Du ved jo godt, at far har dårlig ryg? Han kan slet ikke ligge på sofaen, så kan han jo ikke komme op igen. Og mor sover dårligt om natten hun har brug for ro og mørke, men gadelampen lyser lige ind i stuen. Vi klarer det vel i en uge, er vi blevet så sarte?
Lotte stod frosset med suppeskeen i hånden, glemte helt, at hun var ved at hælde suppe op. Den tynde stråle drev stille ned i gryden igen, mens hendes mands ord trængte langsomt ind som tyk havregrød. Hun vendte sig langsomt mod Niels, der sad ved køkkenbordet og studerede voksdugens mønster.
Vent lige, Niels. Lad mig forstå dig rigtigt. Dine forældre kommer over til os i hele juletiden, fra den 22. december til 2. januar det har vi snakket om. Men nu foreslår du, at vi skal afgive soveværelset vores seng med den dyre, ergonomiske madras, som vi ledte efter i månedsvis og endte med at betale en mindre formue for og så selv flytte ind på stuegulvet?
Ja, sagde Niels, og hans blik vekslede mellem skyld og stædighed. Det er jo mine forældre. Gæstfrihed, respekt for de ældre. Jeg kan jo ikke lægge far på en udslået sofa den har en fjeder, der stikker op.
Den sofa er umulig at sove på, det ved jeg, nikkede Lotte. Derfor bruger vi den heller aldrig. Men du har vist glemt én ting. Min ryg er altså også dårlig, efter uheldet diskusprolaps, hvis du husker. Og i modsætning til dine forældre skal jeg altså på arbejde direkte efter, og gøre årsregnskabet færdigt.
Nu ikke igen, Lotte, sagde han vrissent nærmest som havde han ondt i tanden. Jeg har fundet på noget. Vi slår ikke engang sofaen ud jeg har lånt en dobbelt luftmadras hjemme hos Klaus. Den er næsten som en seng. Vi lægger den på gulvet i stuen det bliver vildt hyggeligt, nærmest som dengang vi campede!
Hyggeligt? På gulvet? I en alder af 38? Lotte lagde suppeskeen på bordskåneren og mærkede irritationen koge op. Niels, det her er ikke lejrskole det er vores hjem. Soveværelset er det eneste sted, jeg kan slappe af. Din mor står jo op klokken seks og larmer i køkkenet. Hvis vi sover i stuen, der er åbent ind til køkkenet, så bliver vi vækket hver morgen.
Jeg lover at sige til hende, hun ikke må larme, svarede Niels lidt tøvende. Lotte, prøv at forstå situationen de har allerede købt billetter. De vil bare besøge børnebørnene og hygge med os. Jeg har allerede sagt til mor, at de skal få det godt. Hun var bekymret for at forstyrre, men jeg sagde: ‘Slap af mor, det hele er planlagt I kommer til at sove som konger!’
Nå, du har allerede lovet? spurgte Lotte. Så mit behov tæller bare ikke? Du bestemte over vores soveværelse og min nattesøvn uden at spørge?
Jeg prøvede jo bare at gøre mit bedste! Lød det hedt fra Niels. Hvorfor gør jeg altid noget galt? Jeg vil bare have, at mine forældre har det behageligt. De er ældre, Lotte!
Skænderiet sluttede med, at Lotte trak sig ud på badeværelset. Hun lod vandet løbe og sad længe på kanten af badekarret og stirrede på sit spejlbillede. Hun elskede sin mand, og deres hyggelige om end belånte lejlighed. Men svigermors besøg havde altid føltes som et stormvejr. Alice var på alle måder dominerende og højlydt, mens Egon næppe sagde noget, men var ømskindet med daglige rutiner.
Lotte vidste, hun havde tabt slaget. Hvis hun nu satte sig på tværs, ville hun ryge direkte på hadelisten hos både svigermor og Niels.
Forberedelserne lignede en militærevakuering. Lotte tømte klædeskabet, hængte pænt sit tøj på bøjler i entreen. Hendes dyre cremer blev gemt væk i badeværelsesskabene Alice elskede at ‘teste’ alt, hun kunne få fat i, og så kritisere både duft og konsistens.
Se nu bare! Alt kan være der, konstaterede Niels glad, mens han pumpede den kæmpe blå luftmadras op i stuen. Den lød som en startende støvsuger. Prøv lige at mærke! Superfast jeg har selv ligget på den!
