Mit forhold til min eks sluttede med et møde i retten. Jeg vil ikke sige, hvem der er skyldig og hvem der ikke er; i et forhold er der altid to parter, som begge bærer ansvar.
Faktum er dog, at min anden kone fik sig en elsker. Han er en velhavende forretningsmand, som for mange år siden flyttede til København og senere åbnede en lille café på Vesterbro. I starten forsøgte hun at skjule deres forhold, men til sidst gjorde de ikke engang en indsats for at være diskrete.
Så kom hun til mig og konfronterede mig: hun ville søge om skilsmisse og krævede halvdelen af vores hus. Hun forventede, at jeg ville blive stresset og nervøs, men boligen var udelukkende købt for mine egenhændigt tjente kroner. Min eks havde ingen tilknytning til huset, ud over at hun boede der i to år. Nu vover hun altså at fremføre sine krav.
Jeg tog det roligt. Jeg forsøgte ikke engang at overtale hende til at undgå retten. Jeg ventede blot, til hun tabte sagen og måtte betale retssagsomkostninger. Jeg har allerede erfaring fra min første kone, hvor sagen trak ud i mere end tre år. Vi kunne aldrig komme til enighed; hver eneste gang vi mødtes i retten, endte det med et stort drama.
Min første kone fik dog sit krav igennem hun stævnede mig for halvdelen af min formue og havde fundet en dygtig advokat. Hun forlod mig uden lejligheden, som jeg havde arvet fra min far.
Men med min anden kone var jeg langt mere snu. Allerede før vi blev gift, havde jeg en lejlighed, som jeg selv havde istandsat – men den stod i min brors navn. Han er den eneste, jeg stoler fuldstændigt på. Da skilsmissen blev en realitet, viste det sig, at jeg ikke havde noget. Efter min første mislykkede ægteskab kan ingen kvinde længere narre mig.
Min ekskone ville sagsøge mig for halvdelen af huset, men hun havde ikke regnet med, at jeg allerede havde forudset det hele