Naboerne besluttede pludselig at vise os, hvem der bestemte i opgangen og det uden nogen særlig grund.
Det hele begyndte for fem år siden. Min kone og jeg havde allerede to børn, men vi boede allesammen i et lillebitte værelse. Det var klart, at vi trængte til mere plads, men på det tidspunkt blev det kun ved snakken.
Da vi opdagede, at min kone ventede vores tredje barn, blev det alvor. Vi havde ikke andre muligheder end at sælge den gamle lejlighed og lægge ekstra penge oveni, så vi kunne købe en treværelses. Dog var det kun realistisk at flytte lidt udenfor Københavns centrum.
Så det gjorde vi. Vi solgte vores etværelses og købte drømmelejligheden i en gammel rødstensbygning. Lejligheden var totalrenoveret, så det eneste, vi manglede, var at flytte vores møbler ind.
Nu troede vi, at lykken var gjort. Men snart blev idyllen brudt for de andre beboere på etagerne over os gik sammen i en slags fælles front og gjorde det klart, at de mente at have noget at skulle have sagt i opgangen.
Der var evige klager og brok.
Hvorfor stod døren åben så længe?
Vi bar møbler og flyttekasser ind, så det kunne ikke være anderledes.
Hvorfor parkerer du din bil under mit vindue?
Jeg parkerer under MIT vindue, for vi bor i stuen, og dine vinduer ligger ovenover jeg kan jo ikke gøre for vinduernes placering.
En dag kom næste kritik, som virkelig irriterede mig:
Når dine børn kommer hjem fra børnehave, larmer de og løber rundt i opgangen. De forstyrrer mig! Og du lader dem se tegnefilm straks de kommer hjem.
Hvordan kan mine børn genere dig, når du bor ovenover os?
Dråben, der fik mit bæger til at flyde over, kom, da naboerne begyndte at hidse sig op overfor min højgravide kone, som forventede at føde om blot en måned.
De kom forbi om eftermiddagen, mens jeg ikke var hjemme, og begyndte at råbe og klage ad min kone:
Vi er kommet for at tale sammen!
Hvad drejer det sig om?
Din mand, der smutter ud i gården for at ryge, lukkede en fremmed mand ind i opgangen. Han gik fra dør til dør og tilbød nye nøgler til hoveddøren.
Min mand ryger ikke… (og jeg har faktisk aldrig røget). De tilføjede, at hvis denne mand lavede nye nøgler, ville han kunne komme ind, som han ville.
Da jeg kom hjem og hørte, hvad der var sket, gik jeg straks op til naboerne og forklarede temmelig direkte og ikke særligt pænt at de ikke skulle komme med flere beskyldninger.
Efter den episode fik vi et nogenlunde forhold til naboerne. De hilste dog aldrig på os igen, men vi slap for mere ballade.
