Tirsdag, 22. marts
I går aftes gik jeg op til min nabo Finn for at låne en boremaskine. Han åbnede døren iført afslappede bukser og T-shirt:
Kom bare ind, jeg var lige blevet færdig med aftensmaden.
Jeg trådte ind. Hans lejlighed var ryddelig, og køkkenet duftede af stegt kylling. På bordet stod hans bærbare og et glas rødvin.
Finn er 51. Skilt i tolv år og bor alene. Han arbejder som ingeniør med en ganske pæn løn 35.000 kroner om måneden.
Vi har kendt hinanden i fem år, siden jeg flyttede ind i opgangen. Aldrig virkelig aldrig har jeg set ham med en kvinde. Ikke engang til fest eller middag.
Han gav mig boremaskinen, hældte whisky op:
Bliv lidt, nu du er kommet forbi. Det er længe siden, vi rigtigt har talt.
Vi satte os i køkkenet. Stemningen var afslappet, vi drak hver vores glas.
Så kom jeg til at spørge:
Finn, hvorfor er du egentlig alene? Søger du ikke nogen?
Han smilede skævt:
Jeg gør det ikke intentionelt. Ved du hvad, Mads, jeg har boet alene i tolv år nu og fundet ud af, at det faktisk passer mig bedst.
Hvordan det?
Han fyldte glassene igen og lænede sig tilbage:
Seks grunde. Jeg har virkelig erfaret dem på den hårde måde.
Første grund Risikoen for at miste alt ved skilsmisse
Finn begyndte:
Jeg blev skilt for tolv år siden. Var gift i atten år med Gitte. Vi har en datter, hun er 28 og bor for sig selv.
Han tog en tår:
Vi blev skilt, fordi hun var utro. Jeg opdagede det ved et tilfælde. Gav mig til at søge skilsmisse.
Og så?
Dommeren delte ejerlejligheden lige over. Selvom jeg havde betalt det meste af lånet. Vi måtte sælge, delte pengene, og jeg købte denne etværelses.
Han kiggede på mig:
Jeg mistede halvdelen af det, jeg havde sparet op, fordi hun var utro. Og det er efter loven. Forstår du? Jeg arbejde, betalte, hun var samtidigt sammen med en anden og hun fik halvdelen.
Ja, det er jo skilsmisse
Præcis. Giv mig én god grund til at løbe samme risiko igen? Lad os sige jeg møder en kvinde, vi flytter sammen, gifter os, køber bil, ting og sager. Så får hun nok og så står jeg der igen. Hvorfor tage den risiko?
Jeg sagde ikke noget. Han fortsatte.
Anden grund Mangel på støtte til mandens drømme
Mads, jeg har en drøm. Jeg vil købe en gammel Nimbus-motorcykel, renovere den og køre den om søndagen.
Det lyder sejt.
Ja. Jeg har sparet op længe. Om et halvt år har jeg råd. Jeg vil købe én fra 1970erne og renovere den selv.
Han skyllede whisky ned med vand:
Da jeg var gift, havde jeg også drømme. Ville lære at spille guitar. Købte guitar, meldte mig på kursus. Gitte sagde: Hvorfor dog det? Du er jo ikke Kim Larsen. Så jeg droppede det. Ville tage på kanotur i Sverige, men hun: Er du vanvittig? Vi har huslån, og du vil lege dreng. Så kom jeg aldrig af sted.
Han kiggede ud af vinduet:
Kvinder støtter sjældent en mands drømme. De synes, det er pjattet. Nu bor jeg alene og gør det, jeg vil. Snart har jeg min motorcykel, og ingen kalder mig åndssvag.
Tredje grund Kvinders høje forventninger
Finn fortsatte:
For tre år siden prøvede jeg datingsites. Oprettede profil, ærlig alder, job, løn, fritidsinteresser.
Hvordan gik det?
Skrev lidt med forskellige. Én, Lene, 46, receptionist. Hun skrev: Du virker spændende, men jeg søger en, der tjener mindst 50.000 om måneden.
Han grinede tørt:
Jeg spurgte, hvad hun selv tjente. Hun blev fornærmet og blokerede mig.
