Anders her, lige ved siden af mig ligger Sofie og sover trygt så pludselig popper en Facebooknotifikation op: en kvinde ved navn Mette beder mig om at tilføje hende som ven. Så jeg klikker på tilføj.
Jeg accepterer venneforespørgslen og sender straks en besked: Kender vi hinanden?.
Hun svarer: Jeg har hørt, du er gift, men jeg elsker dig stadig. Det viser sig, at hun er en gammel veninde fra mine teenageår, og på billedet ser hun utroligt smuk ud.
Jeg lukker chatten, kigger over på Sofie. Hun ligger fredfyldt og sover efter en lang, udmattende arbejdsdag. Jeg tænker på, hvor tryg hun må føle sig i vores nye lejlighed i København, så langt væk fra hendes barndomshjem, hvor hun var vant til at tilbringe hele døgnet sammen med familien. Da hun var ked af det, kunne hun hyle på sin mors skød, mens bror eller søster lavede skøre vittigheder for at få hende til at grine. Faderen kom forbi med hendes yndlingssmørrebrød, og alligevel stoler hun fuldstændig på mig.
Alle de tanker snurrer rundt i hovedet, så jeg tager telefonen og trykker på BLoker. Jeg vender mig mod Sofie, lægger mig tæt ved hende og falder i søvn ved hendes side.
Jeg er en mand, ikke et barn. Jeg har svoret trofasthed og vil altid kæmpe for at være den mand, der ikke er utro og aldrig knækker familien.
