Mor er nu blevet 73 år gammel. Hun er faktisk en ret moderne kvinde, trods alderen, og stadig meget aktiv. I fyrre år har hun levet i et lykkeligt ægteskab med min far. Vi kunne ikke ønske os en bedre opvækst, og jeg er evigt taknemmelig for at have haft så varme og trygge rammer som barn.
Mor og far elskede virkelig hinanden. Da hun var 63 år, mistede hun far og det var et chok, som hun havde svært ved at komme igennem. Vi hjalp hende så godt vi kunne og foreslog endda, at hun kunne flytte ind hos en af os, men hun sagde konstant nej. Hun sagde, at alle hendes venner var her, og hun ønskede at blive boende i den lykkelige lejlighed, hvor hun og far havde haft så mange gode år sammen.
Efterhånden som årene gik, blev sorgen mindre, og vi kunne tale om far uden at se tårer i mors øjne. Vi kunne nyde kaffebordet sammen og mindes alle de gode stunder med latter og glæde. Ja, faktisk virkede mor yngre end hun havde gjort længe.
Forleden tog min bror og jeg sammen med vores familier hen for at besøge hende. Da vi trådte ind, sagde hun fra døren, at hun havde besøg af en mand, en ven, og at vi skulle behandle ham ordentligt. Vi kiggede overrasket på hinanden tidligere havde mor sagt, at hun aldrig ville indlede noget med nogen igen.
Hun havde udtalt, at der ingen grund var til at tage vare på en mand i sin alder. Hun ville hellere være alene. Hvorfor overhovedet bruge tid på mænd nu? Og der sad så en ven med ved bordet. Som voksne ved vi jo alle, hvad venskab kan betyde og det lignede bestemt en romance. Vi var egentlig ikke begejstrede, men vi overvejede endda, om vi skulle sige noget til hende. Men i sidste ende er hun gammel nok og har oplevet meget. Det er hendes valg, hvad hun ønsker, og vi vil selvfølgelig støtte hende uanset.
Vi satte os ned og spiste. Manden hed Edvard. Han var omkring 60 år, havde kraftigt mørkt hår og et dyrt jakkesæt. Man skulle tro, han var en eller anden direktør, men han var bare pensionist. Han snakkede meget, havde mange sjove historier og vittigheder, men det irriterede os, at han aldrig sagde noget om sig selv. Spurgte vi ind, ændrede han straks emne. Vi brød os ærligt talt ikke om ham. Og det blev ikke bedre, da han ved første møde gik direkte hen til min bror og bad om penge.
Situationen blev lynhurtigt klar for os, men ikke for mor. Hun græd og bad til sidst min bror om at låne Edvard penge, hvilket han gjorde. To dage senere fik vi en besked Edvards datter havde ringet. Hun fortalte, at hendes far var svindler. Han finder ældre, ensomme kvinder som mor, forfører dem og lever af dem, indtil pengene er brugt op og så forsvinder han. På den måde har han snydt ti kvinder før hende.
Jeg sagde det straks til min bror, og han forsøgte at ringe, men Edvards telefon var slukket. Adressen, han havde opgivet, boede der andre folk på. Mor mistede både penge og sit håb. Hjertet føltes knust på hendes vegne.