Lotte så skeptisk på det blå plastikmonster, der optog det halve rum og blokerede for døren til altanen, og en skarp lugt af gummi bredte sig.
Fint, men med det glatte materiale glider lagnerne af og der bliver koldt fra gulvet.
Vi lægger et uldtæppe under! forsøgte Niels.
Den 22. december, præcis kl. syv om morgenen, ringede det på døren. Svigerforældrene var ankommet. Alice med en kæmpe rævehue blæste ind i entreen.
Endelig! Toget skramlede hele vejen, konduktøren var strid og man kunne dårligt trække en kop te! Esben, pas nu på syltetøjsglassene i tasken! Lotte, du er helt bleg er du syg, eller sover du slet ikke?
Egon slæbte indkøbsposerne direkte ind, straks på udkig efter hjemmesko.
Kom ind, sæt jer, morgenmaden er klar, prøvede Lotte at smile, selvom hovedet bankede hun havde siddet oppe det halve nat for at blive færdig med arbejdet.
Alice inspicerede straks soveværelset.
Rent og pænt, sagde hun, mens hun lod fingeren glide over sengegavlen. Gardinerne er altså lidt mørke, ville have valgt noget lyst. Og madrassen… Niels siger, det er specialmadras? Den ser altså hård ud. Prøv lige, Esben, hvordan den er for ryggen.
Egon lagde sig straks på ægteparrets seng med udesko på. Lotte bed tænderne sammen.
Den går an, brummede han. Men de der moderne puder, med buler har I ingen almindelige fjerpuder?
Nej, Egon, kun ergonomiske puder, svarede Lotte kort. Det er bedre for nakken.
Jaja, vi har levet på dunpuder altid og fejlet ingenting, fnøs Alice. Nå, det går vel. Niels, hvor skal I sove så? I stuen?
Ja, mor, vi har den der luksus-luftmadras!
Resten af dagen gik med madlavning, salatsnitning, evindelige svigermorsnakke om sygdomme, naborygter og politik. Lotte følte sig som en fremmedarbejder i sit eget hjem. Så snart hun prøvede at sætte sig med kaffen, kom Alice: ‘Lotte, kan du ikke skifte håndklæde på køkkenet?’, ‘Lotte, købte du rugbrød? Esben spiser ikke hvidt.’
Natten blev en prøvelse.
Luksus-luftmadrassen viste sig at være et torturinstrument. Så snart én drejede sig, hoppede den anden som på trampolin. Gummiet peb og lagnet gled rundt. Der var isnende koldt fra gulvet.
Lotte lå og stirrede op på loftets reflekser fra julelysene ude på Nørrebrogade og lyttede til Niels snorken. Hendes ryg skreg. Luften sank ud af madrassen, og kroppen bøjede sig som i en hængekøje.
Ved tretiden gik Egon på toilettet traskede på kryds af stuen. Senere Alice efter natvand. Da stuen og køkkenet er ét, blev lyset tændt hver gang, og blændede dem på gulvet.
Den 23. december vågnede Lotte, som havde hun været i kamp. Ryggen gjorde ondt, nakken var stiv.
Godmorgen! råbte Alice glad fra soveværelset, iført den silkekåbe, Lotte havde givet hende for tre år siden. Hold op hvor har vi sovet godt! Esben klager dog over den stive madras I burde vælge noget blødere!
Lotte satte kaffen over i tavshed. Hun var tæt på at græde.
Hvorfor ser I så smadrede ud? spurgte svigermor. Er gulvet ubehageligt?
Det går, mor, gned Niels sig i armen. Skal lige vænne os til det.
Unge kan da sove hvor som helst på sømbrætter hvis det er, grinede Alice. Lotte, putter du syltede agurker i din salat? Jeg bruger altid friske, det er meget mildere. Og din mayonnaise er så fed …
Lotte vendte sig mod Alice, og hendes hånd rystede om skeen.
Alice, jeg laver salat, som min familie kan lide det. Du er velkommen til at lave din egen version, der er friske agurker i køleskabet.
En trykket tavshed spredte sig. Alice rynkede på næsen; Niels stirrede forfærdet på Lotte.
