Min mand og jeg havde efterhånden affundet os med tanken om, at vi aldrig ville få børn. Men ti år efter vores bryllup skete det utænkelige jeg blev gravid helt uventet.
Min svigermor kunne dog ikke lade være med at gøre nar af mig, især når vi var sammen med min familie. Hun sagde ofte: Jeg får nok aldrig børnebørn fra min søn, det er jo umuligt med sådan en svigerdatter. Hun havde allerede et barnebarn hendes ældste søns datter. Jeg hadede at høre hendes spydigheder, men jeg blev nødt til at finde mig i det, gang på gang.
Jeg elsker min mand, og han elsker mig han har altid været min støtte gennem alle bekymringerne, de mange lægebesøg, hans uro og mine tårer på hovedpuden. Til sidst blev vi belønnet jeg ventede mig!
Svigermors barnebarn, altså niece til min mand, havde født en lille pige sidste år, og jeg fik en dreng for fire måneder siden. Selvom lægerne aldrig havde kunnet finde nogen forklaring på, hvorfor vi ikke kunne få børn, havde vi nærmest mistet troen på, at det en dag skulle lykkes os. Men pludselig fik vi et barn sendt fra himlen. Min egen mormor reagerede også mærkeligt efter at både oldebarnet og mit barn kom til verden.
Den søn, hun havde ventet så længe på min mand interesserede hende ikke særligt, men hendes oldebarn forgudede hun.
Når hele familien samles, handler alle samtalerne kun om oldebarnet: hvor hurtigt hun vokser, hvad hun nu kan sige, hvor mange tænder hun har fået Men min søn bliver der knap nok talt om, som om han på en eller anden måde ikke levede op til hendes forventninger. Hun har nærmest glemt ham siden hans første dag.
Jeg kan næsten ikke forstå min svigermors opførsel i ti år kritiserede og ydmygede hun mig, fordi jeg ikke passede ind i familiens traditioner. Ifølge hende var det en selvfølge, at alle kvinder i familien let fik børn. Men da det endelig skete for os, nægtede hun endda at tage sit barnebarn i armene! I stedet forkæler hun sit elskede oldebarn med dyre kjoler, legetøj og smykker af guld alt sammen købt for hendes mange sparede kroner.
