Min mor bragte af og til nye »mænd« hjem Mette kunne huske tre af dem. Men ingen af dem blev hængende; de forsvandt altid igen. Min mor græd, krammede mig og sagde: »Det skal nok gå. Enhver hund har sin dag.« Så gik hun på arbejde.
Den sidste mand holdt ud i to uger, men da min mor stoppede med at købe spiritus til ham, blev han trist og forsvandt også ikke uden at snuppe min mors øreringe fra hendes smykkeskrin. Hun anmeldte ham ikke. Sagde, det var hendes egen skyld.
Efter det var der fred i fem år. Mette begyndte at tro, de endelig kunne leve i ro men sådan gik det ikke. Da hun blev femten, forelskede min mor sig. Hun fortalte Mette, hvor fantastisk han var, hvor meget han elskede hende.
Mette var glad på min mors vegne. Endelig havde hun fundet lykken. Da min mor første gang tog Jakob med hjem, syntes Mette også godt om ham. Manden var omkring de fyrre, klædt ordentligt, drak kun ét glas vin til middagen, og de talte om alt muligt. Jakob var endda morsom. Mette gik tidligt i seng og lod dem sidde i køkkenet. Hun havde regnet med at se ham igen næste morgen men en time senere hørte hun døren smække. Han var gået.
Næste dag roste min mor ham igen. Sagde, han arbejdede i kommunen, var anstændig, ville beskytte hendes omdømme. Han havde foreslået, de kunne flytte til hans lejlighed efter brylluppet, men de ville blive boende et år mere, så Mette kunne færdiggøre skolen. I mellemtiden ville de renovere hans lejlighed.
Mette lyttede og beundrede sin mor. Hun så yngre ud. Hun var seksogtredive og havde længe givet op på at finde kærlighed.
Jakob og min mor blev gift lige før skoleåret startede. Mette fokuserede på eksamener. Jakob tilbød at hjælpe, men hun takkede nej, og han respekterede det. Han bankede altid på, hvis han ville noget.
De blev næsten venner. Mette delte sine bekymringer om skolen, og Jakob lyttede oprigtigt.
Min mor blomstrede. Jakob forkælede hende. Snart fik hun nye øreringe og en guldkæde.
Året fløj. Renoveringen var færdig, og de skulle snart flytte. Jakob spurgte, om Mette ikke også ville med. Der var plads. Men hun var blevet myndig og ville prøve at klare sig selv. Selvom hun ikke havde penge, lovede Jakob at hjælpe. De aftalte, hun skulle læse videre, og Jakob ville skaffe hende et godt job.
Lige inden afrejsen sagde Jakob: »Besøg os ofte. Vi kommer også forbi enten din mor eller jeg. Hvis du har brug for noget, sig til. Vi er familie nu.«
De gav hende en smuk halskæde som studentergave. Hun kunne ikke lade være med at beundre den i spejlet.
Da de købte den, sagde min mor: »Er det ikke for tidligt at give hende sådan en?«
Jakob svarede: »Hvem skal ellers give hende sådan en?«
Min mor smilede. Hun havde fundet den perfekte mand.
De flyttede, og Mette begyndte sit eget liv. Først var det ensomt, og hun besøgte dem ofte. Så vænnede hun sig til at være alene. Nogle gange kom min mor forbi med mad eller penge. Mellem arbejde og studie var der ikke altid tid.
Mette elskede universitetet. Hun besøgte sin mor og stedfar i weekenderne.
Engang fik hun at vide, Jakob skulle på et årlangt arbejde i udlandet. Naturligvis fulgte min mor med. Mette behøvede ikke bekymre sig de ville sende penge.
Hun fulgte dem til toget. Min mor græd næsten, men Mette lo: »Mor, jeg er snart sytten. Jeg lover at opføre mig ordentligt.«
De grinede og krammedes, og de steg om bord.
De boede langt væk. De kom hjem til nytår i to dage og efterlod en bunke gaver. Mette brugte en hel aften på at pakke dem ud.
Senere ringede min mor og sagde, opgaven blev forlænget med to år. Jakob ville komme og hente nogle ting, men lejligheden blev udlejet. Hun kunne ikke selv tage hjem pga. arbejde.
Mette kom hjem fra studiet og hørte lyde fra soveværelset.
»Hej, er du allerede kommet?«
»Åh, Mette, hej. Ja, jeg løber lige tingene igennem.«
Jakob stirrede på hende. Hun havde forandret sig det sidste år nu mere kvindelig, med makeup og kurver.
Mette smed sin taske. »Jeg skifter tøj og laver mad.«
I spejlet i entreen så Jakob hende klæde om. Bløde, afrundede former. Han rystede på hovedet. Dumme tanker.
De spiste og snakkede. Mette lavede seng til Jakob i deres gamle soveværelse og gik i seng. Hun hørte ham i badet og på køkkenet.
Jakob kunne ikke sove. Spejlbilledet af Mette forfulgte ham
Hun vendte en side i sin bog og så ham i døren. Han stirrede besynderligt på hende, kun iført et håndklæde.
»Skal du noget?«
Tre dage senere tog Jakob afsted. Mette sukkede lettet og forsøgte at glemme det hele. Tre måneder senere var han tilbage. Det samme skete igen.
Da han var kørt, følte hun sig beskidt og skamfuld. Så opdagede hun sandheden hun var gravid.
Hun ringede til Jakob flere gange. Han lovede at ringe tilbage. Endelig gjorde han det.
»Savnede du mig så meget?«
»Jeg er gravid.«
»For helvede! Hvordan?«
Lige hvad han ikke havde brug for. Han ventede en forfremmelse nu kunne han få en fængselsstraf.
»Mette! Jeg sender penge! Få det ordnet. Og for Guds skyld, ingen må vide det.«
Hun greb sit hoved. Hvad nu? Skandalen. Udelukkelse fra studiet. Folk ville pege. Hvis sandheden kom frem, ville det ødelægge alt. Min mor ville aldrig komme sig.
En uge senere kom Jakob. Han bragte penge og en adresse. En sommerhus 300 km væk. Hun måtte afsted hun kunne ikke få en abort uden sine forældres samtykke.
»Bo der, indtil det er overstået. Eller find en gammel kone derude de ved, hvordan man ordner sådan noget.«
Mette græd af skræk. Jakob krammede hende.
»Du forstår, at ingen må vide det. Det gør kun alt værre.«
Han kørte næste dag min mor vidste ikke, han var væk. En uge senere tog Mette afsted.
Hun ankom til en øde landsby. Hun fandt huset, låste sig ind, og efter en tid begyndte hun at lede efter »kærringerne«. En tandløs gammel dame pegede mod et hus ved skoven.
Hun bankede på.
»Hvad vilKærringens iskolde blik og skrattende latter fik hende til at flygte tilbage til sommerhuset, hvor hun i fortvivlelse besluttede at beholde barnet og bygge et nyt liv i det stille, moseomkransede hjørne af Jyllands natur.
