Hej, jeg vil lige dele en lille historie fra min tid, så du kan få et grin. Det hele startede i en lille Føtex i Aarhus, kun et par gader væk fra Mikkels hus, hvor jeg havde fået et fritidsjob ved kassen. Jeg var netop 19, ville stå på egne ben og spare lidt kroner op, så jeg tog et par ekstra vagter. Mine forældre havde virkelig stolthed i øjnene de så mig studere og arbejde på samme tid, så jeg kunne købe nye headphones eller lægge penge til en tur til Skagen. Mikkel roste også min deltidsstilling, selvom han selv stadig var på studierne og ikke tjente noget.
Vi begyndte at hænge ud, og det gik langsomt fra at være bare kolleger til noget mere. Mikkel bragte mig blomster, jeg gav ham chokolader, og nogle aftener blev vi ved kassen sent om natten, hvor vi snakkede, mens de sidste kunder smuttede. Det føltes som om vi var de eneste i butikken, og vi udnyttede den stille tid til at drømme om fremtiden.
Men så gik det galt efter kun to uger. Mikkels mor, Kirsten, kom ind i butikken med sin søn, helt uden at lægge mærke til, at Mikkel blinkede til mig og vi delte et grin. Da de nåede kassen, gik den i stå, og en kunde begyndte at klage højt. Hun sagde, at hun havde handlet der en million gange og nu var hun fanget af mig, som om jeg prøvede at snyde hende for penge. Kirsten råbte så højt, at hele butikken hørte: Se, Mikkel, du skal virkelig lære dig at læse, så du aldrig står her og mumler om en kasse, der hakker! Det var så pinligt, for nu stod jeg der med min kærestes mor, og folk i køen gik rundt og hviskede. Jeg følte mig helt flad som en kold øl på en sommerdag.
Mikkel bad mig om at tilgive sin mor, sagde hun bare havde haft en dårlig dag. Jeg kunne ikke klare det, så jeg sagde farvel til ham, sagde op fra jobbet og fandt hurtigt et arbejde i udlandet lidt mindre løn, men flere timer og ingen Kirsten, der gik rundt og kritiserede mig. Sådan er det, når man som studerende ikke har så mange valg: man må tage, hvad man kan få, også selvom det betyder at stå i kassen med en studerende titel. Jeg har lært, at selv med en universitetsgrad kan man ende som kassedame, men det er en del af livet, og man skal bare tage det med et smil.
