Min niece, Sidsel Larsen, ønsker et klapvogn i gave, men da hun nægter, bringer hun familien i konflikt med mig.
Børn vokser hurtigt, og jeg får ikke øje på, at min lille dreng allerede tramper og løber for at møde sin far. Vi stræber efter at købe det bedste til vores førstefødte, selvom det ofte går ud over vores egne ønsker.
Vi køber et dyrt, kompakt klapvogn, der passer i bilen. Det tjener os trofast, og vi bruger det omhyggeligt, fordi vi oprindeligt planlægger at sælge det videre.
Kort efter, da min søn er vokset ud af det, lægger vi klapvognen ud til salg på en af de danske handelsportaler. Min mand, Mikkel Jensen, foreslår at sænke prisen med 30% af den oprindelige sum, men jeg forstår, at tiderne er stramme, og folk har knappe penge. Jeg beslutter mig for at sælge til halv pris så går det hurtigere, og vi gør en god gerning.
Timer efter at annoncen er lagt, får jeg et opkald fra en sød pige, der tilbyder at mødes og se klapvognet i person. Jeg accepterer, og en halv time senere ringer det på døren.
Når jeg åbner døren, fryser jeg af overraskelse: På dørtrinnet står Sidsel, som vi ikke har haft kontakt med i to år, fordi vi tidligere har skændtes om drenge. Jeg bliver glad for at se hende; jeg har længe ledt efter en undskyldning for at genoplive vores forhold.
Ved en kop sort te fortæller hun, at hun og hendes kæreste har fået en lille dreng og at de ikke tjener meget.
Efter en åben samtale ser vi på klapvognet, og det falder i Sidsels smag. Jeg tilbyder hende at give hende det billigere end den annoncerede pris.
Dagen efter forbereder jeg mig med glæde på gæsternes ankomst og laver et lækkert aftensmad. Vi samles som familie, genopfrisker gamle minder og nyder genforeningen.
Når tidspunktet for handlen kommer, siger Sidsel, som tydeligt fornemmer min villighed til at imødekomme hende, at det ville være dejligt, hvis jeg gav hende et klapvogn i fødselsdagsgave.
Jeg er ikke parat til at give så dyr en gave og siger det direkte.
Hun bliver meget såret, kalder mig nærig og stormer ud af lejligheden. Derefter fortæller hun sin familie, at hun er ked af situationen på grund af barnet, og de bakker hende op, hvilket fører til, at vi også mister kontakten til hendes familie.
Det får mig til at indse, at man ikke kan være til gavn for alle, og jeg beslutter mig for aldrig at lave forretninger med slægtninge igen.
