Det er nu tre år siden, jeg blev gift, og alt virkede godt frem til selve brylluppet. Efter vielsen ændrede min kone sig markant. Hun blev fjern og uinteresseret i mig. Det var, som om jeg blev usynlig for hende, mine mindste ønsker blev ignoreret. Da hun blev gravid, søgte jeg både hendes opmærksomhed og støtte, men blev mødt med bidende bemærkninger og ligegyldighed.
I hendes familie er det nærmest skik, at en mand skal rette ind efter konens forældre, især svigermor. Hendes forældre talte ofte hårdt og hånligt til mig, og min kone tog aldrig mit parti eller gav mig nogen støtte. Tværtimod holdt hun altid med sine forældre og påstod, de skulle lære mig, hvad det vil sige at være en del af deres familie, og kritiserede mig for selv de mindste ting. Når jeg forsøgte at sige fra, blev situationen bare værre.
En episode stod dog særligt klart: Min svigermor blev fysisk overfor mig og låste mig inde i kælderen i tre dage. Hendes fjendtlighed og mangel på venlighed kender ingen grænser. Svigerfar var heller ikke bedre, han kritiserede mig dagligt uden nogen reel grund. Jeg gik konstant rundt med en skyldfølelse og forstod ikke, hvad jeg havde gjort galt.
Den seneste tid har jeg tænkt meget over skilsmisse. Jeg orker simpelthen ikke at leve videre med frygten for deres dømmende og kontrollerende adfærd. Jeg drømte om at blive gift og få en kærlig og respektfuld familie, hvor forståelse og støtte blev sat højt. I stedet ender ethvert møde med hendes familie i et voldsomt skænderi, og jeg nægter længere at finde mig i deres fornærmelser i stilhed.
Jeg har bedt til, at min kone ville ændre sig at jeg igen kunne se den omsorgsfulde kvinde, jeg forelskede mig i, før vi blev gift. Men jeg kan ikke længere holde ud at opleve hendes families opførsel, og jeg holder fast i, at gensidig respekt og forståelse er afgørende i en familie.
For to måneder siden sagde jeg til min kone, at jeg ville flytte ud og bo for mig selv, men hun nægtede, hvilket udløste endnu et skænderi. Alligevel valgte jeg at forlade hende. Min svigermor begyndte straks at sprede rygter om, at min kone havde smidt mig ud, fordi jeg angiveligt ikke kunne finde ud af at opføre mig ordentligt.
I går kontaktede min kone mig og bad mig komme hjem igen. Måske har hun indset sine fejl. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre nu, eller hvordan jeg skal forholde mig til situationen. Jeg står splittet mellem håbet om, at noget kan ændre sig, og ønsket om at undslippe et miljø, der kun har gjort mig ondt.
Hvis jeg har lært én ting, så er det, at et ægteskab kun kan fungere, hvis begge parter yder deres. Ingen fortjener at blive behandlet respektløst heller ikke af den familie, de engang troede, de skulle elske.