Behøver du være så grov? jamrede Alice. Jeg prøvede bare at hjælpe som erfaren husmor. Esben, kan du høre det? Her må man ikke åbne munden i sin søns hjem.
Lotte, nu … begyndte Niels.
Jeg går i bad, sagde Lotte, og forlod køkkenet.
I badeværelset opdagede hun, at hendes yndlingsshampoo var skubbet bagerst, og der, hvor den plejede at stå, var nu Alices produkter. Hendes badesvamp havde et langt gråt hår på sig. Men det værste var i skabet hendes ganske dyre ansigtscreme stod åbent. En kæmpe klat var gravet ud af det. Nogen havde taget en tredjedel af glasset.
Lotte gik ud af badeværelset med krukken.
Alice, har du taget min creme?
Den der? svarede hun højt ude fra tvet. Ja, Esbens hæle var helt sprækkede efter togrejsen. Jeg tog bare noget af din fugtighedscreme du har jo så mange fine krukker. God creme, fed og lækker. Hvorfor? Er det for galt?
I smurte fødderne ind i en creme til 1400 kroner? (omregnet fra 12.000 RUB ca. kr. 1.400)
Hvad?? er du blevet vanvittig, Lotte! 1400 kroner for en creme? Niels, hører du det? Vi samler strømpepenge til dig, mens hun frådser i creme.
Det er mine penge, sagde Lotte køligt. Jeg har selv tjent dem. Og det var min creme.
Åh, nu begynder det! viftede Alice med hænderne. Hvilken selviskhed! Jeg har altid sagt det …
Niels stod i døråbningen og så fra mor til kone.
Lotte, hun vidste jo ikke, hvad den kostede jeg skal nok købe en ny til dig. Nu er det snart jul.
Her brast noget i Lotte. Hendes rolige facade krakelerede ligesom luftmadrasen, når man stikker den med en nål. Hun så på manden, der lige undskyldte alle, på den latterlige luftmadras, på den selvgode svigermor.
Du har ret, Niels det er jul. Og jeg vil ikke ødelægge det med mit hysteri og min nærighed.
Hun gik ud i entreen.
Hvor skal du hen? spurgte Niels bekymret.
Jeg er snart tilbage.
Lotte gik ud i den frostklare morgen, trak vejret dybt og tog mobilen frem. Der var et spa-hotel i centrum med tilbud på et værelse med kæmpe seng, jacuzzi og morgenmad på sengen. Prisen for én nat var tårnhøj, men lige nu var det ligegyldigt.
Hun bookede et værelse halvdelen af hendes månedsløn forsvandt, men hun var ligeglad.
Ti minutter senere var hun tilbage i lejligheden. I stuen summede tvet med DRs julefilm. Alice sad teatralsk og drak kamillete i køkkenet.
Lotte pakkede roligt sine ting i en weekendtaske.
Hvad laver du? spurgte Niels forvirret.
Jeg tager på hotel, Niels.
Til din mor?
Nej, hun har selv julegæster. Jeg tager alene.
Men hvad med os? Julen? Gæsterne?
I får det præcis, som I vil have det. Dine forældre har soveværelset, I har maden. Jeg vil bare sove i en ordentlig seng, bruge mit eget badeværelse uden andres hår og ikke gemme mine ting væk.
Du lader mig alene i det her kaos? lød det desperat fra Niels. Hvad skal jeg sige til mor?
Sandheden. At din kone er en egoist og ødsel en, som stikker af for komfort, så har de noget nyt at sludre om.
Lotte, stop nu! Det kan man ikke … Det er vores HJEM!
Netop. Det er også mit hjem. Hvis jeg ikke kan finde plads til mig selv her, finder jeg det et andet sted. Jeg vender tilbage den 3., eller den 2., når de kører hen til din faster. Eller måske først når de rejser hjem. Jeg har ikke bestemt mig.
Alice kom ud.
Hvad sker der? Hvor skal hun hen midt om natten?
Mor, bland dig udenom! råbte Niels for første gang.
Jeg tager på ferie, Alice, smilede Lotte. Hyg jer. Salaterne er i køleskabet. Anden skal bare tændes for. God jul!
Hun tog sin frakke, taske og gik ud. På vej til elevatoren hørte hun en tiltagende larm bag døren. Alice råbte, Niels forsøgte at gøre det godt igen. Det rørte hende ikke længere.
