Moren trykker pigen ind til sig, kysser hende blidt og tænker: “Hvem mon hun egentlig ligner?” Hun sukker tungt. Venner og bekendte undrer sig også, stiller det samme spørgsmål. Måske har en ven sat Kasper op imod hende, måske håber moren på noget dårligt, eller måske har Kasper selv sat spørgsmålstegn ved hustruens troskab, for en dag kommer han hjem fra kontoret med et mørkt ansigtsudtryk.
Kasper, hvad gør vi dog? Det er for tidligt. Astrid er kun lige fyldt to år og har lige sluppet bleen. Og jeg har knap nået at få pusten, siger Katrine bekymret. Fra den ene barsel til den næste… Astrid er stadig lille, hun vil gerne på arm. Hvordan skal jeg løfte hende rundt med en stor mave?
Vi bliver fire, og kun du arbejder. Skal vi ikke vente lidt med nummer to? spørger Katrine forsigtigt og mærker straks, at hun bliver bange for sine egne ord.
Hvad har du gang i? Glem det med det samme, svarer Kasper strengt, men bløder op: Undskyld, det er min fejl. Vi klarer den. Jeg skal nok finde lidt ekstra arbejde.
Hvis det bliver en pige, ser jeg slet ingen problemer. Vi har masser af tøj fra Astrid. Vi behøver ikke engang en ny barnevogn.
De er tæt på hinanden i alder de vil blive bedste venner. Og hvis det bliver en dreng… siger Kasper med et smil. Så ansøger jeg om større lejlighed, griner han.
Afgørelsen er taget. Katrine elsker og forkæler Astrid det er jo hendes førstefødte pige, så længe ventet.
Hun kan ikke lade være med lige at tage hende op igen, holde hende tæt, kysse hende, selvom maven allerede er begyndt at bule ud.
Hun kan mærke, at hun inderst inde håber, det ikke lykkes denne gang at babyen, der er på vej, ikke kommer for tidligt. Men hun tør ikke engang indrømme det for sig selv.
Men naturen bestemmer anderledes. Graviditeten går let, og til tiden i familien Mikkelsen fødes en pige mere.
Da Katrine for første gang får den lille i favnen, bliver hun overrasket over det lyse, næsten hvide dun på babyens hovedbund. Både hun og Kasper er jo mørkhårede.
Astrid havde også kulsort hår ved fødslen, som først senere blev lidt lysere. Måske bliver denne bare mørkere med tiden, tænker Katrine for sig selv.
Den blåøjede og lyse baby vækker beundring hos alle, der ser hende. Forældrene vælger navnet Sisse et sjældent, rigtigt dansk navn, og de bemærker, at begge deres døtre får samme initialer. Det føles rigtigt.
Hvordan det er muligt, at to så forskellige piger er født i samme familie, kan ingen forklare. Sisse adskiller sig ikke bare fra søsteren, men også fra sine forældre.
Jo ældre hun bliver, desto mere markant ses forskellen. Som om en fremmed vind har bragt hende ind i deres hjem.
Efterhånden bliver hendes hår lidt mørkere, bliver nærmest lysebrunt. Hun er rolig, buttet og betragter verden med sine lyseblå øjne fulde af undren.
Moren holder hende tæt, kysser hende og tænker igen: “Hvem minder hun om?” Sukker. Venner spørger stadig nysgerrigt.
Måske har nogen plantet tvivl i Kasper, måske har Katrine selv begyndt at tvivle, eller måske er det bare Kasper, der pludselig mistænker noget, for han kommer hjem en dag og er tavs og sammenbidt.
Længere end normalt sidder han stum, hvilket gør Katrine urolig. Pludselig kræver han en forklaring anklager hende for utroskab.
Han husker tydeligt, at før han mødte Katrine, viste en flot lyshåret fyr interesse for hende. Måske har hun været ham utro med den fyr?
Og hvis ikke, måske er børnene blevet forbyttet på hospitalet? Det sker sjældent, men dog.
Jeg har aldrig været dig utro! Det er vores barn, ingen har forbyttet hende! græder Katrine, såret over mistilliden og de uretfærdige beskyldninger.
Nu skændes ægteparret konstant. Det ender næsten med skilsmisse. Katrine gør klar til at tage afsted, begynder endda at pakke. Da vågner Kasper op fra sin vrede.
Han elsker sin kone. Hvis hun går, tager hun børnene med, og han bliver alene det skræmmer ham. Han ønskede bare sandheden.
Hans hoved summer med alle de bemærkninger folk kommer med: “Hvor er hun dog så lys fra? Hverken som mor eller far…”
Kasper føler nærmest, at alle kan se usynlige horn i panden på ham. Han beder hende blive, men insisterer på en faderskabstest. Katrine bryder sammen i gråd igen.
