallige privatlærere havde prøvet at vække Emils interesse for naturvidenskab, men hvert nye forsøg sendte ham bare dybere ned i dagdrømmeri og tanker om livets meningsløshed. Hele verden var bare verdens larm, mente Emil. Ægte lykke fandtes i dovenskab, flødeboller og tegnefilm på mobilen.
Da forældrenes håbløshed næsten fik armene til at hænge ned om anklerne, stødte far Steen på et mærkeligt opslag på nettet: Sælger vægtstang og tilbyder at give jeres børn eller naboer lyst til både skolefag og sport. Egen metode. Tilbyder hjælp i matematik, historie, dansk og engelsk, biceps, triceps, ben, skuldre, litteratur, bryst. Anders.
Al sund skepsis forsvandt som dug for solen under fortvivlelsen. Steen tastede telefonnummeret, og efter et par ring hørte han en tung, forpustet stemme i den anden ende.
Ja? Stemmen blev ledsaget af rytmiske metalstød i røret.
Goddag, jeg ringer angående dit opslag?
Vægtstangen er solgt, sagde Anders og var vist ved at lægge røret på.
Nej, vent! Jeg vil gerne lave aftale om lektiehjælp til min søn, Emil.
Alder, vægt, færdigheder?
Anders korthed var både skræmmende og betryggende. Lyden af metal blev afløst af svirp fra et sjippetov. Steen mente ligefrem, han kunne lugte sved fra mobilen.
Ni år, femogtyve kilo, kan næsten lægge tal sammen i kolonner, og
Hvor mange armbøjninger kan han tage?
Undskyld, hvad for noget?
Armbøjninger og pull-ups?
Det ved jeg ikke Måske fem-fem stykker?
Ved han hvad forskellen er på et præfiks og et suffiks?
Det ved jeg faktisk ikke. Det må jeg spørge min kone om.
Hvilket udstyr har I hjemme?
Udstyr?
Passer, vinkelmåler, håndtræner, kettlebells?
En trælineal…
Fint. Send adressen. Jeg kommer inden for en time, sagde Anders og råbte så: Spred benene, ret ryggen! Så henvendt til telefonen: Det var ikke til dig. Har historietime. Han lagde på.
Steen stod lidt og rettede ryggen ubevidst, inden han gik ind til Emil.
Da han fortalte Emil, at han skulle have en ny privatlærer, reagerede drengen præcist som forventet: Han skruede op på fjernsynet og bad om te og en leverpostejsmad. Faglighed sagde ham intet.
Pludselig lød dørklokken. Emils mor, Anne, kiggede ud gennem dørkikkerten og så et brystparti, hun næsten blev lidt misundelig på.
Goddag, bøjede en bjergstor mand navngivet Anders sig ind i entreen, iført tætsiddende tanktop og duftende af kokos-shampoo. Hvor er min lille olympier?
Vi-Vi-Vibeke, stammede Anne. Det må være ham den skeløjede fra Opel’en, som du lovede at fikse synet for.
Undskyld, lød det inde fra lejligheden, det var en misforståelse, jeg er øjenlæge eller, var.
Jeg hedder Anders Jacobsen, privatlærer nu og her.
Åh, det er dig, sagde Steen, der kom frem fra spejlet. Beklager, vi genkendte dig ikke. Må jeg tage din taske?
Da Anders rakte ham sin sportstaske, blev Steen næsten trukket til gulvet. Katten Bamse spænede rædselsslagen gennem gangen, ind på værelset og gemte sig bag den lukkede dør.
Hvad har du dernede, siden den er så tung? spurgte Steen stakåndet, mens han slæbte tasken hen på Emils værelse.
Materialer. Både til skolen og det praktiske.
Emil havde sædvanen tro smeltet sammen med sofaen og så ned i sin telefon, da døren gik op. Det distraherede ham dog et kort øjeblik.
Trækker man til sig eller fra sig? råbte Steen, men det var for sent. Anders trådte ind og undersøgte først væggene.
Har I en boremaskine?
Hvorfor? spurgte Steen.
Vi skal styrke danskkundskaberne, sagde Anders og hev en pull-up stang, en boksepude og et reb frem.
Jeg henter det hos naboen jeg siger det bare Og så kan I hilse på. Med svedige hænder puffede han Emil op fra sofaen drengen, der ikke nåede Anders til knæene. Emil, det her er Anders Jacobsen din privatlærer.
Hvordan har du fået så mange muskler? spurgte Emil i stedet for at hilse.
Regnede på række, sagde Anders og begyndte at stable vægtskiver ovenpå hinanden.
Ja, god fornøjelse, mumlede Steen og trak sig tilbage.
Er du stærkere end Spider-Man?
Kan Spider-Man bænkpresse 200 kilo?
Det forstod Emil ikke helt, men han følte, at svaret var nej.
Jeg kan ikke lide lektier, sagde Emil. Han ville gøre det klart med det samme.
Tammere må hellere læse lektier. Vi træner mavemuskler.
Anders lagde sig på gulvet og begyndte at træne, mens Emil skeptisk så til. Han ventede bare på, at denne underlige privatlærer blev træt, men Anders skiftede bare tempo, tilføjede vægte og fortsatte. Efter mavebøjningerne kom håndvægte, elastikker og armstrækninger.
Så, har du lært det? Vil du være stærk? Eller vil du, ligesom de dovne Spindelvævsmænd, kravle rundt i støv og rod?
Emil rystede ivrigt på hovedet.
Så er det godt! Gentag alle øvelserne tre gange femogfyrre minus niogtredive. Start med maven.
Hvor mange er det?
Det må du regne dig frem til.
Har ikke nogen boremaskine, kun min gamle slagboremaskine, Steen åbnede døren, men stivnede, da han så sin søn lave armbøjninger. Jeg kommer forbi senere, hviskede han og lukkede diskret døren.
