Min far har altid ment, at jeg var for blid ved min datter, og han har ligefrem forbudt mig at tage hende op på armen, fordi han er bange for, at jeg forkæler sit barnebarn for meget. For nylig er min datter begyndt at kravle, og hver gang jeg forlader stuen, følger hun efter mig i håb om, at jeg løfter hende op. Min far råder mig hele tiden til at lade hende blive på gulvet og lære at klare sig selv, så hun ikke bliver for afhængig af, at de voksne bærer hende rundt.
Men det er virkelig svært for mig at lade være. Jeg længes efter at give min lille pige et kram, især når hun græder. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om jeg mon er for overbeskyttende. Jeg indrømmer, at jeg nok har en tendens til at være lidt for blidjeg trøster hende hurtigt, når hun er ked af det, og jeg overøser hende med kærlighed. Måske prøver jeg at give hende alt det, jeg selv manglede som barn.
Jeg voksede nemlig op på et børnehjem i Odense, efter min mor døde, og jeg mødte aldrig mine biologiske forældre. Min nuværende familiemin fætter Hans forældretog mig ind, da de fandt ud af min situation, og gav mig et trygt hjem. Det var hårdt i starten. Min nye far var reserveret, og min nye mor knoklede for at få økonomien til at hænge sammen og havde ikke så meget tid til at vise kærlighed. Jeg vidste godt, de holdt af mig, men det var ikke noget, de sagde højt.
Derfor begyndte jeg at opdigte mine egne historier og forestille mig, at jeg var prinsesse i et kærligt rige, hvor jeg blev elsket og sat pris på. Det var min måde at klare mig igennem barndommen.
Som voksen har jeg ofte søgt kærlighed og bekræftelse hos andre, især i forhold. Jeg hang fast i et dårligt forhold i fem år, fordi jeg var bange for, at jeg ellers aldrig ville opleve kærlighed igen. Min mand nu, Anders, er en omsorgsfuld mand, og han kender lidt til min fortid. Han støtter mig meget, men han kender ikke alle detaljer.
På trods af min opvækst kan jeg ikke lade være med at overøse min datter med kærlighed. Jeg føler, at hun fortjener al den tryghed og omsorg, jeg kan give hendealt det, som jeg selv savnede som barn. Hun skal have det bedre, end jeg havde.
