Min svigermor har besluttet sig for at flytte ind i min lejlighed og overlade sin egen til min datter.
Min mand, Anders, er vokset op i en stor familie. Min svigermor, Birthe, fik flere børn indtil hun fik sin yngste datter. En mærkelig strategi, men det er ikke min sag at dømme. Familietraditioner er svære at ændre.
Da jeg giftede mig med Anders, troede jeg, jeg havde vundet i lotteriet. Han virkede ansvarsfuld, modig og stærk. Han forstod hvad familie betød, men kunne aldrig give helt slip på sin mor eller lillesøster. Min svigermor holdt ikke specielt af sine sønner, men datterens ve og vel kom altid først.
Freja var kun 10 år, da vi mødtes første gang. Dengang tænkte jeg ikke over det, men efter fem år begyndte det at genere mig. Hun gad ikke gå i skole, kom i dårligt selskab, og det hele røg tilbage på Anders, min mand. Min svigerinde kunne ringe midt om natten og forlange at han skulle ordne hendes problemer.
Jeg håbede, at Freja ville vokse op, blive gift og dermed forsvinde ud af vores hverdag. Men sådan gik det ikke! Da hun besluttede sig for at gifte sig, forlangte Birthe, at alle brødrene skulle hjælpe til økonomisk med brylluppet, for selv havde hun ikke penge. Den kommende mand tjente heller ikke meget, så de unge måtte flytte ind hos Birthe.
Først ét barn, så endnu et Birthe opdagede hurtigt, at det ikke kunne gå i længden at bo så mange sammen. Så fandt hun på den geniale løsning hun flytter ind hos os, og Freja får hendes lejlighed. Problemet er bare, at jeg har købt vores lejlighed for mine egne penge, og Anders har ikke bidraget med en eneste krone. Det værste er, at han ovenikøbet er tilfreds med situationen og siger: Min mor vil jo bare hjælpe dig.
Vi har kun en toværelses lejlighed. Jeg ønsker ikke at give afkald på min komfort og mit privatliv bare fordi svigermor mener, vi bør tage hende ind, fordi Anders er den ældste søn og dermed ansvarlig for forældrenes velbefindende.
Jeg elsker min mand, skilsmisse er ikke vejen frem. Men hvordan får jeg ham til at forstå det? Hvordan forklarer jeg, at det føles som et mareridt at bo sammen med hans mor? Måske kan nogen give et godt dansk råd?