Seriøst?
Helt ærligt. Mads, mange kvinder i dag tror, de skal have en mand med kæmpe løn, bil og ejerlejlighed. Selv tjener de halvdelen og bor til leje, men forventer prinsen på den hvide hest, selv om de kun tilbyder god energi.
Han tømte glasset:
35.000 om måneden. Egen lejlighed. Bil. Alligevel føler jeg, at jeg er en taber fordi jeg ikke er direktør. Hvorfor spille min tid på nogen, der ikke værdsætter mig?
Fjerde grund Klarer sig selv med husholdningen
Jeg spurgte:
Savner du aldrig det med at have nogen omkring dig, hyggelige middage, hjemlighed?
Finn lo højt:
Kig omkring dig, Mads. Her er ordentligt, ikke? Jeg gør rent hver søndag en time. Jeg laver mad selv. I dag: kylling og grøntsager tog mig en halv time. Tøj? Vaskemaskinen klarer det meste.
Han pegede rundt:
Jeg behøver ikke en kvinde til at tage sig af hjemmet. Jeg kan selv. Mange kvinder kan faktisk ikke engang lave mad mere de bestiller Take Away eller spiser færdigretter.
Der findes da stadig gode husmødre
Jo, de er bare sjældne. Og hvis jeg skal forsørge en, så vil jeg hellere lave det hele selv.
Femte grund Frygt for manipulation og løgne
Finn hældte mere op.
Efter skilsmissen datede jeg to kvinder. Det blev hurtigt noget rod.
Hvordan da?
Den første, Mette, sagde hun var skilt. Vi så hinanden en måned. Pludselig opdagede jeg, hun stadig var gift. Hun ledte bare efter en anden, da hendes mand ikke tjente nok.
Han tog endnu en slurk:
Den næste, Anne, sagde hun ingen børn havde. To måneder senere fandt jeg ud af, at hun havde to, hun bare ikke nævnte.
Det er da vildt
Præcis. Jeg blev træt af løgne. Kvinder lyver let for at fange opmærksomhed og bagefter forstår de ikke, vi ikke stoler på dem.
Sjette grund Mænd bliver straffet for initiativ
Finn lænede sig tilbage:
Sidste år prøvede jeg at tage initiativ. I Arnold Busck. En kvinde omkring de 45 stod med en klassiker i hånden. Jeg sagde: God eftermiddag. Må jeg anbefale en god bog? Hun så på mig som en galning: Det klarer jeg selv, tak. Så vendte hun sig bare om og gik.
Han trak på skuldrene:
Som mand bliver du stemplet som underlig bare for at vise interesse. Hvis du skriver på sociale medier, bliver du kaldt stalker. Hvis du inviterer på kaffe, tror de, du er ude på penge.
Men, Finn, ikke alle er sådan
Nej, men mange er. Jeg gider ikke flere afvisninger. Vil kvinder mig, må de komme til mig først. Jeg lader være med at tage første skridt gider ikke ydmyge mig mere.
Refleksion
Finn tømte sit glas. Han så alvorligt på mig:
Mads, jeg siger ikke, alle kvinder er dårlige. Der findes gode, men det føles som at lede efter et firkløver på ti fodboldbaner. Risikoen for at miste penge, nerver og tid er alt for stor.
Han rejste sig:
51 år. Godt job. Egen lejlighed, bil, fritidsinteresser, venner. Jeg trives sådan her hvorfor risikere alt for forhold, der sikkert ender med skilsmisse og tom bankkonto?
Jeg gik hjem. I sengen lå jeg længe og tænkte.
Jeg er 49. Gift i 23 år. Det går ganske fint hjemme hos os. Men var jeg alene ville jeg gøre som Finn?
Måske.
Er Finn klog, fordi han undgår forhold og tab, eller bare bange for livet? Overdriver vi økonomisk ruin ved skilsmisse, eller er det virkelighed? Er det rimeligt at sige fra som 50-årig, fordi fejl kan koste alt eller er det frygt?
Er det rigtigt, at kvinder ikke støtter mænds drømme eller vælger vi bare de forkerte?
