Min mor vil give lejligheden og pengene, som min far efterlod til mig, videre til sin egen søn!

Mine forældre boede kun sammen i ganske kort tid. Da jeg var fire år gammel, forlod min far hjemmet og kom aldrig tilbage. En ulykke Tilbage efterlod han dog nogle få billeder fra min barndom, hvor vi var sammen, og en betragtelig sum penge i banken, sat ind på mit navn en opsparing, der voksede år for år.
Et par år senere giftede min mor sig igen og fik min lillebror. Det var, som om jeg pludselig blev forvandlet til både stuepige for min stedfar og mor, og samtidig barnepige for min lillebror.
Når jeg så min mor tage sig af min lillebror, skar det i hjertet. Hun elskede ham, det kunne jeg tydeligt mærke. Hun kyssede ham godnat, holdt ham tæt indtil sig, læste eventyr for ham og købte ham det nyeste legetøj og smart tøj.
Min stedfar forgudede selvfølgelig også sin egen søn. Men mig jeg var der bare. Uden kærlighed fra nogle af dem. Det blev endda værre med tiden, da deres skænderier tog til, stedfar begyndte at drikke, og skænderierne forvandlede sig ofte til hårdhændethed. Jeg var altid den, det gik mest ud over. For dem var jeg bare til besvær. Efter nogle år gik de fra hinanden.
Efter gymnasiet flyttede jeg til Aarhus for at læse på universitetet og lod min mor og lillebror blive i lejligheden, som tilhørte min afdøde far. Jeg var sjældent hjemme jeg arbejdede også ved siden af studiet for at klare mig.
Da jeg endelig besøgte lejligheden efter lang tid, stod hele mit barndomshjem på den anden ende. Fremmede unge, som jeg ikke kendte, boede nu der. Min mor sov på sofaen i køkkenet, og fremmede fyldte stuerne det var min brors venner. Jeg besluttede at take en snak, men tingene gik kun fra slemt til værre. Tidligt næste morgen blev jeg vækket og tvunget med i Danske Bank for at hæve min fars opsparede penge, for min lillebror havde forlist et enormt beløb på kortspil.
Det var, som om jeg igen var den lille pige, bliver kommanderet rundt uden ret eller respekt.
Det absurde var, at jeg var kommet hjem for at fortælle dem den gode nyhed om, at jeg var gravid, i håb om at familien kunne samles omkring noget smukt. Men det gik altså ikke sådan. Jeg sagde til dem, at de skulle pakke deres ting, for fra i dag måtte de flytte ud til vores mormor på landet. Lejligheden var min, og jeg ville ikke længere finde mig i deres opførsel.
Min mor og bror fniste hånligt ad mig hvilket kun bekræftede, at jeg gjorde det rette. Jeg ringede til politiet, som hjalp med at få dem ud. Derefter skiftede min forlovede og jeg låsene og planlagde at sælge lejligheden og købe et nyt hjem i Odense, så vi kunne starte forfra med vores egen familie. Jeg skiftede også bankkontonumrene min mor havde allerede prøvet at få fingrene i dem.
Jeg er sikker på, at det var det, min far ville have ønsket at jeg endelig valgte mig selv og min lykke.