Hvordan skal jeg blive, hvis du ikke tror på mig? Ta’ nu også testen på Astrid for en sikkerheds skyld, i tilfælde af jeg har været vildere end du ved. Lad os hellere skilles med det samme!
Kasper samler selv spytprøve fra Sisse og hår fra Astrid, afleverer det personligt på laboratoriet.
Han piner laboratoriepersonalet med masser af spørgsmål: Kan materialerne blive forbyttet? Sker der fejl? Kan nogen ændre på prøverne eller resultat?
De forsikrer ham om, at det er umuligt. Kasper bliver lidt roligere.
Pigerne hører skænderierne. Sisse er kun fire, men også hun forstår, at mor og far skændes på grund af hende.
Astrid siger direkte til hende:
Du er ikke min søster, du blev bare dumpet hos os. På grund af dig skændes mor og far og vil skilles.
Sisse bryder sammen i gråd, og selv moren, som tager hende på armen, har svært ved at trøste hende.
Astrid tænker, hvis bare hun kunne slippe af med søsteren, ville forældrene ikke skændes mere de ville forblive sammen.
En dag, mens moren hurtigt smutter ned efter mælk i Netto og faderen er på arbejde, får Astrid overtalt Sisse til at gå ud og gå en tur. De bevæger sig længere og længere væk hjemmefra.
Katrine, som kommer hjem og ikke finder pigerne, flyver fortvivlet ud på gaden heller ikke på legepladsen er de. En underbo kan berette, at hun så pigerne gå, men hun havde travlt hendes yndlingsserie skulle til at begynde.
Den desperate mor leder i gårde og gader efter børnene. Kasper kommer hjem og deltager i eftersøgningen. Aftenen nærmer sig, men pigerne er stadig væk.
Så ringer de efter politiet. Efter en time bliver de fundet. Først Sisse en dame ringer fra et gårdmiljø i Vanløse og fortæller, at en lille pige står alene og græder.
Snart finder de også Astrid, vildfaren i mørket og kan ikke finde hjem.
Forældrene er så lettede, at de ikke engang skælder pigerne ud. Astrid indrømmer selvfølgelig ikke, at hun prøvede at bringe Sisse så langt væk fra hjemmet som muligt.
Forældrene begynder at skændes igen. Far klager over, at mor lod børnene være alene. Hun bebrejder ham, at han aldrig er hjemme.
Tænk hvis de var blevet kørt ned eller, Gud forbyde det, kidnappet…
Endelig modtager Kasper testresultatet. Det står sort på hvidt, at han er far til både Sisse og Astrid. Ingen utroskab, ingen forbytning.
Lægen forklarer, at det er skjulte gener, som slår igennem nu og da. Selv hvide kvinder kan føde børn med mørk hud og omvendt gamle gener fra slægten.
Langsomt falder freden ind over familien igen. Men Sisse føler sig stadig udenfor.
Søstrene knytter aldrig rigtigt bånd. Astrid forbliver kold og afvisende. Når de skændes, minder Astrid altid Sisse om, at hun ikke er rigtig familie.
Mor køber mig nye kjoler, du får kun mit gamle tøj, fordi du ikke er rigtig vores, siger Astrid med eftertryk.
Sisse græder, men klager aldrig til moren. Astrid lægger altid skylden over på lillesøsteren, hvis noget går galt.
Hvor har du det mon fra? Tag dog ved lære af Astrid, hun sidder stille og laver ikke numre, sukker moren.
Efter sådanne ord indser Sisse, at det ikke nytter at klage. Mor elsker kun Astrid.
Sisse sætter sig ofte i et hjørne og lukker øjnene. Hun bilder sig ind, at hvis hun ikke ser noget, så er hun ikke til stede. Hun gemmer sig derved for morens bebrejdende blik og de uretfærdige ord fra søsteren.
Astrid går først ud af skolen, men tænker ikke på videregående uddannelse. Hvem behøver det, når man er smuk?
Hun møder en fyr til dans og bliver hurtigt gift. Hans familie har egen lejlighed i Valby, og han arbejder sammen med sin far, som sælger brugte biler.
Selvfølgelig elsker moren stadig Sisse, men ubevidst sætter hun hele tiden Astrid op som forbillede.
Sisse føler sig hele livet sammenlignet, og altid i den forkerte ende. Astrids barndomsord sidder fast Sisse arver stadig det gamle tøj.
Mor siger tit: Se bare Astrid, hun snuppede sig en flot fyr. Lær dog noget af hende. Du sidder bare hjemme, drømmer og tegner. Gå dog ud!
Da Sisse i 3.g får lidt opmærksomhed fra en fyr, vågner længslen efter kærlighed. Hun vil bare elskes, bare af én.
Hun indser sent, at hun er gravid, og fortæller ham det nervøst.
Han kan faktisk godt lide hende. Han lover at tale med sine forældre. Så opdager alle deres forhold.
