Min søn og jeg ser afdøde mennesker. Gennem årene er der sket så mange paranormale ting for os. Jeg har set engle, også dæmoner, og flere gange er Den Hvide Dame dukket op i mine drømme. Jeg er ikke tilhænger af hende, det har jeg aldrig været.
Min søn ser også spøgelser. Nogle gange, når han sover, fortæller han, at han tager til himlen og ser Gud og Jesus. Han beskriver alt i detaljer, som om han virkelig har været der. Vi har oplevet så meget, at folk ikke tror på os længere. De siger, vi opfinder det eller overdriver. Men det gør vi ikke. Uanset hvor vi er, hjemme eller på gaden, hører eller ser vi altid noget.
Det er, som om vi er synske eller noget i den stil, men jeg accepterer det ikke. Jeg vil ikke have denne gave. Engang fortalte en kvinde, der lignede en klog kone, mig om det. Hun sagde, at jeg havde en stærk gave og kunne udvikle den, hvis jeg ville. Men jeg vil ikke. Det skræmmer mig. Måske vil min søn en dag acceptere det. Han er ikke bange for dem. Når han ser ånder, taler han til dem og følger efter dem.
Jeg gør ikke. Jeg siger bare, at jeg ikke kan hjælpe dem, og at de skal lade mig være. Men så bliver de stående… der, ved døren til mit soveværelse, og stirrer på mig om natten. Nogen gange bliver de i dagevis. Andre gange forsvinder de på få minutter. Men de kommer altid tilbage.
Og jeg vil bare gerne sove i fred…
