Vores datter blev for nylig gift med en fyr, der måske ikke er fra en rig familie, men han virker fornuftig og har ben i næsen. Hverken min mand eller jeg var ligefrem henrykte i begyndelsen, men det var jo hendes valg.
I den anledning gav min mand vores datter en lækker lejlighed, så de unge ikke behøvede at bo til leje. De blev så glade for gaven især hans forældre var helt oppe at køre.
De roste lejligheden til skyerne, hver eneste gang de kom forbi. Min datter begyndte endda at fortælle mig, at svigermoren nærmest boede der konstant, og hun kunne dårligt nok ringe til veninderne i fred. Sidst foreslog svigermor min datter, at hele hendes egen familie skulle meldes ind på adressen, så hun kunne opsige sin egen lejlighed, sælge den og købe en større bolig til dem allesammen for pengene. Og det nye sted skulle selvfølgelig deles i fællesskab, for familien burde jo dele alt, mente hun.
Min datter sagde pænt nej tak hun syntes, det lød virkelig mærkeligt. Men svigermor lod sig ikke sådan stoppe. Først ringede hun hele tiden og tryglede, og senere begyndte hun at plage og tale grimt. Hun anklagede min datter for ikke at elske sin mand og truede endda med at søge skilsmisse og tage lejligheden fra dem. Svigermor lyttede ikke engang til sin egen søn, selvom han prøvede at få hende til at falde ned.
Vi blandede os ikke, vi tænkte, de unge måtte klare deres egne problemer. Men da vores datter begyndte at ringe grædende til os, kunne vi ikke længere lade som ingenting, og vi besluttede os for selv at tage en snak.
Min mand er ret bestemt, så han gik over og sagde direkte til svigermor, at hun skulle lade vores datter være i fred, og ellers måtte vi gå til politiet. Svigermor blev pludselig meget rolig og sagde, vi havde misforstået hende, hun ville bare det bedste. Nu har vores datter det godt igen og er glad.
