Min mor er nu 73 år gammel. Hun er en meget moderne kvinde, trods sin respektable alder, og hun holder sig altid aktiv. I fyrre år levede hun i lykkeligt ægteskab med vores far. Vi kunne ikke have bedt om bedre; det føles som et sandt privilegium at være vokset op i sådan en familie.
Far og mor elskede hinanden højt, så da mor var 63 år og far døde, kom hun knap igennem den svære tid. Vi støttede hende alt hvad vi kunne, tilbød endda at hun kunne flytte ind hos en af os, men hun nægtede igen og igen. Hun sagde, at alle hendes venner boede der, og hun ville blive boende i den samme glade lejlighed i København, hvor hun og far havde skabt deres liv sammen.
Årene gik, og sorgen blev mindre; nu kunne vi tale om far uden at tårerne straks stod i mors øjne. Vi kunne sidde omkring bordet sammen og mindes sjove og glade stunder. Mor virkede endda lidt yngre, og hun begyndte at smile mere.
Forleden kom min bror og jeg og vores familier på besøg. Mor mødte os allerede i døren og fortalte, at der var en mand hos hende, en ven, og vi skulle vise ham respekt. Det kom noget bag på os. Før havde mor sagt, at hun aldrig ville indlede et forhold med en anden.
Hvorfor skulle hun tage sig af en mand i sin alderdom? Det ville være nemmere at leve alene. Hun havde ikke brug for mænd, sagde hun. Men nu sad der en ny ven ved bordet. Vi forstod jo godt, som voksne, at der er forskel på venskab og noget mere. Det her lugtede lidt af en affære. Vi vidste ikke rigtig, om vi skulle sige noget til mor eller ej. Sandheden er, at vi ikke var glade for situationen. Omvendt er mor voksen, har oplevet meget, og det må være hendes valg, om hun vil indlede et nyt forhold. Vi besluttede os for at støtte hende uanset hvad.
Vi satte os til bordet, og manden hed Erling. Omkring 60 år, mørkt hår, flot kvalitet, og et dyrt jakkesæt. Umiddelbart lignede han en forretningsmand, men i virkeligheden var han bare pensionist. Han snakkede meget og fortalte masser af vittigheder og sjove historier. Dog irriterede det os, at han aldrig sagde noget om sig selv, og straks skiftede emne, når vi spurgte ind. For at være ærlig, kunne vi ikke rigtig lide ham. Og straks efter vi havde hilset, gik han hen til min bror og bad om penge. Det hele blev pludselig meget klart for os men ikke for mor.
Mor, med tårer i øjnene, bad min bror om at låne ham penge, og min bror gjorde det. To dage efter modtog vi en besked. Erlings datter ringede og fortalte, at hendes far var svindler. Han finder ældre, ensomme kvinder som mor, gør dem varme om hjertet og lever af dem. Når pengene slipper op, forsvinder han. Han havde allerede snydt ti kvinder, fortalte hun. Jeg ringede straks til min bror, og han forsøgte at kontakte Erling, men mobilnummeret var lukket ned. På den adresse han havde opgivet, boede der helt andre folk. Sådan mistede min bror sine penge, og min mor fik sit hjerte knust.
Når jeg ser tilbage, lærer jeg, at man skal være særligt opmærksom, når man åbner sit hjem og sit hjerte, især i alderdommen. Tryghed betyder ikke kun familie og venskaber, men også at beskytte sig selv og hinanden.
