Hej, jeg vil lige fortælle dig om historien om Camilla og Rasmus de blev gift for et år siden. Begge deres forældre gik virkelig amok og arrangerede en imponerende bryllupsfest. Camilla og Rasmus er enebørn, så familierne ville bare have det hele til at være lidt ekstra, du ved det mest eksklusive København kunne tilbyde. De havde egentlig foreslået, at de bare ville samle vennerne til noget grill i parken dagen efter, men det var totalt utænkeligt for deres mødre. Mødrene drømte om en klassisk bryllupsdag, hvid kjole og hestekaret hele pakken.
Så Camilla og Rasmus måtte bare gå med på det store bal, og de kastede sig ud i forberedelserne der var helt vildt meget at gøre: negle, makeup, kjolejagt, suits, og alle de små detaljer. Forældrene sagde, at de ville betale for det hele, bortset fra brudekjolen og gommens jakkesæt. De bookede byens fineste restaurant, fandt den smukkeste buket, og brudgommens mors veninde, som kunne bage, havde påtaget sig bryllupskagen hun har nærmest været Konditor i Aarhus hele livet.
Forældrene lavede en meget nøje gæsteliste, de ville invitere alle slægtninge, selv dem de næsten aldrig ser. De sagde, at de fleste af dem har det okay økonomisk, så måske ville de give fine gaver og så kunne parret få råd til en bil eller spare op til en lejlighed, hvis de fik nok penge. Efter lidt diskussion endte det dog med at droppe de allermest fjerne slægtninge, og nogle af dem kom med undskyldninger og meldte afbud. Til sidst blev gæstelisten mest venner som de unge selv havde ønsket.
På bryllupsdagen var vejret magisk, selvom der var blevet lovet regn tidligt om morgenen. Camilla så fantastisk ud i sin silkekjole med blonder, og Rasmus var helt opslugt han kunne slet ikke tage øjnene fra hende. Dagen var bare fyldt med glæde og grin. Fotografen knipsede løs, og folk glædede sig til at komme til fest på restauranten.
Efter billederne kørte de til restauranten i en snedhvid hestevogn, champagne flød, og folk gav gaver mest konvolutter med danske kroner, som parret havde ønsket. Men nogle ældre gæster kunne slet ikke lade være og gav tæpper, sengelinned og tallerkener. Kagen var tre etager, overdådig pyntet med fine blonder, beige blomster og perler folk var virkelig imponerede. Det hele var virkelig stilet. Først tidligt om morgenen begyndte gæsterne at gå hjem, og parret gik op på deres værelse på hotellet.
Næste dag, da de kom hjem til Camillas forældre, fortalte hendes mor, at et af plicene var tomt. Det var givet af Camillas gode veninde, Signe. Det var let at regne ud for i modsætning til de andre var det ikke signeret. Camilla blev virkelig skuffet.
Det blev værre af, at Signe før brylluppet havde pralet med, at det nu var kutyme at give mindst et par tusinde kroner til brudeparret, og hun havde lovet at støtte Camilla.
Under et år senere skulle Signe så selv giftes og inviterede Camilla og Rasmus til sit bryllup. Hun sagde med det samme, at hun ønskede sig penge, fordi de håbede at få dækket det meste af bryllupsudgifterne. Parret stod der og tænkte hvad gør vi? Camilla foreslog, at de skulle give et tomt plic, ligesom Signe havde gjort. Rasmus syntes, de skulle give ekstra mange penge, så Signe rigtig kunne føle sig pinlig over sin tidligere gestus. Og Camillas mor mente, at de bare skulle give det mindst mulige beløb så siger de ikke noget, og så er der heller ikke noget hævn eller drama.
Nu nærmer Signes bryllupsdag sig, og Camilla har stadig ikke helt besluttet sig for, hvad hun skal gøre.