***
Næste morgen klokken halv seks ringede det på. Med lukkede øjne og kroppen i modstandstræning sjoskede Steen ud, klar til at råbe, men da han så Anders kæmpe isse i døråbningen, slugte han ordene. Anders syntes at være blevet dobbelt så stor på et døgn selv poserne under øjnene lignede biceps.
Nu træner vi historie og geografi, klæd jer i shorts og T-shirt og kondisko. I dag langdistanceløb med fokus på landskab og byens historie.
Men han går i tredje klasse de har slet ikke de fag endnu, gned Steen søvndrukkent.
Også poesi. Kommer du med?
Nej, tak. Jeg klarede mig godt i skolen selv.
Hvilket år ophævede man stavnsbåndet i Danmark?
Eh… Jeg skal alligevel vække Emil Steen smuttede ind på værelset.
Kort efter kom han tilbage:
Han vågner ikke.
Tag tøj på ham, så vågner han nok udenfor, sagde Anders.
***
Tre gange om ugen dukkede Anders op. Hver mandag: bryst-triceps-skuldre-matematik-dansk. Onsdag: ryg-biceps-litteratur-engelsk. Fredag: ben-geografi-historie.
Efter tre uger kom Emil ind i køkkenet uden T-shirt. Steen skjulte hurtigt sin ølmave bag elkedlen Emil havde fået markerede mavemuskler, rank holdning og begyndte nu at moralisere over forældrenes sofa-vaner.
Steen, jeg kan ikke lide det her, sagde Anne ved aftensmaden. Ved du, hvad Emil ønsker sig i fødselsdagsgave?
Xbox. Det bad han også mig om.
Nej, ribbe og blender til smoothies! Jeg er bange for, at Anders bare er en sportsgal træner, ikke en lærer, og han ødelægger vores barns helbred.
De laver da vist matematik, tror jeg.
Har du set dem med en skolebog?
Tabel over kalorieindhold?
Jeg mener det! Man ved jo, hvordan bodybuildere er…
Hvordan er de? spurgte Steen.
Ikke de skarpeste til at tænke… hun nikkede mod glasbordet. Og sådan bliver vores søn.
Er det ikke bedre at have en stærk dumbo end en svag nørd?
Nej! Vi vil have en almindelig dreng. Det her må stoppe!
Telefonen ringede.
Det er klasselæreren, sagde Anne og svarede.
Hallo? Hvad har han lavet? Ja, jeg kommer straks.
Hvad nu?
Emil har angiveligt været i slagsmål. Hvad sagde jeg?
Lad os tage derhen.
***
De tog en taxa til skolen, hvor de blev kaldt til rektorkontoret.
Kommer man her for at få hjælp, klager folk over deres barn i tredje klasse allerede!
Kontoret var fyldt: Forældre, børn, skolens psykolog og klasselæreren. Larmen fik næsten klaveret i naboens musiklokale til at gå i stykker.
Her er ikke nogen fitnessklub, det er en skole! udbrød en af mødrene.
Hvad er der sket?
Klasselæreren tog ordet:
Emil fik de andre til at lege træningslege i frikvarteret og tælle repetitionsrunder ved at dividere.
Undskyld?
De skulle tage pull-ups på skift, med stigende belastning, sagde Emil.
Men de ville ikke. Emil truede dem.
De begyndte, fordi jeg rettede på dem, når de mobbede.
Hvordan rettede du dem?
Forklarede dem, hvordan man bøjer ord som dumrian og show-off. Da de blev vrede, måtte jeg svare igen. Som Anders siger: Har du meget energi, må du tage flere pull-ups og i stedet for slagsmål, så del et brøkstykke mere, indrømmede Emil.
Han sagde, at hvis vi drillede ham igen, ville vi få rodudtræk! hulkede en af drengene.
Sådan en transportabel gorilla hører ikke til her! skreg en mor.
Vent lige, sagde Steen. Så der var faktisk ingen slåskamp?
De fornærmede børn rystede på hovedet.
Så Emil svarede på deres mobning med matematik og sportslege?
Ja, og tvang os rundt på løbebanen og til at læse H.C. Andersen!
Hør nu, Anne, hviskede Steen. Du troede, han ville ende som mindre klog bodybuilder, men nu lærer han de andre noget.
Undskyld, sagde rektor pludselig, jeg må faktisk undskylde over for jer.
Han skal sige undskyld! en lidt for ivrig far pegede på Emil.
Nej, jeg undskylder over for jer som forældre. Jeres søn er en meget dygtig dreng, sagde rektor. Men i lyset af det der er sket, må vi rykke ham en klasse op.
Retfærdigheden sejrer! Og jeres kødbolle af en træner kan I beholde! jublede nogle af de andre forældre.
Jeg flytter ham til fjerde klasse. Han er åbenlyst foran, sagde rektor.
Der blev stille så man nærmest kunne høre misundelsen bore sig ind bag panderne. Folk sivede ud.
Hej Anders? Det er os Emil skal i fjerde klasse. Der kommer flere fag, sagde Steen, da de var udenfor.
***
En uge senere begyndte Emil i fjerde klasse. To uger efter rejste han til crossfit-stævne og forberedte sig samtidig til sin første børne-litteraturkonkurrence. En måned senere ringede en forælder fra den gamle klasse og bad om Anders nummer.
Efterhånden opstod der et nyt børnehold, hvor man røg ud ikke på grund af dårlige sportsresultater men hvis karaktererne dalede.
Og læringen stod lysende for alle: Nogle gange må benspænd og forandring til for at finde styrke, glæde og den skjulte lyst til at lære uanset om det handler om hoved, krop eller sammenhold.
