Da, altså, nu skal du høre Dengang jeg var 10 år gammel og min lillebror kun var 3, så faldt alting fra hinanden derhjemme. Min far forlod os, fordi han havde fundet en anden kvinde, som han syntes var smukkere end vores mor. Han efterlod os i lejligheden, vi boede i, som i øvrigt stadig var under lån. Før alt det skete, da mine forældre stadig var sammen, gik jeg på en god skole, deltog i konkurrencer, gik til klubaktiviteter og spillede rigtig meget basketball. Men altså, efter skilsmissen blev det hele bare helt anderledes.
Min mor knoklede totalt igennem. Hun arbejdede både som rengøringsdame og som hjemmehjælper for en syg dame. Hun løb nærmest direkte fra det ene job til det andet. Jeg var nødt til at skifte til en folkeskole, der lå tættere på vores hjem, fordi det var det praktiske for os. Basketball måtte jeg droppe, for jeg passede tit min lillebror, når moren min havde fri fra arbejdet. Alt føltes bare SÅ forandret Jeg blev student, startede på universitetet og begyndte at arbejde bagefter. Den der glade barndom, jeg havde, føltes bare som om den forsvandt.
