Min kommende bryllup, som finder sted om få dage, er blevet overskygget af min mors urimelige krav og luner. Hun insisterer på, at jeg inviterer min far, men kun uden hans nye kone, som hun ikke kan udstå. Selvom mine forældre har været skilt i mange år, har min far fundet lykken igen og giftet sig på ny, men min mor bærer stadig nag. Grunden til deres skilsmisse var faktisk min fars nye kone, Birgitte. Hun mente sikkert, at min far kun blev hos min mor på grund af mig, så hun opsøgte min mor og sagde: Han elsker dig ikke, han bliver kun hos dig for datterens skyld. Hold op med at ydmyge dig selv og lad ham gå.
I et anfald af vrede smed min mor min far på porten den dag. På et tidspunkt forbød hun mig endda at have kontakt med ham, men jeg kunne ikke holde ud at være væk fra ham og hans nye familie. Min far og Birgitte fik en søn sammen, min lillebror, og jeg besøgte dem ofte for at lege med ham. Nu er min lillebror ti år gammel. Da jeg fortalte min far om mit forestående bryllup, ville han gerne give mig en gave af de helt store en lejlighed i det kvarter, jeg selv havde valgt. Han ønskede at sikre en god start for mig og min kommende mand og skabe en tryg fremtid for os. Denne generøse gestus gjorde mig utroligt glad, men min mors opførsel har lagt en tung skygge over min glæde.
Hun nægter kategorisk at lade min far og hans kone komme til brylluppet og kalder Birgitte for en koneknuser. Hun siger, at hvis Birgitte bliver inviteret, nægter hun selv at møde op. Derudover har min mor hørt om min fars planer om at forære mig en lejlighed, og nu kalder hun mig for en forræder, fordi jeg har takket ja. Jeg står nu splittet mellem min fars kærlighed og støtte og mit eget ønske om at gøre min mor glad.
Jeg græder dagligt over denne svære situation. Min forlovede gør, hvad han kan for at tale fornuft med min mor, og prøver at forklare hende, at hendes krav er urimelige. Desværre har det bare ført til, at min mor nu også bærer nag mod ham. Jeg forstår ikke, hvorfor hun behandler mig på den måde. Selvom jeg godt ved, at min far gjorde hende ondt dengang, synes jeg, det er på tide at tilgive og komme videre, hvis man vil leve et godt liv. Det er både smertefuldt og opslidende, og jeg håber virkelig, at der kan findes en løsning, som kan give alle parter glæde og fred.
