Kære dagbog,
Min mor har altid stået på min stedfæders side. En dag kunne jeg ikke holde det ud længere, så jeg besluttede at sætte en stopper for det hele.
Længe levede jeg sammen med min mor og min lille søster, Liva. Min bedstemor, der bor i nærheden i Hillerød, kom ofte på besøg. Jeg kan ikke huske min far overhovedet, men min søsters far husker jeg tydeligt.
I starten behandlede han mig rimeligt, men da jeg kom ind i billedet, så glemte både han og mor min eksistens. Min stedfar hævede ofte sin hånd mod mig. Jeg græd i stilhed, men turde ikke fortælle min mor, indtil hun en dag så med egne øjne, hvordan han slog mig.
Det udløste en voldsom konflikt mellem min mor og ham, og han forsvandt for altid fra vores liv. Siden da boede vi tre sammen og var glade. Bedstemoderen passede ofte på Liva. Da jeg fik min studentereksamen, besluttede jeg at studere i København, selvom jeg egentlig havde drømt om at tage til udlandet. Jeg kunne ikke forlade familien.
En dag foreslog min mor, at vi skulle sælge begge vores lejligheder den vi boede i og den, bedstemoderen ejede og i stedet købe en treværelseslejlighed i samme bygning. Så kunne vi bo sammen og have plads til alle. Vi gik med på det, og vi flyttede ind i den nye lejlighed. Jeg fik mit eget værelse, Liva boede hos bedstemoderen, og mor indrettede det tredje værelse. Alle var glade.
Her lærte mor også naboen, en ældre herre fra Vesterbro, som var enke, at kende. Fra det øjeblik begyndte han at give hende opmærksomhed, og hun blomstrede.
Senere bragte mor min onkel Jens hjem til os. Han besluttede at udleje sin egen lejlighed. Alt syntes at gå godt, indtil han begyndte at fornærme os. Især mig udviste han sin foragt. Vi kom ofte i konflikt, men mor stod altid på hans side.
Det gjorde mig ubehagelig. Så jeg besluttede at flytte til Århus for at studere. Mor havde intet imod det. Jeg så lettelsen i hendes ansigt, fordi hun ikke længere skulle vælge mellem mig og onkel Jens. Men jeg følte mig stadig ikke bedre. Hvordan kan man bytte sit eget barn ud med en anden mand?
Livet har lært mig, at loyalitet ikke skal vægtes efter, hvem der har mest magt i huset. Jeg må stå ved mine egne værdier, selv når de betyder at gå imod dem, jeg elsker.