I hotellet duftede der af gran og parfume. Receptionisten smilede og overrakte nøglekortet.
Da Lotte trådte ind i suiten, blev hun rørt til tårer. En enorm seng, hvide lagner, ro. Ingen løg, ingen gummi. Hun tog et karbad, bestilte prosecco og frugt, og slukkede telefonen trods et hav af beskeder fra Niels, Alice og endda Egon: Lotte, kom hjem, sådan gør man altså ikke. Hun lod sig ikke forstyrre.
Nytårsaften mødte hun alene, i badekåbe, med et glas bobler og udsigt til fyrværkeriet over København. For første gang i mange år havde hun en glædelig jul. Ingen tynget hende. Hun VAR bare Lotte.
Den 1. januar sov hun til middag. Ryggen var blevet god. Hun fik massage og svømmede. Først om aftenen tændte hun mobilen.
Ti ubesvarede opkald fra Niels og én lang besked:
*Undskyld, Lotte. Jeg er en idiot. Luftmadrassen punkterede klokken tre om natten. Jeg lå direkte på gulvet. Mor skælder ud. Far er sur. Anden brændte på, for ingen kunne finde ud af ovnens timer. Jeg forstår nu, hvor hårdt du havde det. Kom hjem. Vi finder en løsning. De kan bo på hotel, eller jeg flytter på gulvet og du får soveværelset. Bare kom hjem.*
Lotte smilede skævt. Nej, min skat. Lektien skal læres helt.
Hun vendte hjem den 3. januar, som planlagt. Lejligheden lignede et bombenedslag. Sko alle vegne, køkkenet bunket med opvask.
Niels sad på den sammenklappede blå madras med rande under øjnene. Da han så Lotte, sprang han op.
Endelig! udbrød han som en, der har set en redningsmand.
Alice kom ud fra soveværelset, kampklar men opgivende.
Nå, har du hygget dig? begyndte hun, men stoppede, da hun mødte Lottes blik.
Lotte så rolig ud, frisk, kinderne glødede. Hun satte tasken.
Goddag. Hvordan var julen?
Frygtelig! udbrød Alice. Niels blev syg, ryggen gik. Vi har levet af pizza min mave er helt gal. Du forlod os!
Jeg forlod jer ikke jeg overlod jer alt, sagde Lotte. Ville I hygge jer? Værsgo. Jeg har til gengæld fået det godt. Så nu får I min hjælp tilbage.
Stop, mor, sagde Niels bestemt. Lotte, vi har talt om det. Far går med til, at det ikke var rigtigt. Nu flytter de ind i stuen. Jeg har repareret sofaen lagt plade under den fungerer. Du får soveværelset igen.
Lotte hævede øjenbrynene. Niels havde fikset sofaen selv? To nætter på gulvet gør underværker.
Og hvad så med fars ryg?
Den fejler intet, hvis man bare ligger rigtigt, brummede Egon fra køkkenet. Vi tager måske hjem den femte svigerfamilien venter også.
Alice åbnede munden, men Niels så bestemt ud, og Lotte rolig. Hun sukkede. Gør som I vil. Tænk at opdrage sådan en tøffelhelt …
Samme aften, efter at forældrene var lagt på sofaen (der, inden for visse tolerancegrænser, kunne bruges), lå Niels og Lotte i deres egen seng.
Brugte du virkelig 1400 kroner på hotel? hviskede han.
Ja. Og jeg fortryder ingenting.
Jeg betaler dig tilbage, næste lønningsdag.
Lad være. Se det som betaling for et kursus i personlig grænsesætning for dig.
Niels trak hende ind til sig.
Jeg beder dig aldrig mere sove på gulvet. Og jeg køber den der creme til dig for de 1400 kroner.
Jeg husker dig på det, smilede Lotte. Og madrassen smid den væk, giv den til fjenden.
Jeg har allerede skåret hul i den ved et uheld. Med saks. Da jeg prøvede at få luften ud.
Lotte lo stille. Spændingen var væk. Hun var hjemme, i sin seng, og grænserne for hendes lille land var genvundet. Hvad det havde kostet?
Nok men hendes selvrespekt var mange gange mere værd end den dyreste creme.
Føler du dig ramt af den her historie? Del gerne dine tanker i kommentarerne eller et lille like, hvis du også har oplevet at sætte grænser i familielivet.
