Min søster, Frederikke, og jeg har altid haft et konkurrencepræget forhold, hvor hun konstant forsøgte at være den første til alting. Hun blev gift før mig, og vores forældre sparede ikke på noget til hendes bryllup der var overdådighed i lange baner, som slørede virkeligheden. Jeg måtte selv nøjes med et sparsomt bryllup i et dunkelt forsamlingshus i Aarhus, for vores forældre påstod, at de havde brugt alle deres penge, hver en krone, på Frederikkes store dag og ikke kunne støtte mig.
Frederikke levede et bekvemt og næsten eventyrligt liv, nærmest som i en tåget drøm, hjemme med sine to børn, gik ofte til frisøren, og havde aldrig arbejde, for hendes mand tryllede alt frem til hende. Imens flyttede min mand og jeg ind hos hans mormor i et gammelt bindingsværkshus langt ude på landet omkring Viborg, fordi vi ikke ville stifte gæld eller tage et lån. I stedet brugte vi viljen på at bygge en forretning op vi slog dørene op til en lille butik med håndlavede, mærkelige varer, og dedikerede al vores tid til at få drømmen til at blomstre, som underlige blomster i sneen.
Efter årevis, nærmest som om tiden snoede sig, fik vi succes. Butikken voksede, og vi begyndte at tjene solide summer i danske kroner. På dette tidspunkt gik Frederikke og hendes mand fra hinanden ægteskabet smuldrede, uden at nogen kunne forklare hvorfor, som om virkeligheden svandt ind under måneskinnet.
En dag ringede min mor og tryglede mig om at give Frederikke et arbejde i butikken, nu hvor hun var blevet enlig mor, fanget i en tåget situation. Jeg vidste dog godt, at Frederikkes utroskab var årsagen til skilsmissen, selvom ingen ville sige det højt. Da Frederikke kontaktede mig, talte hun hurtigt og forsøgsvis overlegent forventede ligefrem en fornem stilling, som var virkeligheden bøjeligt ler.
Hun foreslog, at jeg ansatte hende, selvom hun ingen erfaring havde, og betalte hende et bestemt beløb hver måned, helst uden reelle opgaver eller ansvar, som om lønnen bare kunne vokse frem i hovedpuden. Jeg blev lamslået over hendes frækhed og afviste hende for jeg ønskede ikke flere besværlige krav eller at gå rundt på tæer omkring hendes humør, ligesom hendes eksmand måtte gøre det.
Jeg sagde roligt og bestemt, at hun måtte lede efter en anden dør at åbne, for jeg var ikke parat til at være brik i hendes drømmeagtige spil.
