Morten vendte hjem. Hans kone var sporløst væk. Kort efter fandt han sin søn hos naboen…

Mange år er nu gået, siden det skete i det lille hus i udkanten af Aarhus, men jeg husker stadig aftenen tydeligt. Da Morten kom hjem fra arbejde den dag, bemærkede han straks, at huset bar en besynderlig stilhed. Der var ingen spor af hans kone, og deres lille etårige søn var heller ikke at finde. Bekymringen krøb straks ind på ham, for det var ikke normalt, at hans kone bare forsvandt uden et ord.
Morten besluttede sig for at spørge naboen, fru Jensen, om hun mon havde set til hans kone. Til hans store overraskelse åbnede fru Jensen døren og der stod hun med Mortens lille dreng på armen og sendte ham et mildt smil. Hun kunne fortælle, at hans kone havde bedt hende om at passe den lille, mens hun ordnede en hastesag.
Selvom Morten ikke var ny i rollen som forælder og sagtens kunne klare sig med sin søn, kunne han ikke slippe tanken om, hvorfor hans kone pludselig havde måttet gå sådan i hast. Alligevel følte han sig taknemmelig for, at hun havde været betænksom nok til at efterlade lidt mad til ham i mikrobølgeovnen en kærkommen detalje på sådan en underlig aften.
Tiden trak sig langsomt og tungt frem. Halvdelen af en time, en time, to, fem Mortens uro voksede støt, mens han utallige gange prøvede at ringe til sin kone, men uden held. Timerne sneglede sig afsted, og samtidig voksede frygten i brystet på ham. Da han endelig fik den lille puttet i seng, sad han tilbage alene med sine bekymringer.
Endelig, langt om længe, ringede telefonen. Morten sprang til og besvarede straks opkaldet med en strøm af spørgsmål hvor var hun, hvad havde hun lavet hele dagen? Til sin store skuffelse gled hun udenom ethvert svar. Hun fortalte ham blot, at hun ikke agtede at komme hjem igen; deres søn ville resten af barndommen blive hos Morten.
Morten husker stadig chokket, som betød, at han knugede røret hårdt til øret, mens han inderst inde håbede, at det hele blot var en misforståelse en ond spøg. Men sådan blev hans lod; han måtte nu alene tage ansvaret for at opdrage sin søn, påtage sig både mors og fars roller, og finde vej i en fremtid, han ikke selv havde valgt.