Hans mor tropper straks op hos Mikkelsens for at overtale dem til at få Sisse til abort hun vil ikke have, at hendes søn ødelægger sit liv.
Men uventet er det Kasper, der tager sin datter i forsvar. Måske føler han, at han skylder hende, eller måske synes han bare, hun har lidt nok.
Hun beholder barnet! Hun har været nok igennem, siger han. Kan I ikke lide min datter, så klarer vi os selv!
Fyren sendes af sin familie til en efterskole i Aalborg. Sisse overføres til fjernundervisning.
Skolen forsøger at holde sagen diskret, så myndighederne ikke får nys om det. Hvis de gjorde, ville lærerne blive skældt ud for dårligt tilsyn og pædagogik.
Sisse må endda tage sine eksamener hjemme med censor til stede. Ingen bør se hende i den tilstand.
Engelsklæreren tager sig lidt af hende, hjælper hende igennem prøven. Sisse får flot karakter, men hvad skal hun med den nu? Hun skal snart være mor og har ikke tankerne på studier mere.
Snart dør Kasper pludseligt. Han havde arbejdet meget måske for meget og problemerne tårner sig op. Hans hjerte kan ikke mere.
Han lægger sig på sofaen efter arbejde for at hvile, og sådan dør han i søvne. Katrine finder ham stadig varm om aftenen, da hun vil vække ham.
Lejligheden fyldes af skrig og gråd. Ambulancen kommer, og snart går hele begravelsesscenen i gang. Sisses fødsel starter af bare chok.
Samme dag som farens død kommer hendes søn til verden lyshåret med blå øjne, ligesom hende selv.
Hun når ikke at deltage i fars begravelse, men bliver på barselsgangen. Til udskrivning kommer moren knuget af sorg. Hjemme bemærker hun bittert, at det er Sisse, der har slået faren ihjel.
Siden du blev født, har det kun været problemer med dig. Men dit lille barn elsker jeg.
Hvordan skulle hun også kunne lade være? Drengen ligner en lille engel. Men indeni bekymrer hun sig: Ingen vil nogensinde gifte sig med Sisse nu.
Jeg behøver ikke nogen. Min egen far tvivlede på mig, hvorfor skulle en fremmed elske mit barn? svarer Sisse stille.
Drengen vokser op og er kvik og rolig. Han er fem år, da Astrid nu ulykkelig i ægteskabet igen blander sig i deres liv.
I modsætning til Sisse kan Astrid ikke få børn og svigerforældrene hungrer efter børnebørn. Derfor opfordrer de hendes mand til at finde sig en ny kvinde.
Manden har affærer. Astrid lider, men hun vil ikke forlade bolig og velstand. Hvor skulle hun tage hen? Til moren? Tilbage til det trange hjem, hvor Sisse og hendes søn også bor? Nej tak.
Sisse arbejder nu som frisør, og hendes dreng, Sebastian, går i børnehave.
Astrid får den idé at finde en mand til Sisse er hun heldig, flytter hun jo væk, så Astrid kan vende hjem til sin mor.
De har en IT-tekniker, der ofte ordner deres computer. Han er ung, pæn og single. Astrid selv er faktisk lidt lun på ham men han slår hende kontant af.
Så prøver hun at koble ham sammen med Sisse. Hun sender en sms vil snakke, og sætter dem op på en café. Til Sisse siger hun, at hun gerne vil have hende møde en sød fyr man kan jo ikke forblive alene, barnet skal også have en far.
Astrid er sikker på, at Sisse vil gøre sig til grin. Fyren venter nok egentlig på Astrid. Mænd kan ikke lide runde kvinder, især ikke med et barn. Han vil straks vælge Astrid i stedet. Hvis ikke, så fjerner Sisse sig fra lejligheden, og Astrid vinder uanset hvad.
Men Sisse gør sig pæn, lægger ikke makeup, men lader sit flotte hår falde naturligt. Hun mener han skal se hende, som hun er.
På caféen spotter hun straks ham, Mikkel, der sidder for sig selv med sin mobil.
Er du Mikkel? spørger Sisse.
Ja, hvem er du?
Jeg er søster til Astrid. Jeg hedder Sisse.
Han ser overrasket ud, men inviterer på kaffe.
Her er gode kager, vil du smage? spørger han.
Hvordan ved du det?
Jeg har ofte møder med mine kunder her. Han prøver at ringe til Astrid uden held.
Sisse studerer ham nøje. Hans øjne er tunge, han har lidt skæg og vildt hår. Hendes hænder klør for at klippe ham lidt til. Hun ved ikke helt, hvordan hun skal gebærde sig, og Mikkel er distræt.
Forstyrrer jeg dig? spørger Sisse.
Nej da. Kommer din søster ikke?
