Min mands fætter kom forbi.
Måske er jeg gammeldags, måske er det anderledes i dag, men jeg tror nu ikke, det har forandret sig så meget.
Min mor sagde aldrig til mig når du besøger familie, så tag en lille gave med det lærte hun mig ikke. Alligevel har det altid ligget naturligt for mig, som to og to er fire jeg ved egentlig ikke hvorfor, måske noget jeg har lært gennem bøger, film eller teater.
I lørdags havde vi besøg af min mands fætter. Han kom i anledning af en onkels begravelse, dog ikke fra vores side af familien.
På forhånd havde vi sagt, at selvfølgelig kunne de overnatte hos os, de skulle ikke bekymre sig om det.
Om aftenen kom de, tre personer fætteren, hans søn og svigerdatter. Jeg lavede aftensmad, stegte et helt fad med kød, lavede salater og alt det, der hører til. Vi satte os og skålede for at se hinanden igen det var længe siden sidst. Efter maden fik jeg redt op til alle, og morgenen efter serverede jeg morgenmad smørrebrød, te og kaffe.
Derefter tog de afsted til begravelsen. Da de var tilbage, sad vi lidt sammen, inden de kørte hjem.
Alt virkede fint. Men de kom altså med tomme hænder; ikke engang en flaske vin havde de med.
Min mands far, som nu er død, var fætterens gudfar, og hans enke altså min svigermor bor i dag hos os. Det vidste fætteren udmærket. Vi mangler ingenting, men lige præcis for svigermor kunne det have været hyggeligt om han havde medbragt en æske chokolade. Hun ventede faktisk hele dagen, sad og kiggede ud af vinduet. Hun fældede endda en lille tåre, så rørt blev hun.
Hvis det havde været mig, havde jeg gjort det anderledes.
For det første ville jeg have haft en flaske snaps eller vin med, ikke kun en enkelt, men måske et par stykker. Alle børn og ældre havde også fået lidt sødt og gerne en lille ting, der mindede om mig. Jeg ville have tænkt over, hvem der kunne lide hvad, og forsøgt at finde nogle gode små gaver.
Jeg ville også have haft mit eget sengetøj med, for ikke at lægge ekstra byrde på værten.
De mangler altså ikke penge, ellers havde jeg ikke forventet noget. Fætteren kommer sjældent, men når han gør, er det altid uden noget med. En anden gang var han her for arbejde: ankom søndag aften og kørte mandag. Heller ikke dengang havde han noget med.
Han fortalte ellers hele tiden om sine fisketure hvor mange og hvilke fisk han og vennerne har fanget. Bare han dog havde taget én fisk med til os
Maden mangler jeg ikke, når jeg har gæster men jeg kan ikke lade være med at føle mig brugt. Det føles ikke rart.
Sådan er det faktisk hver gang
Man bliver mindet om, hvor vigtigt det er at huske omtanke og nærvær, især over for dem der åbner deres hjem for én. Det er ikke selve gaven, men tanken bag, der skaber glæde og det er den, vi tager med os videre i livet.
