Min mand lyttede ikke til sin mor, og for det er jeg taknemmelig.
Som barn boede jeg på et børnehjem. Jeg havde aldrig set min far og mor, så de sagde, at jeg var forældreløs; jeg var kun fem år gammel dengang.
Livet på børnehjemmet var meget svært for mig. Generelt var alle børnene der ikke særlig vigtige for personalet. De bekymrede sig ikke om os, og når vi blev myndige, smed de os bare ud og sagde farvel for altid. Jeg ønskede at fortsætte min uddannelse, men det kunne de ansvarlige ikke lide. Næsten hver af dem sagde til mig:
– Vi kan ikke blive ved med at holde dig her i to år mere. Du skal finde et job og starte dit eget liv, så kan du gøre, hvad du vil. Tro ikke, at vi vil forsørge dig videre, du er ikke nogen dronning.
Da jeg var færdig med mine studier, havde jeg en faglig titel, jeg slet ikke kunne lide. Jeg ville arbejde, men ikke som revisor, men på det tidspunkt var der ikke andre valg.
Heldigvis havde regeringen i det 21. århundrede besluttet at give boliger til forældreløse. Jeg fik selvfølgelig også tildelt en lejlighed, og da jeg fik den, var den i ret god stand. To måneder efter jeg flyttede ind og havde flyttet alle mine ting, mødte jeg min kærlighed. Frederik og jeg var kærester i omkring to år, før vi besluttede at gifte os.
Vi planlagde ikke at få børn de første par år, da jeg ønskede, vi først skulle arbejde og bygge karrierer. Selv min mands mor sagde:
– Du bør ikke få børn nu, du er for ung, bekymre dig ikke om det.
Jeg vidste altid, og lagde ofte mærke til, at min mands mor ønskede, han skulle forlade mig; det skændtes hun konstant med ham om.
Et par måneder senere lod svigermor som om hun havde glemt det, men hun havde altid den hykleriske facade. Nogle gange senere købte jeg min lejlighed. Der gik endnu mere tid, og svigermor begyndte igen at irritere mig, hun blev ved med at sige det samme til sin søn:
– Det passer ikke med det her lille et-værelses. Hvad er problemet med at tage et lån og sælge denne lille biks? Du får nok penge til en toværelses lejlighed. I skal have børn, hvor vil du placere dem, i ét værelse? Du får det meget trangt og ubehageligt.
Hans mor overtalte os til sidst til en større lejlighed. Jeg besluttede at gå til banken og tage et lån, og så kunne jeg købe en bil, måske havde hun ret?
En aften var jeg på vej hjem træt, og da jeg næsten var ved lejligheden, så jeg, at døren stod på klem, og jeg hørte nogen tale indeni. Jeg tænkte straks, at Frederik var der med en anden pige, men nej, jeg kunne høre, det var hans mor, der skændtes med ham.
– Det ville være en god løsning, hvis du blev skilt fra hende. Find dig en anden pige, som er meget rigere og kommer fra en bedre stillet familie. Jeg anbefaler dig, det vil være bedre for dig, hvis du bliver skilt fra Line. Bare vær tålmodig i to år mere, hun tager et lån, og så køber I en toværelses lejlighed. Senere sælger du det og flytter hjem til os, vi kan dele pengene, bilen kan du også beholde. Der vil i det mindste være en fordel ved denne skilsmisse.
Frederik tænkte ikke kun på sig selv og spurgte:
– Hvad vil der så ske med Line? Hun har ingen steder at tage hen, hvad taler du om, jeg elsker hende jo.
Det er lige meget, hun vil tage til en veninde. Børn fra børnehjem er vant til, at deres liv bliver vendt op og ned, hun skal nok klare sig.
Jeg kunne ikke længere holde mig tilbage, mens jeg stod foran døren. Jeg gik ind i køkkenet og smed hans selviske mor ud af huset.
Uanset hvor meget I respekterer jeres forældre og tager deres meninger i betragtning, må I aldrig lade dem blande sig i jeres ægteskab.
Min mand lyttede ikke til sin mor, fordi vi elsker hinanden meget, og for det er jeg taknemmelig.
