Kære dagbog,
Mine forældre har aldrig givet mig den støtte, jeg virkelig havde brug for, men mine venner har været der for mig i alt, hvad jeg har været igennem. Selvom man ofte hører, at familien er der for evigt, har det ikke været sandt for mig. Mine venner har i stedet stået ved min side, heppet på mig og hjulpet mig, når jeg havde mest brug for det.
Vores venskab startede i folkeskolen, hvor en flok drenge og piger blev tætte. Da jeg fortalte, hvor meget jeg drømte om at gå til tegning, nægtede mine forældre at betale for undervisningen. Men mine venner trådte til uden at tøve. De kom med blyanter, blokke og farver fra deres egne gemmer, og Adam fik endda sin storesøster hun er designer til at lære mig lidt om skitser og farver, helt gratis.
Da studentereksamen nærmede sig, var mine forældre ikke synderligt begejstrede. De ville ikke bruge penge på hverken fest eller forberedelser. Så gik mine venner sammen og fik deltidsjobs for at skrabe penge sammen til arrangementet de hjalp mig med at sy kjole, lægge makeup og sætte hår.
Senere, da jeg besluttede mig for at skifte universitet fra Aarhus til København, nægtede mine forældre igen at støtte mig. De gav mig et ultimatum: enten læste jeg, hvor de ville, ellers måtte jeg betale for alt selv. Heldigvis stod mine venner bag mig. Jeg flyttede ind hos dem, og de hjalp mig med mad og andre nødvendigheder, så jeg kunne lægge penge til side til mit studie.
Gennem hele mit liv har mine venner været min støtte. De har hjulpet mig med udbetalingen til min lejlighed, bakket op ved istandsættelse og taget sig af mig, når jeg har ligget syg. Imens har min familie både forældre og bror ikke løftet en finger. De taler stadig om, at familien skal være klippen i livet, men vi har ikke talt sammen i fire år, og jeg kan heller ikke se nogen grund til det. Mine venner har vist sig at være den familie, jeg aldrig fik. De står klar, når jeg har brug for det med åbne arme og gode råd.
Min familie er i dag seks personer: fire venner fra folkeskolen og to fra universitetet. Jeg er dybt taknemmelig for, at de er i mit liv.
