En aften, da jeg kom hjem, blev jeg virkelig overrasket. Min datter var i gang med at pakke sine ting tøj, kosmetik, udstyr. Jeg spurgte hende, hvor hun var på vej hen.
Det viste sig, at min 18-årige datter, Mette, pludselig havde besluttet sig for, at hun var voksen. Jeg udbrød nærmest et lille chok. Hun sagde:
Mor, jeg flytter hjemmefra for at bo sammen med Frederik.
Hvad mener du, du flytter? Hvem er ham fyren? Har du ikke tænkt dig at præsentere os? spurgte jeg. Hvordan har du tænkt dig at betale regningerne? Har han forældre? Jeg synes, du har lidt for travlt.
Kom nu, mor, slap af. Vi lever altså i det 21. århundrede. Jeg er voksen og har mit eget liv! svarede Mette.
Jeg sagde ikke mere. Jeg kunne mærke, at der ikke var noget, jeg kunne gøre. Jeg så på, mens Mette pakkede sit udstyr sammen, og jeg sagde farvel til det hele i mit stille sind. Jeg brugte alligevel aldrig den der stavblender. Min datter var pakket og tog afsted. Ud af vinduet så jeg en ung mand, der hjalp hende med at bære tingene ud til bilen. Hun havde valgt at leve voksent så må hun jo prøve. Vi må se, hvordan det ender. Næste dag skiftede jeg låse på dørene man ved aldrig, hvad man kan forvente med Mette og hendes nye fyr.
Nogle dage gik. Min datter gav ikke lyd fra sig. Jeg havde ikke forestillet mig, at hun ville gribe voksenlivet så hurtigt. Pludselig ringede hun:
Mor, vil du betale for min uddannelse?
Det gjorde lidt ondt, at det eneste, hun ringede for, var for at spørge, om jeg ville betale for hendes studie. Hun spurgte ikke engang, hvordan jeg havde det.
Nej, Mette. Du er en selvstændig kvinde nu. Jeg blander mig ikke i dine ting.
Jamen altså Tak for ingenting! sagde hun forarget og lagde på.
Jamen, det var netop sådan, hun ville have det. Nu kan hun lære, hvordan voksenlivet virkelig er.
Jeg besluttede at lave Mettes gamle værelse om til et kontor. Hun bor jo ikke hos mig længere. Jeg fandt endda et pænt bord og nogle stole. Sengen lod jeg stå måske hun får lyst til at komme hjem.
To uger gik. Jeg var på vej hjem fra arbejde, da jeg ude foran døren løb ind i Mette med hendes tasker. Hun så ked ud af det.
Hvorfor sagde du ikke, du kom hjem, skat?
Jeg skammede mig, mor. Glæder du dig slet ikke over at se mig? spurgte hun og tørrede tårerne væk.
Selvfølgelig gør jeg det. Hvad snakker du om? Kom, lad os gå indenfor.
Vi gik ind, og Mette begyndte at sætte sine ting på plads. Men kaffemaskinen manglede. Det viste sig, at den var blevet hos Frederiks mor. Hun havde beholdt den som betaling for værelse og mad. Frederik var i øvrigt tredive. Da Mette opdagede, at jeg ikke ville betale for hendes uddannelse, prøvede hun at få Frederik til det. Men han havde ingen planer om at tage ansvar for hendes økonomi.
Det slog mig hvad tænkte Frederik på, da han tog min arbejdsløse datter med hjem til sine forældre?
Min datter valgte voksenlivet og flyttede sammen med sin kæreste. To uger senere mødte jeg Anna med sine tasker ved vores hoveddør.