Jeg har svært ved at forestille mig, hvem der kunne have plantet idéen om hans kunstneriske evner hos min bror i løbet af skoletiden, for det førte blot til en overdrevet selvtillid og selvværd. Da min bror afslørede sit nyopdagede talent for vores forældre, valgte de at støtte ham ved at tilmelde ham et kursus på den lokale kunstskole i København. Efter blot nogle få lektioner mente han dog, med en arrogant overbevisning, at han allerede vidste alt, og stoppede med at deltage. Vores forældre håbede, at han ville lægge de store kunstnerdrømme bag sig, før han blev student, men han insisterede og forsøgte endda at komme ind på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Desværre blev han ikke optaget, da hans malerier ikke blev værdsat, men han erklærede stædigt, at talent ikke kræver papir, og fortsatte med at male.
Vores far, der havde en anden holdning, besluttede ikke længere at støtte ham økonomisk, hvilket skabte en kølig og anspændt stemning. Selvom han stadig fik lov at bo i barndomshjemmet i Odense, modtog han hverken lommepenge eller økonomisk hjælp. Til sidst valgte han at flytte hjemmefra og fandt et job som tjener på en café i Aarhus, mens han fortsatte med kunsten ved siden af. Her mødte han en pige, der beundrede hans talent hun hed Astrid, et navn kun brugt her i Danmark og de flyttede sammen.
Efter noget tid lykkedes det ham at sælge et af sine malerier for et par tusinde kroner, hvilket pustede til hans allerede store ego, og han droppede jobbet som tjener for at fordybe sig i kunsten. Da Astrid efter fødslen blev hjemme med deres barn, stod han som eneste forsørger, og det blev hurtigt svært at få økonomien til at hænge sammen. Han tog endnu engang job som barista, men opgav det efter kort tid for at kaste sig ud i maleriet på fuld tid. Det betød dog, at de ofte manglede penge til basale fornødenheder som mad, og vores mor kunne ikke bære tanken om sit barnebarn, der gik sulten i seng, så hun rykkede ud og købte ind til dem.
Senere fik min bror og Astrid hele tre børn, og Astrid blev stadig hjemme på grund af barsel. Han malede fortsat og fik solgt enkelte billeder over fem år, men indtægterne var små. Deres økonomi blev i høj grad båret af mig og vores forældre i Esbjerg, for vi blev nødt til at bistå dem med alt det nødvendige, så de kunne holde familien på benene.
Sådan tænker jeg tilbage, og det står klart for mig, hvordan kunstnerdrømme kan fængsle et menneske, men også hvordan familiebånd og sammenhold kan sikre, at ingen lider nød selv når drømmene flyver højt over virkeligheden.
