**Dagbog 15. maj**
*Mor, hvorfor inviterede du mig ikke til din fødselsdag?* Jeg knugede telefonen så hårdt, at fingrene blev hvide. *Du ved jo godt* mor sukkede. *Da du forlod familien far kan ikke tilgive dig. Og Mads ja, han har altid holdt med Mette, som heller ikke bryder sig om dig.*
Jeg stod foran spejlet og rettede på øjenskyggen. En sjælden aften uden børn veninderne havde overtalt mig til at komme ud og få lidt luft. Skilsmissen var ikke endelig, men at bo under samme tag som min mand kunne jeg ikke længere.
*Du ødelægger familien selv,* sagde far.
*Du komplicerer alt,* tilføjede min bror.
Jeg havde for længst holdt op med at forklare. Hvorfor? Mændenes solidaritet ville alligevel ikke få dem til at tage min side.
Men det gjorde ondt at høre fra mor, at ingen er perfekte, at jeg lever i en drømmeverden. Ingen kunne forstå, hvad der var galt med mig. Altså der måtte være noget galt med mig selv.
Telefonen ringede. Det var Lotte i den anden ende:
*Er du klar? Taxaen står foran døren!*
*Ja, jeg kommer nu.*
Børnene sov allerede det var ikke mor, men min svigermor, der havde tilbudt at passe dem. Mor straffede mig stadig for at ville skilles, men svigermor var den eneste, der ikke fordømte mig.
*Er du sikker på, du kan klare dem?* spurgte jeg i døren. *Ring, hvis der er noget. Vær ikke bange for at forstyrre!*
*Selvfølgelig, bare afsted!* svigermor vinkede afværgende. *De er jo ikke babyer. Du har brug for at trække vejret engang imellem.*
Jeg nikkede, men noget snørede sig sammen inden i mig. Engang imellem? Jeg havde ikke været ude i tre år, udover børnefødselsdage og forældremøder.
Nattelivet var larmende og trendy. Jeg var faktisk lidt nervøs det var så længe siden, jeg havde danset, følt mig som en kvinde, ikke bare en mor, en hustru eller en fiasko, der havde forladt en *normal familie*.
Musikken hamrede i ørerne. Blinkende lys, latter, fremmede kroppe, duften af øl og dyre parfumer.
*Nå, der er du endelig!* Lotte greb min hånd. *Vi er allerede i gang uden dig!*
Jeg smilede og tømte det første glas i én slurk. Åh gud, hvor længe siden.
*Skal vi danse?*
*Måske senere, jeg*
Og så så jeg dem.
Ved det store bord midt i lokalet min bror Mads, hans kone Mette i en glitterned kjole, far med et glas vin, tante Birthe, onkel Jens hele min familie.
*Hvad* stemmen forsvandt.
Lotte fulgte mit blik:
*Åh, se, er det ikke dine? Sikke et tilfælde!*
Tilfælde?
Pludselig gik det op for mig. Onsdag. Mors fødselsdag.
*Mor, er din fødselsdag ikke på onsdag?* havde jeg spurgt i weekenden. *Vi plejer jo at fejre den lørdag. Gør vi det også i år?*
Mor undgik mit blik.
*Åh, den lørdag, skal vi virkelig fejre det hvert år? I år bliver det ikke til noget, Katrine, der er så meget at se til*
At se til? Ja, nemlig. At se til at samles uden mig. At fejre. Jeg passede ikke ind. Den, der altid ødelagde det.
*Er du okay?* Lotte så bekymret ud.
Jeg tog et skridt tilbage.
*Mig? Jo jeg skal hjem.*
*Hv
