Min mand og jeg blev helt overrumplede, da vores datter Rikke fortalte, at hun skulle giftes. Hun var jo kun 18 år gammel. Der var ingen måde at få overtalt Rikke til at ændre mening.
Rikke blev straks udspurgt af min svigermor:
Kære barnebarn, er du gravid?
Nej, farmor.
Rikkes forlovede var kun to år ældre end hende. Vi vendte det med hans forældre, og vi blev enige om, at brylluppet skulle holdes hjemme hos os. Det var Rikke bestemt ikke tilfreds med.
Det er så gammeldags! Kan vi ikke gøre noget mere moderne?
Diskussionerne fortsatte længe. Til sidst besluttede vi, at receptionen skulle holdes på en restaurant. Rikke valgte selvfølgelig den dyreste løsning. Hverken vi eller gommens forældre var begejstrede.
Så begyndte Rikke at græde:
Man gifter sig jo kun én gang!
Vi tog et lån. Det samme gjorde gommens forældre. Der blev også købt en brillant ring, som Rikke havde ønsket sig. Sammen med Rikke fandt jeg en fantastisk brudekjole til hende.
Vi foreslog, at vi kørte til rådhuset i vores gamle bil, men det ville Rikke ikke høre tale om.
Lej en flot firhjulstrækker!
Min mand forsøgte at forklare, at det var alt for dyrt!
Men jeg vil virkelig gerne, insisterede hun.
Vi endte med at leje en luksusbil til vores datter og svigersøns bryllup. Da bryllupsdagen kom, var vi både mentalt og fysisk udmattede. Det hele havde kostet os rigtig mange danske kroner. Seks måneder senere blev Rikke og hendes mand skilt.
Rikke brød sig ganske enkelt ikke om at være gift. Hun havde mange klager over sin mand.
Jeg tænkte tilbage på mit eget bryllup. Jeg havde en smuk bluse og nederdel på. Min forlovede ventede på mig på rådhuset med en buket blomster. Vi har været gift i 20 år og fået et barn sammen. Et stort bryllup er ikke det, der gør et ægteskab lykkeligt.
Jeg er ikke imod bryllupper men alt bør ske med måde. Jeg håber, at vores datter næste gang vil være mere varsom og have lært, at lykke ikke kan købes for penge, og at det vigtigste i livet er indholdet, ikke indpakningen.
