1. januar, København
Jeg har altid haft et særligt bånd til min svigermor, Jytte. Jeg har været gift i 17 år med min mand, og vi har to sønner sammen. Sidst på året opdagede jeg, at jeg ventede barn igen, for tredje gang. Jeg ville rigtig gerne fortælle det til Jytte på hendes fødselsdag, som traditionen tro er den 1. januar, men jeg var plaget af bekymringer.
Vores familie bor i en lille lejlighed med kun to værelser, og det er knap nok plads til os fire allerede. Derudover var jeg blevet 38 år, hvilket føles som sent at blive gravid især med de danske tanker om alder og fødsler. Jeg frygtede lidt, at Jytte ville dømme mig eller måske synes, det var en dårlig idé.
Men på hendes fødselsdag samlede jeg mod til mig.
Da vi kom hjem til Jytte, trak hun mig hurtigt ud i køkkenet for at hjælpe. Hun har altid været klog og opmærksom, og det var som om hun kunne se det på mig med det samme. Jeg behøvede ikke engang sige noget hun spottede med det samme, hvad der skete.
Det overraskede mig virkelig, men det var hendes reaktion, der både rørte og forbavsede mig mest. Hun blev henrykt og da jeg fortalte om graviditeten, indrømmede hun, at hun havde håbet på en lille pige til familien.
Med Jyttes varme velsignelse blev jeg mor til en datter denne sommer. For tredje gang blev hun verdens bedste og mest hjælpsomme mormor, som var der med omsorg, støtte og praktisk hjælp, hver gang vi havde brug for det. Jeg satte enormt stor pris på hende og behandlede hende nærmest som min egen mor.
Så kom vinteren, og vi fejrede igen Jyttes fødselsdag denne gang tog vi vores lille prinsesse med. Jytte havde bagt så meget kage, at det føltes som en solrig dag midt i den kolde januar, så vi gav hende et rigtigt godt ovn, hun kunne bage videre med.
Da festen var ovre og vi skulle til at tage hjem, stoppede Jytte mig pludselig. Hun bad om et øjeblik til at gøre en stor bekendtgørelse.
Hun sagde, at hun var så taknemmelig for sine børnebørn og for den lille pige, og nu ville hun gerne give os noget tilbage. Derfor foreslog hun at flytte ind hos os og som tak ville hun lade os få hendes toværelses lejlighed i København. Jeg blev helt målløs. Endnu engang blev jeg mindet om, hvor heldig jeg er med sådan en svigermor klog, hjertelig, venlig og nærmest som en veninde, hvilket er sjældent i livet.
Vi fortsætter med at leve lykkeligt og i stor harmoni. Jeg beundrer Jytte, og jeg håber, jeg en dag kan lære den livsvisdom hun har givet mig.