Jeg forstår ikke en brik. Astrid sagde, du ville vente på mig. Jeg tror måske, jeg skal gå nu, siger Sisse og gør mine til at tage afsted.
Men da kommer kaffen.
Nu du alligevel er her, lad os da drikke kaffe sammen, prøver han.
Jeg springer over, svarer Sisse og skubber kagen fra sig.
Du er bange for at tage på? Du ser ellers fantastisk ud, siger han.
Mænd kan nu bedst lide slanke kvinder.
Hvem har bildt dig det ind? Hvad ved du egentligt om mænd?
Ingenting, indrømmer Sisse pludseligt. Jeg har en søn. Han er fem. Astrid har sikkert ikke sagt det? siger hun overraskende ærligt.
Hvorfor skulle hun det? svarer Mikkel.
Trods Sisses ængstelse over Astrids motivation, følger Mikkel hende hjem bagefter.
De snakker hele vejen. Han fortæller en masse Sisse lytter. Ved døren beder han om hendes nummer.
Hvorfor? undrer hun sig.
Jeg vil gerne lære dig bedre at kende. Jeg fortalte en masse om mig selv, men kender slet ikke dig. Jeg ringer.
Men han ringer først en uge senere.
Undskyld, har haft travlt. Jeg har fri i aften skal vi mødes?
Det føles lidt overvældende for Sisse. Hele hendes liv drejer sig om hendes søn. Alligevel vælger hun at give det en chance.
De sidder på café, Sisse åbner forsigtigt op om fortiden, hvordan hun blev født ind i en familie fuld af skænderier og tvivl. Jo mere hun fortæller, jo mere forstår hun sig selv, ser sit liv gennem hans øjne.
Da de går hjemad, følger en herreløs hund efter dem. De går ind forbi Rema 1000, hvor Mikkel køber brød og medister til hunden.
Ved kassen bruger en ældre dame lang tid på at tælle småpenge op til sin beskedne kurv. Mikkel betaler for hende, og lægger også en chokolade, mere medister og is oveni.
Hvorfor isen? spørger Sisse.
Min mormor elskede is, men hun nænnede sjældent at købe det.
Er det sådan, du også har det med mig? Gør du det kun af medlidenhed? spørger Sisse.
Nej slet ikke! Jeg synes virkelig godt om dig. Du lyser op, er så ærlig. Men jeg har ondt af gamle og dyr. Jeg har råd, hvorfor ikke hjælpe?
Hunden sluger brødet og medisteren og lunter væk.
Hvordan gik det så? ringer Astrid og spørger om aftenen.
Fint, svarer Sisse.
Hvad var der så fint?
Mikkel og jeg ses. Tak fordi du præsenterede os.
Nå! Synes du virkelig om ham? Jeg synes, han er grov.
Han er god og sød. Vi snakker fantastisk sammen. Han siger, han godt kan lide mig.
Astrid mumler surt og lægger på. Snart står hun hjemme hos dem.
Sisse lægger Sebastian i seng og vil gå til køkkenet til sin mor og Astrid, men hun hører deres samtale og står stille bag døren.
Den klovn har altid heldet med sig, nærmest hvæser Astrid. Jeg ville gøre nar af ham for at han afviste mig, og nu falder han for den nar!
Du snakker ikke pænt, siger moren forarget.
Mit ægteskab er smuldret, han leder efter en anden. Hvad skal jeg gøre nu, mor?
Måske er du for hård ved dig selv?
Nej. Hvorfor har Sisse sådan et held? Fed, dum og roder med andres hår. Selv hendes barn er sødt, og jeg kan ikke få børn. Det burde være mig, han forelsker sig i! Jeg skulle have skubbet hende i kloakken dengang!
Hvad mener du? råber moren pludselig og taber vejret.
Mor, hvad sker der? råber Astrid. Sisse styrter ind.
Moren holder sig for brystet, hiver efter vejret med vilde øjne. Sisse ringer straks 112.
Lægerne når frem i tide. Skaden fra blodproppen er heldigvis ikke slem.
To måneder senere gifter Sisse sig med Mikkel. Hun og Sebastian flytter ind hos ham.
Men Sisse besøger stadig moren næsten hver dag. Astrid har sat sig selv udenfor hun rejser et sted hen for at finde lykken
…Forældre tror, at børn ikke forstår noget, de skændes i deres påhør. Men børn lytter, drager deres egne konklusioner.
Ofte bliver kampen mellem søstre for forældrenes kærlighed og opmærksomhed fra fyre brutal. Hævn rammer altid den, der har dårlige hensigter.
“Børn lytter aldrig til de voksne, men de fejler ikke, når de efterligner dem”
James Baldwin
“De ord, en datter hører uanset om de udtrykker støtte og omsorg, eller er sårende optager hun som sandheder om sig selv og om, hvordan menneskerelationer fungerer.”
