Min mand havde engang en elskerinde. Det bekymrede mig slet ikke, og relationen mellem dem rørte mig ikke. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg mødtes med denne kvinde. Jeg blev ikke vred på hende, for jeg syntes, det ville være tåbeligt at skændes over min mand.
Vi fik en rigtig god snak sammen. Det viste sig hurtigt, at elskerinden faktisk var en varm og fornuftig kvinde. Efter vi havde talt en stund, følte jeg næsten, vi havde kendt hinanden i årevis. Vi nåede endda at udveksle små gaver med hinanden.
Senere besluttede min mand og hans elskerinde sig for, at de ville holde en bryllupsceremoni. Naturligvis ikke et rigtigt bryllup. Jeg tog det ikke nær så tungt, og vi begyndte at forberede det sammen. Jeg hjalp elskerinden med at vælge en smuk brudekjole, og hun vejledte mig om, hvilken selskabskjole jeg burde have på. Vi besluttede, at det hele skulle foregå hjemme hos os. Jeg var selv vidne til deres ceremoni. Alt var meget levende det eneste, der manglede, var rådhusets papirarbejde.
På selve bryllupsdagen vågnede vi tidligt, gjorde de sidste forberedelser, og begyndte at klæde os på. Jeg hjalp min nye veninde med brudekjolen, og sammen gik vi mod stuen, hvor festlighederne skulle holdes. Vi lovede hinanden, at vi altid ville være hinandens veninder. Derefter udvekslede hun og min mand løfter og satte ringe på hinandens fingre. De kyssede hinanden inderligt som afslutning.
Den første nat efter det uofficielle bryllup sov de i vores hus. Da min mand var faldet i søvn, kom hans elskerinde ned i mit køkken. Vi sad sammen længe og talte om stort og småt snakken flød let, og vi fandt ud af, at vi havde meget til fælles.
Aldrig har jeg følt mig ydmyget af denne mærkelige situation. Jeg tør endda sige, at jeg har været lykkelig. For i stedet for at være jaloux fik jeg en nær veninde. Hun og jeg begyndte at snakke meget sammen og ses ofte vi tager på indkøb, i Frederiksberg Have eller ud at svømme. Jeg tror faktisk, at mit venskab med elskerinden betyder mere for mig end noget forhold til en mand nogensinde kunne.
Hvad tænker I mon om sådan et venskab?
