Min mand bryder sig virkelig ikke om at blive fanget i nogen som helst morsom situation han vil jo gerne virke barsk. Så jeg listede lydløst hen til badeværelset, kiggede forsigtigt ind og nød synet, inden jeg hurtigt trak mig tilbage bag væggen… Jeg kommer nok til at få hikke af at grine!
Hvis du er en god kat, så sig mjav!
Hvis du er en dejlig kat, så sig mjav…
Hvis du er min yndlingskat, så sig mjav!
Min mand, Mads, stod og nynnede sagte, mens han vaskede vores kat, Viggo. Normalt plejer Viggo at kæmpe imod, kradse, bide og skrige, men denne gang måske fordi sangen beroligede ham, eller måske var han bare i chok.
Vi vasker lige din ryg, sig mjav…
Vi vasker også dine poter, sig mjav…
Vi vasker din fine hale, sig mjav…
Mjav… peb Viggo forsigtigt.
Jeg lå og dørrede af grin bag væggen… Jeg fortryder stadig, at jeg ikke optog det øjeblik selvom, havde jeg gjort det, havde jeg nok ikke overlevet med sådan en afslørende video af Mads.
Hvad, kan du ikke lide den? Skal jeg synge noget andet for dig? spurgte Mads.
Mjav!
Så tav han lidt og begyndte igen forsigtigt at synge, mens han sæbede Viggo ind:
Igen tegner regnen på mit grå vindue,
Dit sørgmodige, smukke ansigt, oh Madonna…
Mine tårer løb nærmest ukontrolleret af grin. Samtidig gik det op for mig, at Mads aldrig sang for mig. Han var ikke den mest romantiske mand, men havde så mange andre kvaliteter. Alligevel får Viggo serenader badetid efter badetid. Jeg kunne måske være blevet fornærmet, hvis jeg ikke havde haft så ondt i maven af at grine.
I det samme gav madonnaen endnu et lille ynkeligt mjav fra sig, og Mads begyndte at nynne Du er… du er… du er… fra Vinger på min cykel.
Der var ikke mere, jeg kunne, og jeg indså, at hvis jeg blev her meget længere, ville det blive opdaget. Jeg begyndte at kravle tilbage mod stuen, nu hvor vandkampen næsten var slut, og Mads skulle til at tørre Viggo. Jeg forsøgte at samle mig, men…
Dyt-dyt fjernsyn,
Dyt-dyt fjernsyn,
Dyt-dyt fjernsyn…
Og jeg slap fuldstændig grebet og sang grædende af grin med:
Og to små Fixies indeniiii!
Sammentidig kravlede jeg tilbage til sofaen, mens jeg grinede så jeg fik hikke. Jeg har ingen anelse om, om de sang mere derude mine kræfter slap simpelthen op af grin.
Et par minutter senere ankom to meget utilfredse, mere end almindeligt maskuline skikkelser, og sendte mig fornærmede og mistænksomme blikke. Jeg gravede bare ansigtet ned i puden og rystede nu helt uden lyd.
Både kattedyret og Mads så overlegent på mig og marcherede værdigt ud i køkkenet.
